Ordsprogene 19

1 Bedre er en fattig, som vandrer i sin Oprigtighed end den, hvis Læber ere forvendte, og som tilmed er en Daare.

Lebih baik seorang miskin yang bersih kelakuannya dari pada seorang yang serong bibirnya lagi bebal.

2 Ogsaa naar en Sjæl er uden Kundskab, er det ikke godt, og den, som haster med Fødderne, glider ud.

Tanpa pengetahuan kerajinanpun tidak baik; orang yang tergesa-gesa akan salah langkah.

3 Menneskets Daarlighed forvender hans Vej, og hans Hjerte vredes imod Herren.

Kebodohan menyesatkan jalan orang, lalu gusarlah hatinya terhadap TUHAN.

4 Gods tilfører mange Venner; men den ringe maa skilles fra sin Ven.

Kekayaan menambah banyak sahabat, tetapi orang miskin ditinggalkan sahabatnya.

5 Et falsk Vidne skal ikke agtes uskyldigt, og den, som taler Løgn, skal ikke undkomme.

Saksi dusta tidak akan luput dari hukuman, orang yang menyembur-nyemburkan kebohongan tidak akan terhindar.

6 Mange bejle til en Fyrstes Gunst, og enhver er Ven med en gavmild Mand.

Banyak orang yang mengambil hati orang dermawan, setiap orang bersahabat dengan si pemberi.

7 Alle den fattiges Brødre hade ham, ja, endog hans Venner holde sig langt fra ham; han jager efter Ord, som ikke ere til.

Orang miskin dibenci oleh semua saudaranya, apalagi sahabat-sahabatnya, mereka menjauhi dia. Ia mengejar mereka, memanggil mereka tetapi mereka tidak ada lagi.

8 Den, som forhverver sig Forstand, elsker sit Liv; den, som bevarer Indsigt, skal finde godt.

Siapa memperoleh akal budi, mengasihi dirinya; siapa berpegang pada pengertian, mendapat kebahagiaan.

9 Et falsk Vidne skal ikke agtes uskyldigt, og den, som taler Løgn, skal omkomme.

Saksi dusta tidak akan luput dari hukuman, orang yang menyembur-nyemburkan kebohongan akan binasa.

10 Det staar ikke en Daare vel an at leve højt, meget mindre en Tjener at herske over Fyrster.

Kemewahan tidak layak bagi orang bebal, apalagi bagi seorang budak memerintah pembesar.

11 Et Menneskes Klogskab gør ham langmodig, og det er ham en Ære at overse Fornærmelse

Akal budi membuat seseorang panjang sabar dan orang itu dipuji karena memaafkan pelanggaran.

12 Kongens Vrede er som en ung Løves Brølen; men hans Bevaagenhed er ligesom Dug paa Urter.

Kemarahan raja adalah seperti raung singa muda, tetapi kebaikannya seperti embun yang turun ke atas rumput.

13 En daarlig Søn er sin Fader en Ulykke, og en Kvindes Trætter ere et vedholdende Tagdryp.

Anak bebal adalah bencana bagi ayahnya, dan pertengkaran seorang isteri adalah seperti tiris yang tidak henti-hentinya menitik.

14 Hus og Gods arves efter Forældre; men en forstandig Kvinde er fra Herren.

Rumah dan harta adalah warisan nenek moyang, tetapi isteri yang berakal budi adalah karunia TUHAN.

15 Dovenskab nedsænker i en dyb Søvn, og en efterladen Sjæl skal hungre.

Kemalasan mendatangkan tidur nyenyak, dan orang yang lamban akan menderita lapar.

16 Hvo som bevarer Budet, bevarer sin Sjæl; hvo der foragter sine Veje, skal dødes.

Siapa berpegang pada perintah, memelihara nyawanya, tetapi siapa menghina firman, akan mati.

17 Hvo som forbarmer sig over den ringe, laaner Herren, og han skal betale ham hans Velgerning.

Siapa menaruh belas kasihan kepada orang yang lemah, memiutangi TUHAN, yang akan membalas perbuatannya itu.

18 Tugt din Søn, thi der er Haab; men vend ikke din Hu til at dræbe ham!

Hajarlah anakmu selama ada harapan, tetapi jangan engkau menginginkan kematiannya.

19 Den, hvis Vrede er stor, maa lide Straf; thi dersom du frier ham, da maa du blive ved dermed.

Orang yang sangat cepat marah akan kena denda, karena jika engkau hendak menolongnya, engkau hanya menambah marahnya.

20 Adlyd Raad, og tag imod Tugt, at du kan blive viis paa dit sidste.

Dengarkanlah nasihat dan terimalah didikan, supaya engkau menjadi bijak di masa depan.

21 Der er mange Anslag i en Mands Hjerte; men Herrens Raad det skal bestaa.

Banyaklah rancangan di hati manusia, tetapi keputusan Tuhanlah yang terlaksana.

22 Et Menneskes Lyst er hans Kærlighed; og en fattig er bedre end en Løgner.

Sifat yang diinginkan pada seseorang ialah kesetiaannya; lebih baik orang miskin dari pada seorang pembohong.

23 At en frygter Herren, er til Liv; mæt skal han hvile, han skal ikke hjemsøges med Ulykke.

Takut akan Allah mendatangkan hidup, maka orang bermalam dengan puas, tanpa ditimpa malapetaka.

24 Den lade stikker sin Haand i Fadet; han lader den end ikke komme til sin Mund igen.

Si pemalas mencelup tangannya ke dalam pinggan, tetapi tidak juga mengembalikannya ke mulut.

25 Slaa Spotteren, at den uerfarne maa blive forstandig; og irettesæt den forstandige, saa vil han vinde Kundskab.

Jikalau si pencemooh kaupukul, barulah orang yang tak berpengalaman menjadi bijak, jikalau orang yang berpengertian ditegur, ia menjadi insaf.

26 Den, der overfalder Faderen og bortjager Moderen, er en Søn, som gør til Skamme og Vanære.

Anak yang menganiaya ayahnya atau mengusir ibunya, memburukkan dan memalukan diri.

27 Lad kun af, min Søn! med at høre paa Formaning, saa du farer vild fra Kundskabs Ord.

Hai anakku, jangan lagi mendengarkan didikan, kalau engkau menyimpang juga dari perkataan-perkataan yang memberi pengetahuan.

28 Et nedrigt Vidne spotter Retten, og de ugudeliges Mund sluger Uret.

Saksi yang tidak berguna mencemoohkan hukum dan mulut orang fasik menelan dusta.

29 Straffedomme ere beredte til Spottere og Slag til Daarers Ryg.

Hukuman bagi si pencemooh tersedia dan pukulan bagi punggung orang bebal.