Ordsprogene 19
1 Bedre er en fattig, som vandrer i sin Oprigtighed end den, hvis Læber ere forvendte, og som tilmed er en Daare.
melior est pauper qui ambulat in simplicitate sua quam torquens labia insipiens
2 Ogsaa naar en Sjæl er uden Kundskab, er det ikke godt, og den, som haster med Fødderne, glider ud.
ubi non est scientia animae non est bonum et qui festinus est pedibus offendit
3 Menneskets Daarlighed forvender hans Vej, og hans Hjerte vredes imod Herren.
stultitia hominis subplantat gressus eius et contra Deum fervet animo suo
4 Gods tilfører mange Venner; men den ringe maa skilles fra sin Ven.
divitiae addunt amicos plurimos a paupere autem et hii quos habuit separantur
5 Et falsk Vidne skal ikke agtes uskyldigt, og den, som taler Løgn, skal ikke undkomme.
testis falsus non erit inpunitus et qui mendacia loquitur non effugiet
6 Mange bejle til en Fyrstes Gunst, og enhver er Ven med en gavmild Mand.
multi colunt personam potentis et amici sunt dona tribuenti
7 Alle den fattiges Brødre hade ham, ja, endog hans Venner holde sig langt fra ham; han jager efter Ord, som ikke ere til.
fratres hominis pauperis oderunt eum insuper et amici procul recesserunt ab eo qui tantum verba sectatur nihil habebit
8 Den, som forhverver sig Forstand, elsker sit Liv; den, som bevarer Indsigt, skal finde godt.
qui autem possessor est mentis diligit animam suam et custos prudentiae inveniet bona
9 Et falsk Vidne skal ikke agtes uskyldigt, og den, som taler Løgn, skal omkomme.
testis falsus non erit inpunitus et qui loquitur mendacia peribit
10 Det staar ikke en Daare vel an at leve højt, meget mindre en Tjener at herske over Fyrster.
non decent stultum deliciae nec servum dominari principibus
11 Et Menneskes Klogskab gør ham langmodig, og det er ham en Ære at overse Fornærmelse
doctrina viri per patientiam noscitur et gloria eius est iniqua praetergredi
12 Kongens Vrede er som en ung Løves Brølen; men hans Bevaagenhed er ligesom Dug paa Urter.
sicut fremitus leonis ita et regis ira et sicut ros super herbam ita hilaritas eius
13 En daarlig Søn er sin Fader en Ulykke, og en Kvindes Trætter ere et vedholdende Tagdryp.
dolor patris filius stultus et tecta iugiter perstillantia litigiosa mulier
14 Hus og Gods arves efter Forældre; men en forstandig Kvinde er fra Herren.
domus et divitiae dantur a patribus a Domino autem proprie uxor prudens
15 Dovenskab nedsænker i en dyb Søvn, og en efterladen Sjæl skal hungre.
pigredo inmittit soporem et anima dissoluta esuriet
16 Hvo som bevarer Budet, bevarer sin Sjæl; hvo der foragter sine Veje, skal dødes.
qui custodit mandatum custodit animam suam qui autem neglegit vias suas mortificabitur
17 Hvo som forbarmer sig over den ringe, laaner Herren, og han skal betale ham hans Velgerning.
feneratur Domino qui miseretur pauperis et vicissitudinem suam reddet ei
18 Tugt din Søn, thi der er Haab; men vend ikke din Hu til at dræbe ham!
erudi filium tuum ne desperes ad interfectionem autem eius ne ponas animam tuam
19 Den, hvis Vrede er stor, maa lide Straf; thi dersom du frier ham, da maa du blive ved dermed.
qui inpatiens est sustinebit damnum et cum rapuerit aliud adponet
20 Adlyd Raad, og tag imod Tugt, at du kan blive viis paa dit sidste.
audi consilium et suscipe disciplinam ut sis sapiens in novissimis tuis
21 Der er mange Anslag i en Mands Hjerte; men Herrens Raad det skal bestaa.
multae cogitationes in corde viri voluntas autem Domini permanebit
22 Et Menneskes Lyst er hans Kærlighed; og en fattig er bedre end en Løgner.
homo indigens misericors est et melior pauper quam vir mendax
23 At en frygter Herren, er til Liv; mæt skal han hvile, han skal ikke hjemsøges med Ulykke.
timor Domini ad vitam et in plenitudine commorabitur absque visitatione pessimi
24 Den lade stikker sin Haand i Fadet; han lader den end ikke komme til sin Mund igen.
abscondit piger manum suam sub ascella nec ad os suum adplicat eam
25 Slaa Spotteren, at den uerfarne maa blive forstandig; og irettesæt den forstandige, saa vil han vinde Kundskab.
pestilente flagellato stultus sapientior erit sin autem corripueris sapientem intelleget disciplinam
26 Den, der overfalder Faderen og bortjager Moderen, er en Søn, som gør til Skamme og Vanære.
qui adfligit patrem et fugat matrem ignominiosus est et infelix
27 Lad kun af, min Søn! med at høre paa Formaning, saa du farer vild fra Kundskabs Ord.
non cesses fili audire doctrinam nec ignores sermones scientiae
28 Et nedrigt Vidne spotter Retten, og de ugudeliges Mund sluger Uret.
testis iniquus deridet iudicium et os impiorum devorat iniquitatem
29 Straffedomme ere beredte til Spottere og Slag til Daarers Ryg.
parata sunt derisoribus iudicia et mallei percutientes stultorum corporibus
