Ordsprogene 20
1 Vin er en Spotter, stærk Drik en Larmer, og hver som raver deraf, bliver ikke viis.
Misurtui tah hmuiyoi la om tih yu long khaw hue a sak. Te dongah anih loh a palang sak hlang boeih tah cueih voel pawh.
2 Den Forfærdelse, en Konge vækker, er som en ung Løves Brølen; den, som fortørner ham, synder imod sit Liv.
Manghai kah a mueirhih tah sathueng kah a kawk bangla om tih, anih aka paan ngawn tah a hinglu ni a. phai coeng.
3 Det er en Ære for en Mand at blive fra Trætte, men hver Daare vælter sig ind i den.
Tuituknah lamloh aka hoep uh hlang ham thangpomnah la om tih, aka ang boeih long tah tohhaemnah a puek sak.
4 Fordi det er Vinter, vil den lade ikke pløje; om Høsten vil han søge, og der er intet.
Kolhnaw loh sikca ah pataeng caai voel pawh. Te dongah cangah ah a dawt tah a dawt dae dang voel pawh.
5 Raad i en Mands Hjerte er dybt Vand, men en forstandig Mand drager det op.
Hlang lungbuei kah cilsuep tah tui aka dung bangla om tih, hlang lungcuei loh a dueh.
6 Mange Mennesker udraabe hver sin Kærlighed; men hvo finder en trofast Mand?
Hlang pilnu amah kah sitlohnah te boeih a doek dae, oltak hlang te u long a hmuh?
7 Den, som vandrer frem i sin Oprigtighed, er retfærdig; lyksalige ere hans Børn efter ham.
A thincaknah neh aka cet hlang dueng tah amah hnukah a ca rhoek khaw a yoethen.
8 En Konge, som sidder paa Domstolen, udskiller alle onde med sine Øjne.
Manghai tah laitloeknah ngolkhoel dongah ngol tih, boethae boeih te a mik neh a thaek.
9 Hvo kan sige: Jeg har renset mit Hjerte; jeg er ren for min Synd?
“Ka lungbuei ka saelh tih ka tholh lamloh ka caihcil,” tila ulong a ti thai.
10 To Slags Vægt og to Slags Efa, de ere begge en Vederstyggelighed for Herren.
Lungto neh lungto khaw, cangnoek neh cangnoek khaw BOEIPA ham a boktlap la tueilaehkoi ni.
11 Ogsaa af sine Gerninger kendes den unge, om han er ren, og om hans Gerning er ret.
A khoboe dongah camoe pataeng khaw loha coeng. A bisai loh cil tih a thuem atah.
12 Et Øre, som hører, og et Øje, som ser, ogsaa dem begge har Herren gjort.
Hna loh yaak tih mik loh a hmuh he khaw a boktlap la BOEIPA long ni a saii.
13 Elsk ikke Søvn, at du ikke skal blive fattig; slaa dine Øjne op, saa skal du mættes af Brød.
Ih he lungnah boeh na khodaeng na pang ve. Na mik a tueng daengah ni. buh na cung eh.
14 Det er slet! det er slet! siger Køberen; men naar han gaar bort, da roser han sig.
Hno aka lai loh a thae, a thae la a thui tih amah a khawk vaengah tah lat thangthen bal.
15 Der er Guld og mange Perler til; men Kundskabs Læber ere et dyrebart Kar.
Sui neh lungvang he khawk mai dae, mingnah hmuilai he tah umponah hnopai bangla kuel.
16 Naar en gaar i Borgen for en fremmed, saa tag hans Klæder; og tag Pant af ham, naar det er for den ubekendte.
Kholong ham rhi a khang pah vaengkah a himbai neh kholong nu, kholong nu ham a laikoi pah te khaw lo laeh.
17 Brød, tjent ved Bedrag, smager en Mand vel; men siden bliver hans Mund fuld af Grus.
Laithae buh he hlang hamla tui dae, a hnukah a ka dongah lungcang muep baetawt.
18 Beslutninger efter Raadslagning bestaa; før da Krig efter fornuftig Ledelse!
Kopoek he cilsuep neh cikngae sak lamtah, caemtloek khaw a niing khueh lah.
19 Den, der gaar om som en Bagvadsker, aabenbarer Hemmeligheder; og indlad dig ikke med den, som er aabenmundet.
Baecenol he caemtuh loh a hliphen tih a caeh puei. Te dongah a ka neh aka hloih te rhikhang pah boeh.
20 Hvo som bander sin Fader eller sin Moder, hans Lampe skal udslukkes midt i Mørket.
A manu neh a napa aka hnaep tah a hmaithoi a thih pah vetih, yinthuem kah yinthuem ah hmaisuep la om ni.
21 Den Arv, som man i Førstningen higer efter, den skal ikke velsignes paa det sidste.
Rho he khaw a lamhma lah banlak a kawt dae, a hmailong ah a yoethen mahpawh.
22 Sig ikke: Jeg vil betale ondt; bi efter Herren, og han skal frelse dig.
A thae te, “Ka thuung van ni,” ti nah boeh. BOEIPA mah lamtawn lamtah namah te ng'khang bitni.
23 To Slags Vægt er en Vederstyggelighed for Herren, og falske Vægtskaaler ere ikke gode.
Coilung neh coilung khaw BOEIPA kah a tueilaehkoi ni. Te dongah hlangthai palat kah cooi tah a then moenih.
24 En Mands Gang er at Herren, og hvad forstaar et Menneske sig paa sin Vej?
Hlang kah a khokan he BOEIPA taeng lamkah ni. Te dongah hlang loh a longpuei te metlam a yakming eh?
25 Det er Mennesket en Snare ubesindigt at sige: „Helligt!‟ og først efter Løfterne betænke det.
Hmuencim te a cukhat thil tih olcaeng hnukah a hnukdawn te hlang ham hlaeh la om.
26 En viis Konge udskiller de ugudelige og lader Hjulet gaa over dem.
Manghai aka cueih loh halang rhoek te a thaek tih, amih te lengkho neh a paluet thil.
27 Menneskens Aand er en Lampe fra Herren; den ransager alle Lønkamre i hans Indre.
BOEIPA kah hmaithoi long tah hlang kah a hiil neh a bungko kah a khui khaw boeih a thaih.
28 Miskundhed og Sandhed bevare en Konge, og han støtter sin Trone ved Miskundhed.
Sitlohnah neh oltak loh manghai te a kueinah tih, sitlohnah loh a ngolkhoel a duel pah.
29 En Pryd for de unge er deres Kraft, og et Smykke for de gamle ere de graa Haar.
Tongpang rhoek kah a thadueng tah amamih kah a boei a mang la om tih, sampok he khaw patong rhoek kah rhuepomnah ni.
30 En Salvelse for den onde ere Striber af Saar og Slag, der trænge dybt ind i hans Krop.
Tloh kah a hma a met vanbangla, bungko khui kah hmasoe loh a thae a cing sak.
