< Ordsprogene 2 >

1 Min Søn! dersom du vil tage imod mine Ord og gemme mine Rud hos dig,
Fili mi, si susceperis sermones meos, et mandata mea absconderis penes te,
2 saa at du lader dit Øre give Agt paa Visdommen, bøjer dit Hjerte til Indsigt;
ut audiat sapientiam auris tua: inclina cor tuum ad cognoscendam prudentiam.
3 ja, dersom du kalder paa Forstanden, opløfter din Røst efter Indsigt;
Si enim sapientiam invocaveris, et inclinaveris cor tuum prudentiae:
4 dersom du søger efter den som efter Sølv og ransager efter den som efter skjulte Skatte:
si quaesieris eam quasi pecuniam, et sicut thesauros effoderis illam:
5 Da skal du forstaa Herrens Frygt og finde Guds Kundskab.
tunc intelliges timorem Domini, et scientiam Dei invenies:
6 Thi Herren giver Visdom, af hans Mund er Kundskab og Indsigt.
quia Dominus dat sapientiam: et ex ore eius prudentia, et scientia.
7 Han gemmer det varige gode til de oprigtige; han er et Skjold for dem, som vandre fuldkommelig,
Custodiet rectorum salutem, et proteget gradientes simpliciter,
8 saa han bevogter Rettens Stier og bevarer sine helliges Vej.
servans semitas iustitiae, et vias sanctorum custodiens.
9 Da skal du forstaa Ret og Retfærdighed og Retvished, al god Vej.
Tunc intelliges iustitiam, et iudicium, et aequitatem, et omnem semitam bonam.
10 Thi Visdom skal komme i dit Hjerte og Kundskab være liflig for din Sjæl.
Si intraverit sapientia cor tuum, et scientia animae tuae placuerit:
11 Kløgt skal bevare dig og Indsigt bevogte dig
consilium custodiet te, et prudentia servabit te,
12 for at fri dig fra Ondskabs Vej, fra en Mand, som taler forvendte Ting;
ut eruaris a via mala, et ab homine, qui perversa loquitur:
13 fra dem, som forlade Rettens Stier for at gaa paa Mørkets Veje;
qui relinquunt iter rectum, et ambulant per vias tenebrosas:
14 dem, som glæde sig ved at gøre ondt og fryde sig i Ondskabs Forvendthed;
qui laetantur cum malefecerint, et exultant in rebus pessimis:
15 dem, hvis Stier ere krogede, og hvis Veje ere bugtede;
quorum viae perversae sunt, et infames gressus eorum.
16 for at fri dig fra en fremmed Kvinde, fra en ubekendt, som gør sine Ord glatte,
Ut eruaris a muliere aliena, et ab extranea, quae mollit sermones suos,
17 hende, som har forladt sin Ungdoms Ven, og som har glemt sin Guds Pagt;
et relinquit ducem pubertatis suae,
18 thi hendes Hus bøjer ned imod Døden og hendes Veje til Dødningerne;
et pacti Dei sui oblita est. inclinata est enim ad mortem domus eius, et ad inferos semitae ipsius. (questioned)
19 alle de, som gaa ind til hende, skulle ikke komme tilbage og ikke naa Livsens Stier; —
omnes, qui ingrediuntur ad eam, non revertentur, nec apprehendent semitas vitae.
20 paa det du kan vandre paa de godes Vej og holde dig paa de retfærdiges Stier.
Ut ambules in via bona: et calles iustorum custodias.
21 Thi de retskafne skulle bo i Landet og de oprigtige blive tilovers derudi;
Qui enim recti sunt, habitabunt in terra, et simplices permanebunt in ea.
22 men de ugudelige skulle udryddes af Landet og de troløse udslettes deraf.
Impii vero de terra perdentur: et qui inique agunt, auferentur ex ea.

< Ordsprogene 2 >