Ordsprogene 20
1 Vin er en Spotter, stærk Drik en Larmer, og hver som raver deraf, bliver ikke viis.
Wine [is] a scorner — strong drink [is] noisy, And any going astray in it is not wise.
2 Den Forfærdelse, en Konge vækker, er som en ung Løves Brølen; den, som fortørner ham, synder imod sit Liv.
The fear of a king [is] a growl as of a young lion, He who is causing him to be wroth is wronging his soul.
3 Det er en Ære for en Mand at blive fra Trætte, men hver Daare vælter sig ind i den.
An honour to a man is cessation from strife, And every fool intermeddleth.
4 Fordi det er Vinter, vil den lade ikke pløje; om Høsten vil han søge, og der er intet.
Because of winter the slothful plougheth not, He asketh in harvest, and there is nothing.
5 Raad i en Mands Hjerte er dybt Vand, men en forstandig Mand drager det op.
Counsel in the heart of a man [is] deep water, And a man of understanding draweth it up.
6 Mange Mennesker udraabe hver sin Kærlighed; men hvo finder en trofast Mand?
A multitude of men proclaim each his kindness, And a man of stedfastness who doth find?
7 Den, som vandrer frem i sin Oprigtighed, er retfærdig; lyksalige ere hans Børn efter ham.
The righteous is walking habitually in his integrity, O the happiness of his sons after him!
8 En Konge, som sidder paa Domstolen, udskiller alle onde med sine Øjne.
A king sitting on a throne of judgment, Is scattering with his eyes all evil,
9 Hvo kan sige: Jeg har renset mit Hjerte; jeg er ren for min Synd?
Who saith, 'I have purified my heart, I have been cleansed from my sin?'
10 To Slags Vægt og to Slags Efa, de ere begge en Vederstyggelighed for Herren.
A stone and a stone, an ephah and an ephah, Even both of them [are] an abomination to Jehovah.
11 Ogsaa af sine Gerninger kendes den unge, om han er ren, og om hans Gerning er ret.
Even by his actions a youth maketh himself known, Whether his work be pure or upright.
12 Et Øre, som hører, og et Øje, som ser, ogsaa dem begge har Herren gjort.
A hearing ear, and a seeing eye, Jehovah hath made even both of them.
13 Elsk ikke Søvn, at du ikke skal blive fattig; slaa dine Øjne op, saa skal du mættes af Brød.
Love not sleep, lest thou become poor, Open thine eyes — be satisfied [with] bread.
14 Det er slet! det er slet! siger Køberen; men naar han gaar bort, da roser han sig.
'Bad, bad,' saith the buyer, And going his way then he boasteth himself.
15 Der er Guld og mange Perler til; men Kundskabs Læber ere et dyrebart Kar.
Substance, gold, and a multitude of rubies, Yea, a precious vessel, [are] lips of knowledge.
16 Naar en gaar i Borgen for en fremmed, saa tag hans Klæder; og tag Pant af ham, naar det er for den ubekendte.
Take his garment when a stranger hath been surety, And for strangers pledge it.
17 Brød, tjent ved Bedrag, smager en Mand vel; men siden bliver hans Mund fuld af Grus.
Sweet to a man [is] the bread of falsehood, And afterwards is his mouth filled [with] gravel.
18 Beslutninger efter Raadslagning bestaa; før da Krig efter fornuftig Ledelse!
Purposes by counsel thou dost establish, And with plans make thou war.
19 Den, der gaar om som en Bagvadsker, aabenbarer Hemmeligheder; og indlad dig ikke med den, som er aabenmundet.
A revealer of secret counsels is the busybody, And for a deceiver [with] his lips make not thyself surety.
20 Hvo som bander sin Fader eller sin Moder, hans Lampe skal udslukkes midt i Mørket.
Whoso is vilifying his father and his mother, Extinguished is his lamp in blackness of darkness.
21 Den Arv, som man i Førstningen higer efter, den skal ikke velsignes paa det sidste.
An inheritance gotten wrongly at first, Even its latter end is not blessed.
22 Sig ikke: Jeg vil betale ondt; bi efter Herren, og han skal frelse dig.
Do not say, 'I recompense evil,' Wait for Jehovah, and He delivereth thee.
23 To Slags Vægt er en Vederstyggelighed for Herren, og falske Vægtskaaler ere ikke gode.
An abomination to Jehovah [are] a stone and a stone, And balances of deceit [are] not good.
24 En Mands Gang er at Herren, og hvad forstaar et Menneske sig paa sin Vej?
From Jehovah [are] the steps of a man, And man — how understandeth he his way?
25 Det er Mennesket en Snare ubesindigt at sige: „Helligt!” og først efter Løfterne betænke det.
A snare to a man [is] he hath swallowed a holy thing, And after vows to make inquiry.
26 En viis Konge udskiller de ugudelige og lader Hjulet gaa over dem.
A wise king is scattering the wicked, And turneth back on them the wheel.
27 Menneskens Aand er en Lampe fra Herren; den ransager alle Lønkamre i hans Indre.
The breath of man [is] a lamp of Jehovah, Searching all the inner parts of the heart.
28 Miskundhed og Sandhed bevare en Konge, og han støtter sin Trone ved Miskundhed.
Kindness and truth keep a king, And he hath supported by kindness his throne.
29 En Pryd for de unge er deres Kraft, og et Smykke for de gamle ere de graa Haar.
The beauty of young men is their strength, And the honour of old men is grey hairs.
30 En Salvelse for den onde ere Striber af Saar og Slag, der trænge dybt ind i hans Krop.
The bandages of a wound thou removest with the evil, Also the plagues of the inner parts of the heart!
