Ordsprogene 18
1 Særlingen søger sin egen Lyst; han vælter sig ind paa alt det, som staar fast.
Munhu asina ukama navamwe anongozvitsvakira zvake; anozvidza kutonga kwakanaka kwose.
2 Daaren har ikke Behag i Forstand, men deri, at hans Hjerte aabenbarer sig.
Benzi harifariri kunzwisisa, asi rinofarira kungotaura zvarinofunga chete.
3 Naar en ugudelig kommer, kommer ogsaa Foragt og med Skammen Forhaanelse.
Panosvika chakaipa, kuzvidzwa kunouyawo, uye kana nyadzi dzichisvika kusakudzwa kwasvikawo.
4 Ord i en Mands Mund ere dybe Vande, en sprudlende Bæk, Visdoms Kilde.
Mashoko omuromo womunhu imvura yakadzika, asi tsime rouchenjeri chitubu chinoyerera.
5 Det er ikke godt at anse den ugudeliges Person, at gøre en retfærdig Uret i Dommen.
Hazvina kunaka kutsaura akaipa kana kusaruramisira asina mhosva.
6 Daarens Læber blande sig i Trætte, og hans Mund raaber efter Slag.
Miromo yebenzi inoriunzira kukakavara, uye muromo wake unomukokera kurohwa.
7 Daarens Mund er en Fordærvelse for ham selv, og hans Læber ere en Snare for hans Sjæl.
Muromo webenzi ndiwo kuparadzwa kwaro, uye miromo yaro ndiwo musungo kumweya waro.
8 En Bagvadskers Ord lyde som Skæmt, dog trænge de ind i inderste Bug.
Mashoko amakuhwa akaita semisuva yakanakisisa; anoenda pakadzikadzika mukati momunhu.
9 Ogsaa den, som er efterladen i sin Gerning, er Broder til den, som er en Ødeland.
Uyo ano usimbe pakubata kwake ihama youyo anoparadza.
10 Herrens Navn er et fast Taarn, den retfærdige løber til det og bliver beskyttet.
Zita raJehovha inhare yakasimba; vakarurama vanomhanyira kwariri vagochengetedzwa.
11 Den riges Gods er hans faste Stad og som en høj Mur i hans egen Tanke.
Pfuma yavapfumi ndiro guta ravo rina masvingo; vanoriona sorusvingo rurefu pakufunga kwavo.
12 Foran Undergang hovmoder en Mands Hjerte sig; og foran Ære gaar Ydmyghed.
Kuparadzwa kusati kwasvika, mwoyo womunhu unozvikudza, asi kuzvininipisa kunotangira kukudzwa.
13 Naar nogen giver Svar, før han hører, er det ham en Daarskab og Skam.
Uyo anopindura asati anzwa, ndihwo upenzi hwake nokunyadziswa kwake.
14 En Mands Mod opholder ham i hans Sygdom; men naar Modet er nedslaaet, hvo kan bære det?
Mweya womunhu unomusimbisa panguva yokurwara, asi mweya wakapwanyika ndiani angautakura?
15 Den forstandiges Hjerte køber Kundskab, og de vises Øre søger efter Kundskab.
Mwoyo woune njere unowana ruzivo, nzeve dzowakachenjera dzinorutsvaka.
16 Et Menneskes Gave gør Rum for ham og fører ham frem for store Herrer.
Chipo chinozarurira nzira kune achipa, uye chinomusvitsa pamberi pavakuru.
17 Den, som er den første i sin Trætte, synes at have Ret; men hans Modpart kommer og prøver ham.
Anotanga kusvitsa nyaya yake anoita seakanaka, kusvikira mumwe auya mberi kuzomubvunza.
18 Lodden gør, at Trætter ophøre, og den gør Skel imellem de mægtige.
Kukanda mijenya kunopedza gakava, uye kunotonga pakati pavaviri vanopikisana zvikuru.
19 En Broder er mere genstridig end en fast Stad, og Trætter med ham ere som Stænger for et Palads.
Hama yatadzirwa yakavangarara kupfuura guta rakakomberedzwa namasvingo, uye kukakavara kwakafanana namazariro amasuo omuzinda wamambo.
20 En Mands Bug skal mættes af hans Munds Frugt, han skal mættes af sine Læbers Frembringelser.
Kubva pazvibereko zvomuromo wake dumbu romunhu rinogutiswa; nezvinobva pamiromo yake achagutiswa.
21 Død og Liv ere i Tungens Vold, og hvo den elsker, skal æde dens Frugt.
Rurimi rune simba roupenyu norufu, uye vaya vanoruda vachadya chibereko charwo.
22 Hvo der har fundet en Hustru, har fundet en god Ting og bekommer en Velbehagelighed af Herren.
Uyo anowana mudzimai anowana chinhu chakanaka, uye anogamuchira nyasha kubva kuna Jehovha.
23 Den fattige taler med ydmyg Bøn; men en rig svarer med haarde Ord.
Murombo anokumbira kuitirwa tsitsi, asi mupfumi anopindura nehasha.
24 En Mand med mange Venner vil finde sig ilde stedt; men der er den Ven, som hænger fastere ved end en Broder.
Munhu ane shamwari dzakawanda angangoparadzwa, asi kune shamwari inonamatira kupfuura hama.
