Ordsprogene 18

1 Særlingen søger sin egen Lyst; han vælter sig ind paa alt det, som staar fast.

Mañean-drao ty mirery, tsambolitio’e ze atao vere-to.

2 Daaren har ikke Behag i Forstand, men deri, at hans Hjerte aabenbarer sig.

Tsy no’ i dagolay ty faharendrehañe, fa ty mampiboake ty heve’e avao.

3 Naar en ugudelig kommer, kommer ogsaa Foragt og med Skammen Forhaanelse.

Ie pok’eo ty tsivokatse, mipotìtse eo ka ty teratera, vaho indrezan-kasalarañe ty inje.

4 Ord i en Mands Mund ere dybe Vande, en sprudlende Bæk, Visdoms Kilde.

Rano laleke ty fisaontsim-palie’ ondaty, torahañe mibobobobo ty figoangoañan-kihitse.

5 Det er ikke godt at anse den ugudeliges Person, at gøre en retfærdig Uret i Dommen.

Tsy mahasoa te osiheñe ty raty, hikihoañe ty vañoñe an-jaka.

6 Daarens Læber blande sig i Trætte, og hans Mund raaber efter Slag.

Mikaidraha o soñi’ i dagolao, naho mikai-tampify ty vava’e.

7 Daarens Mund er en Fordærvelse for ham selv, og hans Læber ere en Snare for hans Sjæl.

Fiantoa’ i seretsey ty vava’e, vaho mpamandrike ty fiai’e o soñi’eo.

8 En Bagvadskers Ord lyde som Skæmt, dog trænge de ind i inderste Bug.

Kenoke mafiry ty fivolam-pitolom-boetse, migodoñe mb’añ’ova’ ondaty ao.

9 Ogsaa den, som er efterladen i sin Gerning, er Broder til den, som er en Ødeland.

Rahalahi’ ty mpijoy, ty mpilesa am-pitoloña’e.

10 Herrens Navn er et fast Taarn, den retfærdige løber til det og bliver beskyttet.

Fitalakesañ’abo fatratse ty tahina’ Iehovà, milay mb’ama’e ao ty vantañe vaho onjoneñe tsy takatse.

11 Den riges Gods er hans faste Stad og som en høj Mur i hans egen Tanke.

Rova fatratse ty varam-pañaleale, naho hoe kijoly abo añ’ereñere’e ao.

12 Foran Undergang hovmoder en Mands Hjerte sig; og foran Ære gaar Ydmyghed.

Aolo’ ty ikorovoha’ ondaty ty fiebotseboran-tro’e, fe miaolo’ ty hasiñe ty firehañe.

13 Naar nogen giver Svar, før han hører, er det ham en Daarskab og Skam.

Ie manoiñe aolo’ t’ie mitsanoñe: le hagegea’e naho hasalara’e.

14 En Mands Mod opholder ham i hans Sygdom; men naar Modet er nedslaaet, hvo kan bære det?

Mahafeake hasilofañe ty tro’ ondaty, fa ia ka ty mahaleo ty fikoretan’ arofo.

15 Den forstandiges Hjerte køber Kundskab, og de vises Øre søger efter Kundskab.

Mitoha hilala ty tro’ i mahatsikarake, vaho mañotsohotso hihitse an-dravembia’e ty mahilala.

16 Et Menneskes Gave gør Rum for ham og fører ham frem for store Herrer.

Anokafan-dalañe ty ravoravo’ ondaty, manese aze hiatreke ty bey.

17 Den, som er den første i sin Trætte, synes at have Ret; men hans Modpart kommer og prøver ham.

Heveren-ko to ty mitalily valoha’e, ampara’ te pok’eo ty mañody aze.

18 Lodden gør, at Trætter ophøre, og den gør Skel imellem de mægtige.

Abala’ ty tora-tsato-piso ty fifandierañe, ie mampivike ty mpifanjomotse.

19 En Broder er mere genstridig end en fast Stad, og Trætter med ham ere som Stænger for et Palads.

Mora ty mandreketse rova fatratse, ta ty rañetse torifike, vaho hoe tsotso-bim-pitilik’abo ty fifanjomorañe.

20 En Mands Bug skal mættes af hans Munds Frugt, han skal mættes af sine Læbers Frembringelser.

Ty havokaram-palie’ ondaty ro mahaenem-pisafoa, o vokam-pivimbi’eo ro maha-anjañe.

21 Død og Liv ere i Tungens Vold, og hvo den elsker, skal æde dens Frugt.

Manandily ami’ ty haveloñe naho ami’ty havilasy ty fameleke, hikama amo vokare’eo ze mikoko aze.

22 Hvo der har fundet en Hustru, har fundet en god Ting og bekommer en Velbehagelighed af Herren.

Mahaonin-kasoa ty tendreke valy, vaho isohe’ Iehovà.

23 Den fattige taler med ydmyg Bøn; men en rig svarer med haarde Ord.

Mihalaly tretrè ty rarake, fe sotrafe’ ty mpitsikafo.

24 En Mand med mange Venner vil finde sig ilde stedt; men der er den Ven, som hænger fastere ved end en Broder.

Mianto t’indaty lako rañetse, fe ao ty ate-hena mipiteke soa te ami’ty rahalahy.