Ordsprogene 20
1 Vin er en Spotter, stærk Drik en Larmer, og hver som raver deraf, bliver ikke viis.
En Spotter er Vinen, stærk Drik slår sig løs, og ingen, som raver deraf, er viis.
2 Den Forfærdelse, en Konge vækker, er som en ung Løves Brølen; den, som fortørner ham, synder imod sit Liv.
Som Løvebrøl er Rædslen, en Konge vækker, at vække hans Vrede er at vove sit Liv.
3 Det er en Ære for en Mand at blive fra Trætte, men hver Daare vælter sig ind i den.
Mands Ære er det at undgå Trætte, men alle Tåber vil Strid.
4 Fordi det er Vinter, vil den lade ikke pløje; om Høsten vil han søge, og der er intet.
Om Efteråret pløjer den lade ikke, han søger i Høst, men finder intet.
5 Raad i en Mands Hjerte er dybt Vand, men en forstandig Mand drager det op.
Råd i Mands Hjerte er dybe Vande, men Mand med Indsigt drager det op.
6 Mange Mennesker udraabe hver sin Kærlighed; men hvo finder en trofast Mand?
Mangen kaldes en velvillig Mand, men hvem kan finde en trofast Mand?
7 Den, som vandrer frem i sin Oprigtighed, er retfærdig; lyksalige ere hans Børn efter ham.
Retfærdig er den, som lydefrit vandrer, hans Sønner får Lykke efter ham.
8 En Konge, som sidder paa Domstolen, udskiller alle onde med sine Øjne.
Kongen, der sidder i Dommersædet, sigter alt ondt med sit Blik.
9 Hvo kan sige: Jeg har renset mit Hjerte; jeg er ren for min Synd?
Hvo kan sige: "Jeg rensed mit Hjerte, og jeg er ren for Synd!"
10 To Slags Vægt og to Slags Efa, de ere begge en Vederstyggelighed for Herren.
To Slags Vægt og to Slags Mål, begge Dele er HERREN en Gru.
11 Ogsaa af sine Gerninger kendes den unge, om han er ren, og om hans Gerning er ret.
Selv Drengen kendes på det, han gør, om han er ren og ret hans Færd.
12 Et Øre, som hører, og et Øje, som ser, ogsaa dem begge har Herren gjort.
Øret, der hører, og Øjet, der ser, HERREN skabte dem begge.
13 Elsk ikke Søvn, at du ikke skal blive fattig; slaa dine Øjne op, saa skal du mættes af Brød.
Elsk ikke Søvn, at du ej bliver fattig, luk Øjnene op og bliv mæt.
14 Det er slet! det er slet! siger Køberen; men naar han gaar bort, da roser han sig.
Køberen siger: "Usselt, usselt!" men skryder af Handelen, når han går bort.
15 Der er Guld og mange Perler til; men Kundskabs Læber ere et dyrebart Kar.
Har man end Guld og Perler i Mængde, kosteligst Smykke er Kundskabslæber.
16 Naar en gaar i Borgen for en fremmed, saa tag hans Klæder; og tag Pant af ham, naar det er for den ubekendte.
Tag hans Klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes Skyld!
17 Brød, tjent ved Bedrag, smager en Mand vel; men siden bliver hans Mund fuld af Grus.
Sødt smager Løgnens Brød, bagefter fyldes Munden med Grus.
18 Beslutninger efter Raadslagning bestaa; før da Krig efter fornuftig Ledelse!
Planer, der lægges ved Rådslagning, lykkes; før Krig efter modent Overlæg!
19 Den, der gaar om som en Bagvadsker, aabenbarer Hemmeligheder; og indlad dig ikke med den, som er aabenmundet.
Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, hav ej med en åbenmundet at gøre!
20 Hvo som bander sin Fader eller sin Moder, hans Lampe skal udslukkes midt i Mørket.
Den, der bander Fader og Moder, i Bælgmørke går hans Lampe ud.
21 Den Arv, som man i Førstningen higer efter, den skal ikke velsignes paa det sidste.
Først haster man efter en Arv, men til sidst velsignes den ikke.
22 Sig ikke: Jeg vil betale ondt; bi efter Herren, og han skal frelse dig.
Sig ikke: "Ondt vil jeg gengælde!" Bi på HERREN, så hjælper han dig.
23 To Slags Vægt er en Vederstyggelighed for Herren, og falske Vægtskaaler ere ikke gode.
To Slags Lodder er HERREN en Gru, det er ikke godt, at Vægten er falsk.
24 En Mands Gang er at Herren, og hvad forstaar et Menneske sig paa sin Vej?
Fra HERREN er Mands Fjed, hvor kan et Menneske fatte sin Skæbne!
25 Det er Mennesket en Snare ubesindigt at sige: „Helligt!‟ og først efter Løfterne betænke det.
Det er farligt at sige tankeløst: "Helligt!" og først efter Løftet tænke sig om.
26 En viis Konge udskiller de ugudelige og lader Hjulet gaa over dem.
Viis Konge sigter de gudløse, lader Tærskehjul gå over dem.
27 Menneskens Aand er en Lampe fra Herren; den ransager alle Lønkamre i hans Indre.
Menneskets Ånd er en HERRENs Lampe, den ransager alle hans indres Kamre.
28 Miskundhed og Sandhed bevare en Konge, og han støtter sin Trone ved Miskundhed.
Godhed og Troskab vogter Kongen, han støtter sin Trone ved Retfærd.
29 En Pryd for de unge er deres Kraft, og et Smykke for de gamle ere de graa Haar.
Unges Stolthed er deres Styrke, gamles Smykke er grånet Hår.
30 En Salvelse for den onde ere Striber af Saar og Slag, der trænge dybt ind i hans Krop.
Blodige Strimer renser den onde og Hug hans Indres Kamre.
