Ordsprogene 20
1 Vin er en Spotter, stærk Drik en Larmer, og hver som raver deraf, bliver ikke viis.
Wiyn is a letcherouse thing and drunkenesse is ful of noise; who euere delitith in these, schal not be wijs.
2 Den Forfærdelse, en Konge vækker, er som en ung Løves Brølen; den, som fortørner ham, synder imod sit Liv.
As the roryng of a lioun, so and the drede of the kyng; he that territh hym to ire, synneth ayens his owne lijf.
3 Det er en Ære for en Mand at blive fra Trætte, men hver Daare vælter sig ind i den.
It is onour to a man that departith hym silf fro stryuyngis; but fonned men ben medlid with dispisyngis.
4 Fordi det er Vinter, vil den lade ikke pløje; om Høsten vil han søge, og der er intet.
A slow man nolde ere for coold; therfor he schal begge in somer, and me schal not yyue to hym.
5 Raad i en Mands Hjerte er dybt Vand, men en forstandig Mand drager det op.
As deep watir, so counsel is in the herte of a man; but a wijs man schal drawe it out.
6 Mange Mennesker udraabe hver sin Kærlighed; men hvo finder en trofast Mand?
Many men ben clepid merciful; but who schal fynde a feithful man?
7 Den, som vandrer frem i sin Oprigtighed, er retfærdig; lyksalige ere hans Børn efter ham.
Forsothe a iust man that goith in his simplenesse, schal leeue blessid sones aftir hym.
8 En Konge, som sidder paa Domstolen, udskiller alle onde med sine Øjne.
A king that sittith in the seete of doom, distrieth al yuel bi his lokyng.
9 Hvo kan sige: Jeg har renset mit Hjerte; jeg er ren for min Synd?
Who may seie, Myn herte is clene; Y am clene of synne?
10 To Slags Vægt og to Slags Efa, de ere begge en Vederstyggelighed for Herren.
A weiyte and a weiyte, a mesure and a mesure, euer eithir is abhomynable at God.
11 Ogsaa af sine Gerninger kendes den unge, om han er ren, og om hans Gerning er ret.
A child is vndurstondun bi hise studies, yf his werkis ben riytful and cleene.
12 Et Øre, som hører, og et Øje, som ser, ogsaa dem begge har Herren gjort.
An eere heringe, and an iye seynge, God made euere eithir.
13 Elsk ikke Søvn, at du ikke skal blive fattig; slaa dine Øjne op, saa skal du mættes af Brød.
Nyle thou loue sleep, lest nedynesse oppresse thee; opene thin iyen, and be thou fillid with looues.
14 Det er slet! det er slet! siger Køberen; men naar han gaar bort, da roser han sig.
Ech biere seith, It is yuel, it is yuel; and whanne he hath go awey, thanne he schal haue glorie.
15 Der er Guld og mange Perler til; men Kundskabs Læber ere et dyrebart Kar.
Gold, and the multitude of iemmes, and a preciouse vessel, ben the lippis of kunnyng.
16 Naar en gaar i Borgen for en fremmed, saa tag hans Klæder; og tag Pant af ham, naar det er for den ubekendte.
Take thou awei the cloth of hym, that was borewe of an othere man; and for straungeris take thou awei a wed fro hym.
17 Brød, tjent ved Bedrag, smager en Mand vel; men siden bliver hans Mund fuld af Grus.
The breed of a leesing is sweet to a man; and aftirward his mouth schal be fillid with rikenyng.
18 Beslutninger efter Raadslagning bestaa; før da Krig efter fornuftig Ledelse!
Thouytis ben maad strong bi counselis; and bateils schulen be tretid bi gouernals.
19 Den, der gaar om som en Bagvadsker, aabenbarer Hemmeligheder; og indlad dig ikke med den, som er aabenmundet.
Be thou not medlid with him that schewith pryuetees, and goith gylefulli, and alargith hise lippis.
20 Hvo som bander sin Fader eller sin Moder, hans Lampe skal udslukkes midt i Mørket.
The liyt of hym that cursith his fadir and modir, schal be quenchid in the myddis of derknessis.
21 Den Arv, som man i Førstningen higer efter, den skal ikke velsignes paa det sidste.
Eritage to which me haastith in the bigynnyng, schal wante blessing in the laste tyme.
22 Sig ikke: Jeg vil betale ondt; bi efter Herren, og han skal frelse dig.
Seie thou not, Y schal yelde yuel for yuel; abide thou the Lord, and he schal delyuere thee.
23 To Slags Vægt er en Vederstyggelighed for Herren, og falske Vægtskaaler ere ikke gode.
Abhomynacioun at God is weiyte and weiyte; a gileful balaunce is not good.
24 En Mands Gang er at Herren, og hvad forstaar et Menneske sig paa sin Vej?
The steppis of man ben dressid of the Lord; who forsothe of men mai vndurstonde his weie?
25 Det er Mennesket en Snare ubesindigt at sige: „Helligt!” og først efter Løfterne betænke det.
Falling of man is to make auow to seyntis, and aftirward to withdrawe the vowis.
26 En viis Konge udskiller de ugudelige og lader Hjulet gaa over dem.
A wijs kyng scaterith wickid men; and bowith a bouwe of victorie ouer hem.
27 Menneskens Aand er en Lampe fra Herren; den ransager alle Lønkamre i hans Indre.
The lanterne of the Lord is the spirit of man, that sekith out alle the priuetees of the wombe.
28 Miskundhed og Sandhed bevare en Konge, og han støtter sin Trone ved Miskundhed.
Merci and treuthe kepen a kyng; and his trone is maad strong bi mekenesse.
29 En Pryd for de unge er deres Kraft, og et Smykke for de gamle ere de graa Haar.
The ful out ioiyng of yonge men is the strengthe of hem; and the dignyte of elde men is hoornesse.
30 En Salvelse for den onde ere Striber af Saar og Slag, der trænge dybt ind i hans Krop.
The wannesse of wounde schal wipe aweie yuels, and woundis in the priuyere thingis of the wombe.
