Ordsprogene 18

1 Særlingen søger sin egen Lyst; han vælter sig ind paa alt det, som staar fast.

Einstødingen søkjer det han sjølv er huga på, mot alle kloke råder glefser han.

2 Daaren har ikke Behag i Forstand, men deri, at hans Hjerte aabenbarer sig.

Dåren bryr seg ikkje um å vera vitug, men vil berre visa kva som bur i honom.

3 Naar en ugudelig kommer, kommer ogsaa Foragt og med Skammen Forhaanelse.

Kjem ein ugudleg, so kjem og vanvyrdnad, og med skam fylgjer spott.

4 Ord i en Mands Mund ere dybe Vande, en sprudlende Bæk, Visdoms Kilde.

Ordi i ein manns munn er djupe vatn, fløymande bekkjer, visdoms kjelda.

5 Det er ikke godt at anse den ugudeliges Person, at gøre en retfærdig Uret i Dommen.

D’er’kje godt når ein gjev den gudlause medhald og rengjer rettferdig manns rett.

6 Daarens Læber blande sig i Trætte, og hans Mund raaber efter Slag.

Dåre-lippor kjem uppi trætta, og munnen hans ropar etter slag.

7 Daarens Mund er en Fordærvelse for ham selv, og hans Læber ere en Snare for hans Sjæl.

Dåre-munn er til ulukka for han sjølv, og lipporne er ei snara for hans sjæl.

8 En Bagvadskers Ord lyde som Skæmt, dog trænge de ind i inderste Bug.

Baktalar-ord er som lostemat, dei glid so godt ned i livet.

9 Ogsaa den, som er efterladen i sin Gerning, er Broder til den, som er en Ødeland.

Den som er lat i arbeidet sitt, han er og bror til øydaren.

10 Herrens Navn er et fast Taarn, den retfærdige løber til det og bliver beskyttet.

Herrens namn er eit tårn so sterkt, der flyg den rettferdige inn og vert berga.

11 Den riges Gods er hans faste Stad og som en høj Mur i hans egen Tanke.

Rikmanns eiga er hans faste by, som høge muren i hans eigne tankar.

12 Foran Undergang hovmoder en Mands Hjerte sig; og foran Ære gaar Ydmyghed.

Fyre fall er mannsens hjarta stolt, men fyre æra gjeng audmykt.

13 Naar nogen giver Svar, før han hører, er det ham en Daarskab og Skam.

Um nokon svarar fyrr han høyrer, vert det til narreskap og til skam for honom.

14 En Mands Mod opholder ham i hans Sygdom; men naar Modet er nedslaaet, hvo kan bære det?

Manns mod ber uppe i sjukdom, men brote mod, kven kann bera det?

15 Den forstandiges Hjerte køber Kundskab, og de vises Øre søger efter Kundskab.

Vitug manns hjarta kjøper kunnskap, og øyra åt vismenner søkjer kunnskap.

16 Et Menneskes Gave gør Rum for ham og fører ham frem for store Herrer.

Gåva opnar mannen veg og fører han fram til storfolk.

17 Den, som er den første i sin Trætte, synes at have Ret; men hans Modpart kommer og prøver ham.

Den som fyrst legg fram si sak, fær rett, men so kjem motparten og granskar honom.

18 Lodden gør, at Trætter ophøre, og den gør Skel imellem de mægtige.

Lutkasting endar trettor og skil millom megtige menner.

19 En Broder er mere genstridig end en fast Stad, og Trætter med ham ere som Stænger for et Palads.

Hev ein bror lide urett, er han verre å vinna enn ein festningsby, og trættor er som stengsa for eit slott.

20 En Mands Bug skal mættes af hans Munds Frugt, han skal mættes af sine Læbers Frembringelser.

Mannen fær magen sin mett av frukti or munnen sin, av grøda frå lipporne vert han mett.

21 Død og Liv ere i Tungens Vold, og hvo den elsker, skal æde dens Frugt.

Tunga hev daude og liv i sitt vald, dei som elskar henne, skal eta hennar frukt.

22 Hvo der har fundet en Hustru, har fundet en god Ting og bekommer en Velbehagelighed af Herren.

Den som hev funne ei kona, hev funne lukka og hev fenge ei nådegåva av Herren.

23 Den fattige taler med ydmyg Bøn; men en rig svarer med haarde Ord.

Den fatige bed og barmar seg, men den rike svarar med harde ord.

24 En Mand med mange Venner vil finde sig ilde stedt; men der er den Ven, som hænger fastere ved end en Broder.

Ein mann med mange vener gjeng det ille, men ven kann vera trugnare enn nokon bror.