Ordsprogene 18
1 Særlingen søger sin egen Lyst; han vælter sig ind paa alt det, som staar fast.
Occasiones quaerit qui vult recedere ab amico: omni tempore erit exprobrabilis.
2 Daaren har ikke Behag i Forstand, men deri, at hans Hjerte aabenbarer sig.
Non recipit stultus verba prudentiae: nisi ea dixeris quae versantur in corde eius.
3 Naar en ugudelig kommer, kommer ogsaa Foragt og med Skammen Forhaanelse.
Impius, cum in profundum venerit peccatorum, contemnit: sed sequitur eum ignominia et opprobrium.
4 Ord i en Mands Mund ere dybe Vande, en sprudlende Bæk, Visdoms Kilde.
Aqua profunda verba ex ore viri: et torrens redundans fons sapientiae.
5 Det er ikke godt at anse den ugudeliges Person, at gøre en retfærdig Uret i Dommen.
Accipere personam impii in iudicio non est bonum, ut declines a veritate iudicii.
6 Daarens Læber blande sig i Trætte, og hans Mund raaber efter Slag.
Labia stulti miscent se rixis: et os eius iurgia provocat.
7 Daarens Mund er en Fordærvelse for ham selv, og hans Læber ere en Snare for hans Sjæl.
Os stulti contritio eius: et labia ipsius, ruina animae eius.
8 En Bagvadskers Ord lyde som Skæmt, dog trænge de ind i inderste Bug.
Verba bilinguis, quasi simplicia: et ipsa perveniunt usque ad interiora ventris. Pigrum deiicit timor: animae autem effeminatorum esurient.
9 Ogsaa den, som er efterladen i sin Gerning, er Broder til den, som er en Ødeland.
Qui mollis et dissolutus est in opere suo, frater est sua opera dissipantis.
10 Herrens Navn er et fast Taarn, den retfærdige løber til det og bliver beskyttet.
Turris fortissima, nomen Domini: ad ipsam currit iustus, et exaltabitur.
11 Den riges Gods er hans faste Stad og som en høj Mur i hans egen Tanke.
Substantia divitis urbs roboris eius, et quasi murus validus circumdans eum.
12 Foran Undergang hovmoder en Mands Hjerte sig; og foran Ære gaar Ydmyghed.
Antequam conteratur, exaltatur cor hominis: et antequam glorificetur, humiliatur.
13 Naar nogen giver Svar, før han hører, er det ham en Daarskab og Skam.
Qui prius respondet quam audiat, stultum se esse demonstrat, et confusione dignum.
14 En Mands Mod opholder ham i hans Sygdom; men naar Modet er nedslaaet, hvo kan bære det?
Spiritus viri sustentat imbecillitatem suam: spiritum vero ad irascendum facilem quis poterit sustinere?
15 Den forstandiges Hjerte køber Kundskab, og de vises Øre søger efter Kundskab.
Cor prudens possidebit scientiam: et auris sapientium quaerit doctrinam.
16 Et Menneskes Gave gør Rum for ham og fører ham frem for store Herrer.
Donum hominis dilatat viam eius, et ante principes spatium ei facit.
17 Den, som er den første i sin Trætte, synes at have Ret; men hans Modpart kommer og prøver ham.
Iustus, prior est accusator sui: venit amicus eius, et investigabit eum.
18 Lodden gør, at Trætter ophøre, og den gør Skel imellem de mægtige.
Contradictiones comprimit sors, et inter potentes quoque diiudicat.
19 En Broder er mere genstridig end en fast Stad, og Trætter med ham ere som Stænger for et Palads.
Frater, qui adiuvatur a fratre, quasi civitas firma: et iudicia quasi vectes urbium.
20 En Mands Bug skal mættes af hans Munds Frugt, han skal mættes af sine Læbers Frembringelser.
De fructu oris viri replebitur venter eius: et genimina labiorum ipsius saturabunt eum.
21 Død og Liv ere i Tungens Vold, og hvo den elsker, skal æde dens Frugt.
Mors, et vita in manu linguae: qui diligunt eam, comedent fructus eius.
22 Hvo der har fundet en Hustru, har fundet en god Ting og bekommer en Velbehagelighed af Herren.
Qui invenit mulierem bonam, invenit bonum: et hauriet iucunditatem a Domino. Qui expellit mulierem bonam, expellit bonum: qui autem tenet adulteram, stultus est et insipiens.
23 Den fattige taler med ydmyg Bøn; men en rig svarer med haarde Ord.
Cum obsecrationibus loquitur pauper: et dives effabitur rigide.
24 En Mand med mange Venner vil finde sig ilde stedt; men der er den Ven, som hænger fastere ved end en Broder.
Vir amicabilis ad societatem, magis amicus erit, quam frater.
