Ordsprogene 2

1 Min Søn! dersom du vil tage imod mine Ord og gemme mine Rud hos dig,

Fili mi, si susceperis sermones meos, et mandata mea absconderis penes te:

2 saa at du lader dit Øre give Agt paa Visdommen, bøjer dit Hjerte til Indsigt;

ut audiat sapientiam auris tua, inclina cor tuum ad cognoscendam prudentiam.

3 ja, dersom du kalder paa Forstanden, opløfter din Røst efter Indsigt;

Si enim sapientiam invocaveris, et inclinaveris cor tuum prudentiæ;

4 dersom du søger efter den som efter Sølv og ransager efter den som efter skjulte Skatte:

si quæsieris eam quasi pecuniam, et sicut thesauros effoderis illam:

5 Da skal du forstaa Herrens Frygt og finde Guds Kundskab.

tunc intelliges timorem Domini, et scientiam Dei invenies,

6 Thi Herren giver Visdom, af hans Mund er Kundskab og Indsigt.

quia Dominus dat sapientiam, et ex ore ejus prudentia et scientia.

7 Han gemmer det varige gode til de oprigtige; han er et Skjold for dem, som vandre fuldkommelig,

Custodiet rectorum salutem, et proteget gradientes simpliciter,

8 saa han bevogter Rettens Stier og bevarer sine helliges Vej.

servans semitas justitiæ, et vias sanctorum custodiens.

9 Da skal du forstaa Ret og Retfærdighed og Retvished, al god Vej.

Tunc intelliges justitiam, et judicium, et æquitatem, et omnem semitam bonam.

10 Thi Visdom skal komme i dit Hjerte og Kundskab være liflig for din Sjæl.

Si intraverit sapientia cor tuum, et scientia animæ tuæ placuerit,

11 Kløgt skal bevare dig og Indsigt bevogte dig

consilium custodiet te, et prudentia servabit te:

12 for at fri dig fra Ondskabs Vej, fra en Mand, som taler forvendte Ting;

ut eruaris a via mala, et ab homine qui perversa loquitur;

13 fra dem, som forlade Rettens Stier for at gaa paa Mørkets Veje;

qui relinquunt iter rectum, et ambulant per vias tenebrosas;

14 dem, som glæde sig ved at gøre ondt og fryde sig i Ondskabs Forvendthed;

qui lætantur cum malefecerint, et exsultant in rebus pessimis;

15 dem, hvis Stier ere krogede, og hvis Veje ere bugtede;

quorum viæ perversæ sunt, et infames gressus eorum.

16 for at fri dig fra en fremmed Kvinde, fra en ubekendt, som gør sine Ord glatte,

Ut eruaris a muliere aliena, et ab extranea quæ mollit sermones suos,

17 hende, som har forladt sin Ungdoms Ven, og som har glemt sin Guds Pagt;

et relinquit ducem pubertatis suæ,

18 thi hendes Hus bøjer ned imod Døden og hendes Veje til Dødningerne;

et pacti Dei sui oblita est. Inclinata est enim ad mortem domus ejus, et ad inferos semitæ ipsius. (questioned)

19 alle de, som gaa ind til hende, skulle ikke komme tilbage og ikke naa Livsens Stier; —

Omnes qui ingrediuntur ad eam non revertentur, nec apprehendent semitas vitæ.

20 paa det du kan vandre paa de godes Vej og holde dig paa de retfærdiges Stier.

Ut ambules in via bona, et calles justorum custodias:

21 Thi de retskafne skulle bo i Landet og de oprigtige blive tilovers derudi;

qui enim recti sunt habitabunt in terra, et simplices permanebunt in ea;

22 men de ugudelige skulle udryddes af Landet og de troløse udslettes deraf.

impii vero de terra perdentur, et qui inique agunt auferentur ex ea.