< Ordsprogene 18 >

1 Særlingen søger sin egen Lyst; han vælter sig ind paa alt det, som staar fast.
می باشد، و به هر حکمت صحیح مجادله می‌کند.۱
2 Daaren har ikke Behag i Forstand, men deri, at hans Hjerte aabenbarer sig.
احمق از فطانت مسرور نمی شود، مگر تاآنکه عقل خود را ظاهر سازد.۲
3 Naar en ugudelig kommer, kommer ogsaa Foragt og med Skammen Forhaanelse.
هنگامی که شریر می‌آید، حقارت هم می‌آید، و با اهانت، خجالت می‌رسد.۳
4 Ord i en Mands Mund ere dybe Vande, en sprudlende Bæk, Visdoms Kilde.
سخنان دهان انسان آب عمیق است، وچشمه حکمت، نهر جاری است.۴
5 Det er ikke godt at anse den ugudeliges Person, at gøre en retfærdig Uret i Dommen.
طرفداری شریران برای منحرف ساختن داوری عادلان نیکو نیست.۵
6 Daarens Læber blande sig i Trætte, og hans Mund raaber efter Slag.
لبهای احمق به منازعه داخل می‌شود، ودهانش برای ضربها صدا می‌زند.۶
7 Daarens Mund er en Fordærvelse for ham selv, og hans Læber ere en Snare for hans Sjæl.
دهان احمق هلاکت وی است، و لبهایش برای جان خودش دام است.۷
8 En Bagvadskers Ord lyde som Skæmt, dog trænge de ind i inderste Bug.
سخنان نمام مثل لقمه های شیرین است، و به عمق شکم فرو می‌رود.۸
9 Ogsaa den, som er efterladen i sin Gerning, er Broder til den, som er en Ødeland.
او نیز که در کار خود اهمال می‌کند برادرهلاک کننده است.۹
10 Herrens Navn er et fast Taarn, den retfærdige løber til det og bliver beskyttet.
اسم خداوند برج حصین است که مرد عادل در آن می‌دود و ایمن می‌باشد.۱۰
11 Den riges Gods er hans faste Stad og som en høj Mur i hans egen Tanke.
توانگری شخص دولتمند شهر محکم اواست، و در تصور وی مثل حصار بلند است.۱۱
12 Foran Undergang hovmoder en Mands Hjerte sig; og foran Ære gaar Ydmyghed.
پیش از شکستگی، دل انسان متکبرمی گردد، و تواضع مقدمه عزت است.۱۲
13 Naar nogen giver Svar, før han hører, er det ham en Daarskab og Skam.
هر‌که سخنی را قبل از شنیدنش جواب دهد برای وی حماقت و عار می‌باشد.۱۳
14 En Mands Mod opholder ham i hans Sygdom; men naar Modet er nedslaaet, hvo kan bære det?
روح انسان بیماری او را متحمل می‌شود، اما روح شکسته را کیست که متحمل آن بشود.۱۴
15 Den forstandiges Hjerte køber Kundskab, og de vises Øre søger efter Kundskab.
دل مرد فهیم معرفت را تحصیل می‌کند، وگوش حکیمان معرفت را می‌طلبد.۱۵
16 Et Menneskes Gave gør Rum for ham og fører ham frem for store Herrer.
هدیه شخص، از برایش وسعت پیدامی کند و او را به حضور بزرگان می‌رساند.۱۶
17 Den, som er den første i sin Trætte, synes at have Ret; men hans Modpart kommer og prøver ham.
هر‌که در دعوی خود اول آید صادق می‌نماید، اما حریفش می‌آید و او را می‌آزماید.۱۷
18 Lodden gør, at Trætter ophøre, og den gør Skel imellem de mægtige.
قرعه نزاعها را ساکت می‌نماید و زورآوران را از هم جدا می‌کند.۱۸
19 En Broder er mere genstridig end en fast Stad, og Trætter med ham ere som Stænger for et Palads.
برادر رنجیده از شهر قوی سختتر است، ومنازعت با او مثل پشت بندهای قصر است.۱۹
20 En Mands Bug skal mættes af hans Munds Frugt, han skal mættes af sine Læbers Frembringelser.
دل آدمی از میوه دهانش پر می‌شود و ازمحصول لبهایش، سیر می‌گردد.۲۰
21 Død og Liv ere i Tungens Vold, og hvo den elsker, skal æde dens Frugt.
موت و حیات در قدرت زبان است، و آنانی که آن را دوست می‌دارند میوه‌اش را خواهندخورد.۲۱
22 Hvo der har fundet en Hustru, har fundet en god Ting og bekommer en Velbehagelighed af Herren.
هر‌که زوجه‌ای یابد چیز نیکو یافته است، ورضامندی خداوند را تحصیل کرده است.۲۲
23 Den fattige taler med ydmyg Bøn; men en rig svarer med haarde Ord.
مرد فقیر به تضرع تکلم می‌کند، اما شخص دولتمند به سختی جواب می‌دهد.۲۳
24 En Mand med mange Venner vil finde sig ilde stedt; men der er den Ven, som hænger fastere ved end en Broder.
کسی‌که دوستان بسیار دارد خویشتن راهلاک می‌کند، اما دوستی هست که از برادرچسبنده تر می‌باشد.۲۴

< Ordsprogene 18 >