Ordsprogene 18
1 Særlingen søger sin egen Lyst; han vælter sig ind paa alt det, som staar fast.
Ɖokuitɔdila dia eɖokui ko tɔ eye meɖoa to nunyanya siwo gblɔm wole la o.
2 Daaren har ikke Behag i Forstand, men deri, at hans Hjerte aabenbarer sig.
Bometsila medoa vivi ɖe gɔmesese ŋu o, ke boŋ ekpɔa dzidzɔ le eya ŋutɔ ƒe susuɖegblɔ ŋu.
3 Naar en ugudelig kommer, kommer ogsaa Foragt og med Skammen Forhaanelse.
Ne vɔ̃ɖivɔ̃ɖi va la, vlododo kplɔnɛ ɖo eye ne alɔmeɖeɖe va la, ŋukpe dzea eyome.
4 Ord i en Mands Mund ere dybe Vande, en sprudlende Bæk, Visdoms Kilde.
Ame ƒe numenyawo nye tɔ goglo, ke nunya ƒe vudo nye ta si le dzidzim.
5 Det er ikke godt at anse den ugudeliges Person, at gøre en retfærdig Uret i Dommen.
Menyo be woade ame vɔ̃ɖi dzi alo atrɔ ame maɖifɔ ƒe nya dzɔdzɔe atsyɔ anyi o.
6 Daarens Læber blande sig i Trætte, og hans Mund raaber efter Slag.
Bometsila ƒe nuyiwo denɛ dzre me eye eƒe nu hea ƒoƒo vaa edzii.
7 Daarens Mund er en Fordærvelse for ham selv, og hans Læber ere en Snare for hans Sjæl.
Nu si bometsila ƒe nu gblɔ la, metso eya ŋutɔ gbɔ o, eye eƒe nuyi nye mɔka na eƒe luʋɔ.
8 En Bagvadskers Ord lyde som Skæmt, dog trænge de ind i inderste Bug.
Amenyagblɔla ƒe nyawo vivina abe nuɖuɖu vivi si woka de nu me la ene; woyina ɖe ame ƒe dɔgbowo me ke.
9 Ogsaa den, som er efterladen i sin Gerning, er Broder til den, som er en Ødeland.
Ame si wɔa alɔgblɔdɔ le eƒe dɔ ŋuti la nye nugblẽla nɔvi.
10 Herrens Navn er et fast Taarn, den retfærdige løber til det og bliver beskyttet.
Yehowa ƒe ŋkɔ nye mɔ sesẽ, ame dzɔdzɔewo sina yia eme eye wonɔa dedie.
11 Den riges Gods er hans faste Stad og som en høj Mur i hans egen Tanke.
Kesinɔtɔwo ƒe kesinɔnuwo nye woƒe du sesẽ eye wobuna be wonye gli kɔkɔ si ame aɖeke mate ŋu aflɔ o.
12 Foran Undergang hovmoder en Mands Hjerte sig; og foran Ære gaar Ydmyghed.
Hafi ame aɖe nadze anyi la, dada nɔa eƒe dzi me, ke ɖokuibɔbɔ doa ŋgɔ na bubu.
13 Naar nogen giver Svar, før han hører, er det ham en Daarskab og Skam.
Enye bometsitsi kple ŋukpe na ame, be wòaɖo nya ŋu hafi ase nu si gblɔm wole.
14 En Mands Mod opholder ham i hans Sygdom; men naar Modet er nedslaaet, hvo kan bære det?
Ame ƒe gbɔgbɔ lénɛ ɖe te le dɔléle me, ke ame ka ate ŋu atsɔ gbɔgbɔ si gbã gudugudu?
15 Den forstandiges Hjerte køber Kundskab, og de vises Øre søger efter Kundskab.
Sidzela ƒe dzi kpɔa gɔmesese eye nunyala ƒe to dia gɔmesese.
16 Et Menneskes Gave gør Rum for ham og fører ham frem for store Herrer.
Nunana ʋua mɔ na nunala eye wòkplɔnɛ gena ɖe amegã la ƒe ŋkumee.
17 Den, som er den første i sin Trætte, synes at have Ret; men hans Modpart kommer og prøver ham.
Ame gbãtɔ si to eƒe nya la dzena dzɔdzɔetɔe va se ɖe esime ame aɖe va bia gbee.
18 Lodden gør, at Trætter ophøre, og den gør Skel imellem de mægtige.
Nudzidze tsia dzre nu eye wòtsoa nya me na ame sesẽ siwo le dzre wɔm.
19 En Broder er mere genstridig end en fast Stad, og Trætter med ham ere som Stænger for et Palads.
Nɔviŋutsu si dzi wodze agɔ le la sẽ wu du si ŋu woɖo gli sesẽ ɖo eye dzrewɔwɔ le abe fiasã si ƒe agbowo ŋu wode gameti sesẽwoe ene.
20 En Mands Bug skal mættes af hans Munds Frugt, han skal mættes af sine Læbers Frembringelser.
Ame ƒe numekutsetse ɖia ƒo nɛ eye nuŋeŋe si doa go tso eƒe nuyiwo me la ana eƒe dzi nadze eme.
21 Død og Liv ere i Tungens Vold, og hvo den elsker, skal æde dens Frugt.
Ku kple agbe ƒe ŋusẽ le aɖe si, eye ame siwo lɔ̃e la aɖu eƒe kutsetse.
22 Hvo der har fundet en Hustru, har fundet en god Ting og bekommer en Velbehagelighed af Herren.
Ame si si srɔ̃nyɔnu su la ke ɖe nu nyui ŋu eye wòxɔa amenuveve tso Yehowa gbɔ.
23 Den fattige taler med ydmyg Bøn; men en rig svarer med haarde Ord.
Ame dahe ɖea kuku biaa nublanuikpɔkpɔ, ke kesinɔtɔ ya ɖoa nya ŋu adãtɔe.
24 En Mand med mange Venner vil finde sig ilde stedt; men der er den Ven, som hænger fastere ved end en Broder.
Ame si si xɔlɔ̃ geɖe le la ate ŋu awu nu le gbegblẽ me, gake xɔlɔ̃ aɖe li si kuna ɖe ame ŋu wu dadavi gɔ̃ hã.
