< Ordsprogene 18 >

1 Særlingen søger sin egen Lyst; han vælter sig ind paa alt det, som staar fast.
Èovjek samovoljan traži što je njemu milo i miješa se u svašta.
2 Daaren har ikke Behag i Forstand, men deri, at hans Hjerte aabenbarer sig.
Bezumniku nije mio razum nego da se javlja srce njegovo.
3 Naar en ugudelig kommer, kommer ogsaa Foragt og med Skammen Forhaanelse.
Kad doðe bezbožnik, doðe i rug, i prijekor sa sramotom.
4 Ord i en Mands Mund ere dybe Vande, en sprudlende Bæk, Visdoms Kilde.
Rijeèi su iz usta èovjeèijih duboka voda, izvor je mudrosti potok koji se ražljeva.
5 Det er ikke godt at anse den ugudeliges Person, at gøre en retfærdig Uret i Dommen.
Nije dobro gledati bezbožniku ko je, da se uèini krivo pravomu na sudu.
6 Daarens Læber blande sig i Trætte, og hans Mund raaber efter Slag.
Usne bezumnikove pristaju u svaðu, i usta njegova dozivlju boj.
7 Daarens Mund er en Fordærvelse for ham selv, og hans Læber ere en Snare for hans Sjæl.
Bezumniku su usta njegova pogibao, i usne njegove pruglo duši njegovoj.
8 En Bagvadskers Ord lyde som Skæmt, dog trænge de ind i inderste Bug.
Rijeèi su opadaèeve kao izbijenijeh, ali slaze unutra u trbuh.
9 Ogsaa den, som er efterladen i sin Gerning, er Broder til den, som er en Ødeland.
I ko je nemaran u poslu svom brat je raspikuæi.
10 Herrens Navn er et fast Taarn, den retfærdige løber til det og bliver beskyttet.
Tvrda je kula ime Gospodnje, k njemu æe uteæi pravednik, i biæe u visokom zaklonu.
11 Den riges Gods er hans faste Stad og som en høj Mur i hans egen Tanke.
Bogatstvo je bogatome jak grad i kao visok zid u njegovoj misli.
12 Foran Undergang hovmoder en Mands Hjerte sig; og foran Ære gaar Ydmyghed.
Pred propast podiže se srce èovjeku, a prije slave ide smjernost.
13 Naar nogen giver Svar, før han hører, er det ham en Daarskab og Skam.
Ko odgovara prije nego èuje, to mu je ludost i sramota.
14 En Mands Mod opholder ham i hans Sygdom; men naar Modet er nedslaaet, hvo kan bære det?
Duh èovjeèji snosi bol svoj; a duh oboren ko æe podignuti?
15 Den forstandiges Hjerte køber Kundskab, og de vises Øre søger efter Kundskab.
Srce razumna èovjeka dobavlja znanje, i uho mudrijeh traži znanje.
16 Et Menneskes Gave gør Rum for ham og fører ham frem for store Herrer.
Dar èovjeku širi mjesto i vodi ga pred vlastelje.
17 Den, som er den første i sin Trætte, synes at have Ret; men hans Modpart kommer og prøver ham.
Pravedan se èini ko je prvi u svojoj raspri, ali kad doðe bližnji njegov, ispituje se.
18 Lodden gør, at Trætter ophøre, og den gør Skel imellem de mægtige.
Raspre prekida ždrijeb, i izmeðu silnijeh rasuðuje.
19 En Broder er mere genstridig end en fast Stad, og Trætter med ham ere som Stænger for et Palads.
Uvrijeðen je brat kao tvrd grad, i svaða je kao prijevornica na dvoru.
20 En Mands Bug skal mættes af hans Munds Frugt, han skal mættes af sine Læbers Frembringelser.
Svakomu se trbuh siti plodom usta njegovijeh, dohotkom od usana svojih siti se.
21 Død og Liv ere i Tungens Vold, og hvo den elsker, skal æde dens Frugt.
Smrt je i život u vlasti jeziku, i ko ga miluje, ješæe plod njegov.
22 Hvo der har fundet en Hustru, har fundet en god Ting og bekommer en Velbehagelighed af Herren.
Ko je našao ženu, našao je dobro i dobio ljubav od Gospoda.
23 Den fattige taler med ydmyg Bøn; men en rig svarer med haarde Ord.
Siromah govori moleæi, a bogat odgovara oštro.
24 En Mand med mange Venner vil finde sig ilde stedt; men der er den Ven, som hænger fastere ved end en Broder.
Ko ima prijatelja, valja da postupa prijateljski, jer ima prijatelja vjernijih od brata.

< Ordsprogene 18 >