Ordsprogene 2

1 Min Søn! dersom du vil tage imod mine Ord og gemme mine Rud hos dig,

Mofavre'nimoke, Nagri kema antahinka kasegenima eri kagu'afi nentenka,

2 saa at du lader dit Øre give Agt paa Visdommen, bøjer dit Hjerte til Indsigt;

knare antahintahire kagesa neminka, kagu tumokareti hunka ama' antahi'zana e'nerinka,

3 ja, dersom du kalder paa Forstanden, opløfter din Røst efter Indsigt;

kagrama knare'zane havizanema refko hu antahintahigu'ene, ama' antahizanku'ma kezama netinka,

4 dersom du søger efter den som efter Sølv og ransager efter den som efter skjulte Skatte:

silvagu'ma hiankna hunka knare antahizankura nehakrenka, marerisa zantami frakinte'nea zanku hakreankna hunka hakresunka,

5 Da skal du forstaa Herrens Frygt og finde Guds Kundskab.

Ra Anumzamofoma kore hunteno agoragama manizana keama nehunka, Anumzamofo antahi'zana hakrenka erifore hugahane.

6 Thi Herren giver Visdom, af hans Mund er Kundskab og Indsigt.

Na'ankure Ra Anumzamo'a knare antahiza neramigeno, Agri agipinti antahi'zane, antahi ama'ma huzamofo kea ne-e.

7 Han gemmer det varige gode til de oprigtige; han er et Skjold for dem, som vandre fuldkommelig,

Fatgo vahe'mofona knare antahiza ante avitenenteno, makazampima mani fatgoma huno mania vahe'mofona, Agra hanko zamigna nehie.

8 saa han bevogter Rettens Stier og bevarer sine helliges Vej.

Na'ankure Agrake fatgo vahe'mokizmia kama vano hu'zazmifina kegava nehuno, zamagu tumoteti hu'za amage'ma antaza nagara kavu'za zamifina zamagu nevazie.

9 Da skal du forstaa Ret og Retfærdighed og Retvished, al god Vej.

Ana nehunka fatgo avu'avazane, fatgo huno ke refkohu avu'ava ene, maka vahe'ma mago avamente avu'ava'ma hunte'zana antahi ankeregahane.

10 Thi Visdom skal komme i dit Hjerte og Kundskab være liflig for din Sjæl.

Na'ankure knare antahintahimo kagu'afi unefrenigeno, antahi'zamo'a, kazeri muse hugahie.

11 Kløgt skal bevare dig og Indsigt bevogte dig

Knare antahizamo'a kva hugante'nenigeno, ama' antahintahimo'a kaguvazigahie.

12 for at fri dig fra Ondskabs Vej, fra en Mand, som taler forvendte Ting;

Knare antahizamo'a kefo avu'avaza'ma nehu'za, akrehe krehe zmageru'ma neraza vahepintira, kaza huno kagu'vazigahie.

13 fra dem, som forlade Rettens Stier for at gaa paa Mørkets Veje;

Iza'o fatgo avu'avamofo kama atremo'a, hani avu'avamofo kampi nevie.

14 dem, som glæde sig ved at gøre ondt og fryde sig i Ondskabs Forvendthed;

Iza'o knare osu avu'ava'ma musema huno nehuno, akrehe krehe kefo avu'avazankuma muse nehimo'a,

15 dem, hvis Stier ere krogede, og hvis Veje ere bugtede;

kama vu'zama'amo fatgo osu'neankino, havige vahe manine.

16 for at fri dig fra en fremmed Kvinde, fra en ubekendt, som gør sine Ord glatte,

Arumofo a'mo monko'za huno vano nehania a'mo, nagrane eno huno kazeri savri hu'naku hanianagi, ana knare antahintahi'zamo'a kahokeno kaguvazigahie.

17 hende, som har forladt sin Ungdoms Ven, og som har glemt sin Guds Pagt;

Ana a'mo nevena netreno, kahefazniare Anumzamofo avure'ma huhagerafina'a huvempa kea amefi hunemie.

18 thi hendes Hus bøjer ned imod Døden og hendes Veje til Dødningerne;

Na'ankure ana a'mofo nompima ufre'sanana, fri vahe'mokizmi kumate vu'nea kampi vugahane.

19 alle de, som gaa ind til hende, skulle ikke komme tilbage og ikke naa Livsens Stier; —

Agrite'ma vimo'a eteno omeno, knare asimu eri kana onkegahie.

20 paa det du kan vandre paa de godes Vej og holde dig paa de retfærdiges Stier.

E'ina hu'negu knare vahe'mo'ma nevia kante nevunka, fatgo avu'ava'ma nehia vahe'mofo kante vugahane.

21 Thi de retskafne skulle bo i Landet og de oprigtige blive tilovers derudi;

Na'ankure hazenkezmi omane vahe'mo'za ana moparera nemani'nesage'za, maka zampima mani fatgoma nehaza vahe'mo'za ana mopare manigahaze.

22 men de ugudelige skulle udryddes af Landet og de troløse udslettes deraf.

Hianagi kefo avu'ava'ma nehaza vahe'mokizmia ana mopafintira zamazu hunetreno, fatgoma hu'za omanisaza vahera zamahe fanane hugahie.