Ordsprogene 19
1 Bedre er en fattig, som vandrer i sin Oprigtighed end den, hvis Læber ere forvendte, og som tilmed er en Daare.
Melior est pauper, qui ambulat in simplicitate sua, quam dives torquens labia sua, et insipiens.
2 Ogsaa naar en Sjæl er uden Kundskab, er det ikke godt, og den, som haster med Fødderne, glider ud.
Ubi non est scientia animæ, non est bonum: et qui festinus est pedibus, offendet.
3 Menneskets Daarlighed forvender hans Vej, og hans Hjerte vredes imod Herren.
Stultitia hominis supplantat gressus eius: et contra Deum fervet animo suo.
4 Gods tilfører mange Venner; men den ringe maa skilles fra sin Ven.
Divitiæ addunt amicos plurimos: a paupere autem et hi, quos habuit, separantur.
5 Et falsk Vidne skal ikke agtes uskyldigt, og den, som taler Løgn, skal ikke undkomme.
Testis falsus non erit impunitus: et qui mendacia loquitur, non effugiet.
6 Mange bejle til en Fyrstes Gunst, og enhver er Ven med en gavmild Mand.
Multi colunt personam potentis, et amici sunt dona tribuentis.
7 Alle den fattiges Brødre hade ham, ja, endog hans Venner holde sig langt fra ham; han jager efter Ord, som ikke ere til.
Fratres hominis pauperis oderunt eum: insuper et amici procul recesserunt ab eo. Qui tantum verba sectatur, nihil habebit:
8 Den, som forhverver sig Forstand, elsker sit Liv; den, som bevarer Indsigt, skal finde godt.
qui autem possessor est mentis, diligit animam suam, et custos prudentiæ inveniet bona.
9 Et falsk Vidne skal ikke agtes uskyldigt, og den, som taler Løgn, skal omkomme.
Falsus testis non erit impunitus: et qui loquitur mendacia, peribit.
10 Det staar ikke en Daare vel an at leve højt, meget mindre en Tjener at herske over Fyrster.
Non decent stultum deliciæ: nec servum dominari principibus.
11 Et Menneskes Klogskab gør ham langmodig, og det er ham en Ære at overse Fornærmelse
Doctrina viri per patientiam noscitur: et gloria eius est iniqua prætergredi.
12 Kongens Vrede er som en ung Løves Brølen; men hans Bevaagenhed er ligesom Dug paa Urter.
Sicut fremitus leonis, ita et regis ira: et sicut ros super herbam, ita et hilaritas eius.
13 En daarlig Søn er sin Fader en Ulykke, og en Kvindes Trætter ere et vedholdende Tagdryp.
Dolor patris, filius stultus: et tecta iugiter perstillantia, litigiosa mulier.
14 Hus og Gods arves efter Forældre; men en forstandig Kvinde er fra Herren.
Domus, et divitiæ dantur a parentibus: a Domino autem proprie uxor prudens.
15 Dovenskab nedsænker i en dyb Søvn, og en efterladen Sjæl skal hungre.
Pigredo immittit soporem, et anima dissoluta esuriet.
16 Hvo som bevarer Budet, bevarer sin Sjæl; hvo der foragter sine Veje, skal dødes.
Qui custodit mandatum, custodit animam suam: qui autem negligit viam suam, mortificabitur.
17 Hvo som forbarmer sig over den ringe, laaner Herren, og han skal betale ham hans Velgerning.
Fœneratur Domino qui miseretur pauperis: et vicissitudinem suam reddet ei.
18 Tugt din Søn, thi der er Haab; men vend ikke din Hu til at dræbe ham!
Erudi filium tuum, ne desperes: ad interfectionem autem eius ne ponas animam tuam.
19 Den, hvis Vrede er stor, maa lide Straf; thi dersom du frier ham, da maa du blive ved dermed.
Qui impatiens est, sustinebit damnum: et cum rapuerit, aliud apponet.
20 Adlyd Raad, og tag imod Tugt, at du kan blive viis paa dit sidste.
Audi consilium, et suscipe disciplinam, ut sis sapiens in novissimis tuis.
21 Der er mange Anslag i en Mands Hjerte; men Herrens Raad det skal bestaa.
Multæ cogitationes in corde viri: voluntas autem Domini permanebit.
22 Et Menneskes Lyst er hans Kærlighed; og en fattig er bedre end en Løgner.
Homo indigens misericors est: et melior est pauper quam vir mendax.
23 At en frygter Herren, er til Liv; mæt skal han hvile, han skal ikke hjemsøges med Ulykke.
Timor Domini ad vitam: et in plenitudine commorabitur, absque visitatione pessima.
24 Den lade stikker sin Haand i Fadet; han lader den end ikke komme til sin Mund igen.
Abscondit piger manum suam sub ascella, nec ad os suum applicat eam.
25 Slaa Spotteren, at den uerfarne maa blive forstandig; og irettesæt den forstandige, saa vil han vinde Kundskab.
Pestilente flagellato stultus sapientior erit: si autem corripueris sapientem, intelliget disciplinam.
26 Den, der overfalder Faderen og bortjager Moderen, er en Søn, som gør til Skamme og Vanære.
Qui affligit patrem, et fugat matrem, ignominiosus est et infelix.
27 Lad kun af, min Søn! med at høre paa Formaning, saa du farer vild fra Kundskabs Ord.
Non cesses fili audire doctrinam, nec ignores sermones scientiæ.
28 Et nedrigt Vidne spotter Retten, og de ugudeliges Mund sluger Uret.
Testis iniquus deridet iudicium: et os impiorum devorat iniquitatem.
29 Straffedomme ere beredte til Spottere og Slag til Daarers Ryg.
Parata sunt derisoribus iudicia: et mallei percutientes stultorum corporibus.
