Ordsprogene 18

1 Særlingen søger sin egen Lyst; han vælter sig ind paa alt det, som staar fast.

Agra'aku'ma nemanisia vahe'mo'a, agraguke agesa nentahie. Knare antahizama eri'nea vaheku'enena ana ne'mo'a avesiozmantegahie.

2 Daaren har ikke Behag i Forstand, men deri, at hans Hjerte aabenbarer sig.

Neginagi vahe'mo'a ama' antahintahima erizankura, musena osugosie. Hianagi agra'a antahi'zanke hu'netreno manigahie.

3 Naar en ugudelig kommer, kommer ogsaa Foragt og med Skammen Forhaanelse.

Kefo avu'ava'ene vahe'mo'a, mago'a vahekura antahi amane'za neseno, zamagi'a eri haviza nehuno, zamagaze erinezamie.

4 Ord i en Mands Mund ere dybe Vande, en sprudlende Bæk, Visdoms Kilde.

Knare antahi'zane vahe'mofo agipinti ke'mo'a, tiru kna hu'ne. Hianagi mika knare antahizamo'a, timo kerifinti aviteno herafiramino neviankna nehie.

5 Det er ikke godt at anse den ugudeliges Person, at gøre en retfærdig Uret i Dommen.

Hazenkema huteno keagahu trate'ma otisigenka, hazenkema hu'nesia vahera aza osutfa huo. Hagi fatgo vahe'ma keagafima oti'nenigenka havigema huntenka azeri atre'zankura kva huo.

6 Daarens Læber blande sig i Trætte, og hans Mund raaber efter Slag.

Neginagi vahe'mofo kemo'a, hafra hu'za eri fore nehigeno, ana ke'zmimo'a kanonkevegu meme nehie.

7 Daarens Mund er en Fordærvelse for ham selv, og hans Læber ere en Snare for hans Sjæl.

Neginagi vahe'mofo agi'mo'a, havi ke'agage nehanigeno, krifu agra'a avufare anaginente'ankna nehiakino, agrira azeri haviza hugahie.

8 En Bagvadskers Ord lyde som Skæmt, dog trænge de ind i inderste Bug.

Vahe agenkema hu'zamo'a, haga ne'zankna hu'neankino, ame huno vahe agu'afina ufregahie.

9 Ogsaa den, som er efterladen i sin Gerning, er Broder til den, som er en Ødeland.

Zaferina omane feru vahe'mo'a, maka'zama eri havizama nehia vahe'mofo nefu manine.

10 Herrens Navn er et fast Taarn, den retfærdige løber til det og bliver beskyttet.

Ra Anumzamofo agimo'a hanavenentake vihugna hu'neankino, fatgo vahe'mo'za agritega zamagare'za nevazageno, zamagu nevazie.

11 Den riges Gods er hans faste Stad og som en høj Mur i hans egen Tanke.

Feno vahe'mofo fenomo'a ra kuma zmimofo vihugna hu'neakino, kegava hurantenkenta knare huta manigahune hu'za nentahize.

12 Foran Undergang hovmoder en Mands Hjerte sig; og foran Ære gaar Ydmyghed.

Avufga ra hu'zamo'a, henka hazenkefi kavrentena manigahane. Hianagi knare hunka anteraminka mani'zamo'a, kazerisga huno knare kagi kamigahie.

13 Naar nogen giver Svar, før han hører, er det ham en Daarskab og Skam.

Iza'o kema antahi anke ore'neno ke'nonama hanimo'a, agra neginagi avu'ava nehuno agaze zana agra'a erigahie.

14 En Mands Mod opholder ham i hans Sygdom; men naar Modet er nedslaaet, hvo kan bære det?

Krima eri'nesimo'ma ana zankuma antahintahi hakarema osaniana, ana krifina amane manino vugahie. Hianagi vahe'mofo antahintahimoma havizama haniana, iza knarera huno manigahie?

15 Den forstandiges Hjerte køber Kundskab, og de vises Øre søger efter Kundskab.

Maka'zama antahi ankere vahe'mo'a, knare antahintahima erinakura muse nehie. Knare vahe'mo'a agesazofo huteno nemanie.

16 Et Menneskes Gave gør Rum for ham og fører ham frem for store Herrer.

Musezama eri'neno esimofona, kafana anagisigeno keagama hukuma hania rankva nera negesigeno, keaga humigahie.

17 Den, som er den første i sin Trætte, synes at have Ret; men hans Modpart kommer og prøver ham.

Keagafima otinesia ne'ma ese'ma keagama refkoma huno kesiana tamage hugahazanagi, anantema antahigesia ne'mo, hazenke'a keno erifore hugahie.

18 Lodden gør, at Trætter ophøre, og den gør Skel imellem de mægtige.

Taisi zokagoma re'zamo ha' frama hu'zana eri fru nehuno, hanave netremoke'ma ha'ma hu'zana zanazeri netane.

19 En Broder er mere genstridig end en fast Stad, og Trætter med ham ere som Stænger for et Palads.

Kagrama negafu'ma arimpama azeri havizama hu'nenana ne'ma avare'zamo'a, rankumamofo hanavenentake vihu hunteankna huno negafu'ma avare'zamo'a amuho hu'ne. Ha' frama hu'zamo'a, rone ka'a hanavenentake kafa erigino rentroko huno, refko hiankna hugahie.

20 En Mands Bug skal mættes af hans Munds Frugt, han skal mættes af sine Læbers Frembringelser.

Knare kema kagipintima atiramisuno'a, knare ne'zama nankeno kamuma hiankna huno kaza hugahie. Fatgo kema hanana kemo'a, kazeri knare hugahie.

21 Død og Liv ere i Tungens Vold, og hvo den elsker, skal æde dens Frugt.

Kekamo'a vahera zamazeri so'e nehuno, zamazeri havizana hugahie. Hagi kema huzantema avesima nentesimo'a, ana ke'amoma rentesia raga'a agra'a erigahie.

22 Hvo der har fundet en Hustru, har fundet en god Ting og bekommer en Velbehagelighed af Herren.

Iza'o a'ma hakreno erinesimo'a, knare'za hakreno eri'neankino, Ra Anumzamo'a avesinente.

23 Den fattige taler med ydmyg Bøn; men en rig svarer med haarde Ord.

Amunte omane vahe'mo'a, asumaraginteno azama hanigu meme nehianagi, feno vahe'mo'a, hanave kefinti kenona nehie.

24 En Mand med mange Venner vil finde sig ilde stedt; men der er den Ven, som hænger fastere ved end en Broder.

Rama'a ronekamo'a kazeri haviza hugahianagi, tamage ronekamo'a negafuma nehiaza huno tava'onkare manigahie.