Ordsprogene 2

1 Min Søn! dersom du vil tage imod mine Ord og gemme mine Rud hos dig,

Min Søn, naar du tager imod mine Ord og gemmer mine Paalæg hos dig,

2 saa at du lader dit Øre give Agt paa Visdommen, bøjer dit Hjerte til Indsigt;

idet du laaner Visdom Øre og bøjer dit Hjerte til Indsigt,

3 ja, dersom du kalder paa Forstanden, opløfter din Røst efter Indsigt;

ja, kalder du paa Forstanden og løfter din Røst efter Indsigt,

4 dersom du søger efter den som efter Sølv og ransager efter den som efter skjulte Skatte:

søger du den som Sølv og leder den op som Skatte,

5 Da skal du forstaa Herrens Frygt og finde Guds Kundskab.

da nemmer du HERRENS Frygt og vinder dig Kundskab om Gud.

6 Thi Herren giver Visdom, af hans Mund er Kundskab og Indsigt.

Thi HERREN, han giver Visdom, fra hans Mund kommer Kundskab og Indsigt.

7 Han gemmer det varige gode til de oprigtige; han er et Skjold for dem, som vandre fuldkommelig,

Til retsindige gemmer han Lykke, han er Skjold for alle med lydefri Vandel,

8 saa han bevogter Rettens Stier og bevarer sine helliges Vej.

idet han værner Rettens Stier og vogter sine frommes Vej.

9 Da skal du forstaa Ret og Retfærdighed og Retvished, al god Vej.

Da nemmer du Retfærd, Ret og Retsind, hvert et Spor, som er godt.

10 Thi Visdom skal komme i dit Hjerte og Kundskab være liflig for din Sjæl.

Thi Visdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl;

11 Kløgt skal bevare dig og Indsigt bevogte dig

Kløgt skal vaage over dig, Indsigt være din Vogter —

12 for at fri dig fra Ondskabs Vej, fra en Mand, som taler forvendte Ting;

idet den frier dig fra den ondes Vej, fra Folk, hvis Ord kun er vrange,

13 fra dem, som forlade Rettens Stier for at gaa paa Mørkets Veje;

som gaar fra de lige Stier for at vandre paa Mørkets Veje.

14 dem, som glæde sig ved at gøre ondt og fryde sig i Ondskabs Forvendthed;

som glæder sig ved at gøre ondt og jubler over vrangt og ondt,

15 dem, hvis Stier ere krogede, og hvis Veje ere bugtede;

de, som gaar krogede Stier og følger bugtede Spor —

16 for at fri dig fra en fremmed Kvinde, fra en ubekendt, som gør sine Ord glatte,

idet den frier dig fra Andenmands Hustru, fra fremmed Kvinde med sleske Ord,

17 hende, som har forladt sin Ungdoms Ven, og som har glemt sin Guds Pagt;

der sviger sin Ungdoms Ven og glemmer sin Guds Pagt;

18 thi hendes Hus bøjer ned imod Døden og hendes Veje til Dødningerne;

thi en Grav til Døden er hendes Hus, til Skyggerne fører hendes Spor;

19 alle de, som gaa ind til hende, skulle ikke komme tilbage og ikke naa Livsens Stier; —

tilbage vender ingen, som gaar ind til hende, de naar ej Livets Stier —

20 paa det du kan vandre paa de godes Vej og holde dig paa de retfærdiges Stier.

at du maa vandre de godes Vej og holde dig til de retfærdiges Stier;

21 Thi de retskafne skulle bo i Landet og de oprigtige blive tilovers derudi;

thi retsindige skal bo i Landet, lydefri levnes deri,

22 men de ugudelige skulle udryddes af Landet og de troløse udslettes deraf.

men gudløse ryddes af Landet, troløse rykkes derfra.