Ordsprogene 2
1 Min Søn! dersom du vil tage imod mine Ord og gemme mine Rud hos dig,
Sine moj, ako primiš rijeèi moje, i zapovijesti moje sahraniš kod sebe,
2 saa at du lader dit Øre give Agt paa Visdommen, bøjer dit Hjerte til Indsigt;
Da pazi uho tvoje na mudrost, i prigneš srce svoje k razumu,
3 ja, dersom du kalder paa Forstanden, opløfter din Røst efter Indsigt;
Ako prizoveš mudrost, i k razumu podigneš glas svoj,
4 dersom du søger efter den som efter Sølv og ransager efter den som efter skjulte Skatte:
Ako ga ustražiš kao srebro, i kao sakriveno blago ako dobro ustražiš;
5 Da skal du forstaa Herrens Frygt og finde Guds Kundskab.
Tada æeš razumjeti strah Gospodnji, i poznanje Božije naæi æeš.
6 Thi Herren giver Visdom, af hans Mund er Kundskab og Indsigt.
Jer Gospod daje mudrost, iz njegovijeh usta dolazi znanje i razum.
7 Han gemmer det varige gode til de oprigtige; han er et Skjold for dem, som vandre fuldkommelig,
Èuva pravima što doista jest, štit je onima koji hode u bezazlenosti,
8 saa han bevogter Rettens Stier og bevarer sine helliges Vej.
Da bi se držali staza pravijeh, a on èuva put svetaca svojih.
9 Da skal du forstaa Ret og Retfærdighed og Retvished, al god Vej.
Tada æeš razumjeti pravdu i sud i što je pravo, i svaki dobri put.
10 Thi Visdom skal komme i dit Hjerte og Kundskab være liflig for din Sjæl.
Kad doðe mudrost u srce tvoje, i znanje omili duši tvojoj,
11 Kløgt skal bevare dig og Indsigt bevogte dig
Pomnjivost æe paziti na te, razum æe te èuvati,
12 for at fri dig fra Ondskabs Vej, fra en Mand, som taler forvendte Ting;
Izbavljajuæi te od zla puta, od ljudi koji govore opake stvari,
13 fra dem, som forlade Rettens Stier for at gaa paa Mørkets Veje;
Koji ostavljaju prave pute da idu putovima mraènijem,
14 dem, som glæde sig ved at gøre ondt og fryde sig i Ondskabs Forvendthed;
Koji se raduju zlo èineæi, i igraju u zlijem opaèinama;
15 dem, hvis Stier ere krogede, og hvis Veje ere bugtede;
Kojih su putovi krivi, i sami su opaki na stazama svojim;
16 for at fri dig fra en fremmed Kvinde, fra en ubekendt, som gør sine Ord glatte,
Izbavljajuæi te od žene tuðe, od tuðinke, koja laska svojim rijeèima,
17 hende, som har forladt sin Ungdoms Ven, og som har glemt sin Guds Pagt;
Koja ostavlja voða mladosti svoje, i zaboravlja zavjet Boga svojega.
18 thi hendes Hus bøjer ned imod Døden og hendes Veje til Dødningerne;
Jer k smrti vodi dom njezin, i k mrtvima staze njezine.
19 alle de, som gaa ind til hende, skulle ikke komme tilbage og ikke naa Livsens Stier; —
Ko god uðe k njoj ne vraæa se, niti izlazi na put životni.
20 paa det du kan vandre paa de godes Vej og holde dig paa de retfærdiges Stier.
Zato hodi putem dobrijeh, i drži se staza pravednièkih.
21 Thi de retskafne skulle bo i Landet og de oprigtige blive tilovers derudi;
Jer æe pravednici nastavati na zemlji, i bezazleni æe ostati na njoj.
22 men de ugudelige skulle udryddes af Landet og de troløse udslettes deraf.
A bezbožni æe se istrijebiti sa zemlje, i bezakonici æe se išèupati iz nje.
