Ordsprogene 2
1 Min Søn! dersom du vil tage imod mine Ord og gemme mine Rud hos dig,
My son, if thou dost accept my sayings, And my commands dost lay up with thee,
2 saa at du lader dit Øre give Agt paa Visdommen, bøjer dit Hjerte til Indsigt;
To cause thine ear to attend to wisdom, Thou inclinest thy heart to understanding,
3 ja, dersom du kalder paa Forstanden, opløfter din Røst efter Indsigt;
For, if for intelligence thou callest, For understanding givest forth thy voice,
4 dersom du søger efter den som efter Sølv og ransager efter den som efter skjulte Skatte:
If thou dost seek her as silver, And as hid treasures searchest for her,
5 Da skal du forstaa Herrens Frygt og finde Guds Kundskab.
Then understandest thou fear of Jehovah, And knowledge of God thou findest.
6 Thi Herren giver Visdom, af hans Mund er Kundskab og Indsigt.
For Jehovah giveth wisdom, From His mouth knowledge and understanding.
7 Han gemmer det varige gode til de oprigtige; han er et Skjold for dem, som vandre fuldkommelig,
Even to lay up for the upright substance, A shield for those walking uprightly.
8 saa han bevogter Rettens Stier og bevarer sine helliges Vej.
To keep the paths of judgment, And the way of His saints He preserveth.
9 Da skal du forstaa Ret og Retfærdighed og Retvished, al god Vej.
Then understandest thou righteousness, And judgment, and uprightness — every good path.
10 Thi Visdom skal komme i dit Hjerte og Kundskab være liflig for din Sjæl.
For wisdom cometh into thy heart, And knowledge to thy soul is pleasant,
11 Kløgt skal bevare dig og Indsigt bevogte dig
Thoughtfulness doth watch over thee, Understanding doth keep thee,
12 for at fri dig fra Ondskabs Vej, fra en Mand, som taler forvendte Ting;
To deliver thee from an evil way, From any speaking froward things,
13 fra dem, som forlade Rettens Stier for at gaa paa Mørkets Veje;
Who are forsaking paths of uprightness, To walk in ways of darkness,
14 dem, som glæde sig ved at gøre ondt og fryde sig i Ondskabs Forvendthed;
Who are rejoicing to do evil, They delight in frowardness of the wicked,
15 dem, hvis Stier ere krogede, og hvis Veje ere bugtede;
Whose paths [are] crooked, Yea, they are perverted in their ways.
16 for at fri dig fra en fremmed Kvinde, fra en ubekendt, som gør sine Ord glatte,
To deliver thee from the strange woman, From the stranger who hath made smooth her sayings,
17 hende, som har forladt sin Ungdoms Ven, og som har glemt sin Guds Pagt;
Who is forsaking the guide of her youth, And the covenant of her God hath forgotten.
18 thi hendes Hus bøjer ned imod Døden og hendes Veje til Dødningerne;
For her house hath inclined unto death, And unto Rephaim her paths.
19 alle de, som gaa ind til hende, skulle ikke komme tilbage og ikke naa Livsens Stier; —
None going in unto her turn back, Nor do they reach the paths of life.
20 paa det du kan vandre paa de godes Vej og holde dig paa de retfærdiges Stier.
That thou dost go in the way of the good, And the paths of the righteous dost keep.
21 Thi de retskafne skulle bo i Landet og de oprigtige blive tilovers derudi;
For the upright do inhabit the earth, And the perfect are left in it,
22 men de ugudelige skulle udryddes af Landet og de troløse udslettes deraf.
And the wicked from the earth are cut off, And treacherous dealers plucked out of it!
