Ordsprogene 18
1 Særlingen søger sin egen Lyst; han vælter sig ind paa alt det, som staar fast.
Ɔhonamkani yɛ pɛsɛmenkominya; na nea ɛmfa atɛntrenee mma no turuw ɔham.
2 Daaren har ikke Behag i Forstand, men deri, at hans Hjerte aabenbarer sig.
Ɔkwasea nni nhumu ho anigye, na mmom nea ɔpɛ ara ne sɛ ɔde nʼadwene bɛto gua.
3 Naar en ugudelig kommer, kommer ogsaa Foragt og med Skammen Forhaanelse.
Sɛ amumɔyɛsɛm ba a animtiaabu di so, na aniwu nso di animguase akyi.
4 Ord i en Mands Mund ere dybe Vande, en sprudlende Bæk, Visdoms Kilde.
Onipa anom nsɛm yɛ nsu a emu dɔ, na nyansa asuti yɛ asuwa a ɛrefi ahuru.
5 Det er ikke godt at anse den ugudeliges Person, at gøre en retfærdig Uret i Dommen.
Enye sɛ wodi ma omumɔyɛfo anaasɛ wobu nea odi bem ntɛnkyew.
6 Daarens Læber blande sig i Trætte, og hans Mund raaber efter Slag.
Nkwaseafo ano de akasakasa ba, na wɔn ano frɛfrɛ ɔhwe.
7 Daarens Mund er en Fordærvelse for ham selv, og hans Læber ere en Snare for hans Sjæl.
Nkwaseafo ano yɛ wɔn ara wɔn sɛe, na wɔn anofafa yɛ wɔn ara wɔn kra afiri.
8 En Bagvadskers Ord lyde som Skæmt, dog trænge de ind i inderste Bug.
Osekuni ano asɛm te sɛ aduan a ɛyɛ dɛ; ɛhyɛnhyɛn onipa akwaa mu nyinaa.
9 Ogsaa den, som er efterladen i sin Gerning, er Broder til den, som er en Ødeland.
Nea ɔtoto nʼadwuma ase no yɛ ɔsɛefo nuabarima.
10 Herrens Navn er et fast Taarn, den retfærdige løber til det og bliver beskyttet.
Awurade din yɛ abantenten a ɛyɛ den; ahotefo guan kɔtoa na wonya bammɔ.
11 Den riges Gods er hans faste Stad og som en høj Mur i hans egen Tanke.
Adefo ahonyade ne wɔn kuropɔn a wɔabɔ ho ban wɔfa no sɛ ɔfasu tenten a wontumi mforo.
12 Foran Undergang hovmoder en Mands Hjerte sig; og foran Ære gaar Ydmyghed.
Ansa na onipa bɛhwe ase no onya ahomaso koma, na ahobrɛase di anuonyam anim.
13 Naar nogen giver Svar, før han hører, er det ham en Daarskab og Skam.
Nea ontie asɛm ansa na wama mmuae no, ɛno ne ne gyimi ne nʼanimguase.
14 En Mands Mod opholder ham i hans Sygdom; men naar Modet er nedslaaet, hvo kan bære det?
Onipa honhom na ɛhyɛ no den wɔ ɔyare mu na honhom a abotow de, hena na ɔpɛ?
15 Den forstandiges Hjerte køber Kundskab, og de vises Øre søger efter Kundskab.
Nhumu koma nya nimdeɛ; na anyansafo aso nso hwehwɛ.
16 Et Menneskes Gave gør Rum for ham og fører ham frem for store Herrer.
Akyɛde bue kwan ma nea ɔde ma na ɛde no ba atitiriw anim.
17 Den, som er den første i sin Trætte, synes at have Ret; men hans Modpart kommer og prøver ham.
Ɛyɛ nea ɔbɔ ne nkuro kan no sɛ nʼasɛm yɛ dɛ, kosi sɛ ɔfoforo bɛba abebisa no nsɛm no mu.
18 Lodden gør, at Trætter ophøre, og den gør Skel imellem de mægtige.
Ntontobɔ twa akyinnyegye so, na ɛpata atamfo.
19 En Broder er mere genstridig end en fast Stad, og Trætter med ham ere som Stænger for et Palads.
Onua a wɔafom no no asɛm yɛ den sen kuropɔn a ɛwɔ bammɔ, akyinnyegye te sɛ abankɛse apon a wɔabram akyi.
20 En Mands Bug skal mættes af hans Munds Frugt, han skal mættes af sine Læbers Frembringelser.
Onipa anom asɛm so aba ma ɔyafunu mee, nnɔbae a nʼanofafa twa no mee no.
21 Død og Liv ere i Tungens Vold, og hvo den elsker, skal æde dens Frugt.
Tɛkrɛma kura nkwa ne owu tumi, na wɔn a wɔdɔ no no bedi nʼaba.
22 Hvo der har fundet en Hustru, har fundet en god Ting og bekommer en Velbehagelighed af Herren.
Nea wanya yere no anya ade pa na onya adom fi Awurade hɔ.
23 Den fattige taler med ydmyg Bøn; men en rig svarer med haarde Ord.
Ohiani srɛ ahummɔbɔ, nanso ɔdefo de kasaden bua no.
24 En Mand med mange Venner vil finde sig ilde stedt; men der er den Ven, som hænger fastere ved end en Broder.
Ɔbarima a ne nnamfonom dɔɔso betumi ahwe ase, nanso adamfo bi wɔ hɔ a ɔbɛfam ne ho asen onua.
