Ordsprogene 19

1 Bedre er en fattig, som vandrer i sin Oprigtighed end den, hvis Læber ere forvendte, og som tilmed er en Daare.

Ambone’ ty dagola aman-tsoñy mengoke, ty rarake mañavelo an-kahiti’e.

2 Ogsaa naar en Sjæl er uden Kundskab, er det ikke godt, og den, som haster med Fødderne, glider ud.

Tsy mahasoa ty fiaiñe te tsy aman-kilala, mandilatse ty malisa am-pandia.

3 Menneskets Daarlighed forvender hans Vej, og hans Hjerte vredes imod Herren.

Mampianto ty lia’e ty hanè’ ondaty, ie mitrevok’ Iehovà an-tro’e.

4 Gods tilfører mange Venner; men den ringe maa skilles fra sin Ven.

Mpanovon-drañetse o varao, fe pitso-drañetse t’ie rarake.

5 Et falsk Vidne skal ikke agtes uskyldigt, og den, som taler Løgn, skal ikke undkomme.

Tsy ho po-lafa ty mpitalily vilañe, vaho tsy himolaotse ty mavande.

6 Mange bejle til en Fyrstes Gunst, og enhver er Ven med en gavmild Mand.

Amam-pandomboke maro ty matarike, kila mifandrañetse ami’ty mpanolo-ravoravo.

7 Alle den fattiges Brødre hade ham, ja, endog hans Venner holde sig langt fra ham; han jager efter Ord, som ikke ere til.

Falai’ o rahalahi’e iabio ty rarake— sandrake t’ie farien-drañe’e! Heañe’e fe tsy eo.

8 Den, som forhverver sig Forstand, elsker sit Liv; den, som bevarer Indsigt, skal finde godt.

Mpikoko ty tro’e ze mitoha hihitse, ho tendreke hasoa ty mpangazon-kilala.

9 Et falsk Vidne skal ikke agtes uskyldigt, og den, som taler Løgn, skal omkomme.

Tsy ho po-lilo ty mpanao kitomboke, le hihomake ty mpandañitse.

10 Det staar ikke en Daare vel an at leve højt, meget mindre en Tjener at herske over Fyrster.

Tsy mañeva ty seretse ty miaiñ’ añoleñañe, naho ty ondevo ty hifehe ana-donake.

11 Et Menneskes Klogskab gør ham langmodig, og det er ham en Ære at overse Fornærmelse

Mampalaon-kaviñerañe ty fitsikaraha’ ondatio, vaho enge’e ty miheve fiolàñe.

12 Kongens Vrede er som en ung Løves Brølen; men hans Bevaagenhed er ligesom Dug paa Urter.

Manahake ty fitreñan-diona ty haviñeram-panjaka, fe hoe mìka añ’ahetse eo ty fañisoha’e.

13 En daarlig Søn er sin Fader en Ulykke, og en Kvindes Trætter ere et vedholdende Tagdryp.

Fianto aman-drae’e ty ajaja votro, vaho fitsopatsopahañe nainai’e ty fitreontreon-drakemba.

14 Hus og Gods arves efter Forældre; men en forstandig Kvinde er fra Herren.

Lovaeñe aman-droae ty vara naho anjomba, fe boak’am’ Iehovà ty valy hendre.

15 Dovenskab nedsænker i en dyb Søvn, og en efterladen Sjæl skal hungre.

Mampilañak’ an-droro ty havotroañe, vaho ho silofen-kerè ty tro’ i tembo.

16 Hvo som bevarer Budet, bevarer sin Sjæl; hvo der foragter sine Veje, skal dødes.

Mahatam-piay ty mahatan-dily, fe hihomake ty mitsidaredare ami’ty lia’e.

17 Hvo som forbarmer sig over den ringe, laaner Herren, og han skal betale ham hans Velgerning.

Mampisongo am’ Iehovà ty mitretre i rarake, le ho tambeze’e i fatariha’ey.

18 Tugt din Søn, thi der er Haab; men vend ikke din Hu til at dræbe ham!

Lilovo o ana’o, kanao mb’e amam-pitamàñe; fe ko ilosoran-dafa.

19 Den, hvis Vrede er stor, maa lide Straf; thi dersom du frier ham, da maa du blive ved dermed.

Tsy mete tsy liloveñe ty midabadoa; f’ie haha’o, tsy mahay tsy indrai’o.

20 Adlyd Raad, og tag imod Tugt, at du kan blive viis paa dit sidste.

Mijanjiña fanoroañe, le miantofa endake, vaho hahihitse irehe am-para’e.

21 Der er mange Anslag i en Mands Hjerte; men Herrens Raad det skal bestaa.

Maro ty safirin-tro’ ondaty, fe hijadoñe ty famerea’ Iehovà.

22 Et Menneskes Lyst er hans Kærlighed; og en fattig er bedre end en Løgner.

Ty paiañe ama’ondaty le ty fiferenaiña’e; Hàmake t’ie rarake ta te remborake.

23 At en frygter Herren, er til Liv; mæt skal han hvile, han skal ikke hjemsøges med Ulykke.

Minday mb’an-kaveloñe ty fañeveñañe am’ Iehovà; hiaiñ’añoleñan-dre, tsy ho zoem-boiñe.

24 Den lade stikker sin Haand i Fadet; han lader den end ikke komme til sin Mund igen.

Alipo’ ty votro am-pinga ao ty taña’e, fe tsy ahere’e mb’am-bava.

25 Slaa Spotteren, at den uerfarne maa blive forstandig; og irettesæt den forstandige, saa vil han vinde Kundskab.

Lafao ty mpiteratera, hianara’ ty seretse fañahy, fe endaho ty maharendreke, hitovoñañe ty hilala’e.

26 Den, der overfalder Faderen og bortjager Moderen, er en Søn, som gør til Skamme og Vanære.

Ty mampianto rae, naho ty manao soike aman-drene, le anadahy manalatse naho mahameñatse.

27 Lad kun af, min Søn! med at høre paa Formaning, saa du farer vild fra Kundskabs Ord.

Mijihera tsy hañaoñ’ endake, anake, le handifihe’o ty tsaran-kilala.

28 Et nedrigt Vidne spotter Retten, og de ugudeliges Mund sluger Uret.

Maneratera ty hatò ty mpitalily votro, vaho lifo-karatiañe ty vava’ o lo-tserekeo.

29 Straffedomme ere beredte til Spottere og Slag til Daarers Ryg.

Ampihentseñen-dilo ty mpandrabioñe naho lafa ty lambosin-dagola.