Ordsprogene 18
1 Særlingen søger sin egen Lyst; han vælter sig ind paa alt det, som staar fast.
Særlingen søger et påskud, med vold og magt vil han strid.
2 Daaren har ikke Behag i Forstand, men deri, at hans Hjerte aabenbarer sig.
Tåben ynder ej Indsigt, men kun, at hans Tanker kommer for Lyset.
3 Naar en ugudelig kommer, kommer ogsaa Foragt og med Skammen Forhaanelse.
Hvor Gudløshed kommer, kommer og Spot, Skam og Skændsel følges.
4 Ord i en Mands Mund ere dybe Vande, en sprudlende Bæk, Visdoms Kilde.
Ord i Mands Mund er dybe Vande, en rindende Bæk, en Visdomskilde.
5 Det er ikke godt at anse den ugudeliges Person, at gøre en retfærdig Uret i Dommen.
Det er ilde at give en skyldig Medhold, så man afviser skyldfris Sag i Retten.
6 Daarens Læber blande sig i Trætte, og hans Mund raaber efter Slag.
Tåbens Læber fører til Trætte, hans Mund råber højt efter Hug,
7 Daarens Mund er en Fordærvelse for ham selv, og hans Læber ere en Snare for hans Sjæl.
Tåbens Mund er hans Våde, hans Læber en Snare for hans Liv.
8 En Bagvadskers Ord lyde som Skæmt, dog trænge de ind i inderste Bug.
Bagtalerens Ord er som Lækkerbidskener, de synker dybt i Bugen.
9 Ogsaa den, som er efterladen i sin Gerning, er Broder til den, som er en Ødeland.
Den, der er efterladen i Gerning, er også Broder til Ødeland.
10 Herrens Navn er et fast Taarn, den retfærdige løber til det og bliver beskyttet.
HERRENs Navn er et stærkt Tårn, den retfærdige løber derhen og bjærges.
11 Den riges Gods er hans faste Stad og som en høj Mur i hans egen Tanke.
Den riges Gods er hans faste Stad, og tykkes ham en knejsende Mur.
12 Foran Undergang hovmoder en Mands Hjerte sig; og foran Ære gaar Ydmyghed.
Mands Hovmod går forud for Fald, Ydmyghed forud for Ære.
13 Naar nogen giver Svar, før han hører, er det ham en Daarskab og Skam.
Om nogen svarer, førend han hører, regnes det ham til Dårskab og Skændsel.
14 En Mands Mod opholder ham i hans Sygdom; men naar Modet er nedslaaet, hvo kan bære det?
Mands Mod udholder Sygdom, men hvo kan bære en sønderbrudt Ånd?
15 Den forstandiges Hjerte køber Kundskab, og de vises Øre søger efter Kundskab.
Den forstandiges Hjerte vinder sig Kundskab, de vises Øre attrår Kundskab.
16 Et Menneskes Gave gør Rum for ham og fører ham frem for store Herrer.
Gaver åbner et Menneske Vej og fører ham hen til de store.
17 Den, som er den første i sin Trætte, synes at have Ret; men hans Modpart kommer og prøver ham.
Den, der taler først i en Trætte har Ret, til den anden kommer og går ham efter.
18 Lodden gør, at Trætter ophøre, og den gør Skel imellem de mægtige.
Loddet gør Ende på Trætter og skiller de stærkeste ad.
19 En Broder er mere genstridig end en fast Stad, og Trætter med ham ere som Stænger for et Palads.
Krænket Broder er som en Fæstning, Trætter som Portslå for Borg.
20 En Mands Bug skal mættes af hans Munds Frugt, han skal mættes af sine Læbers Frembringelser.
Mands Bug mættes af Mundens Frugt, han mættes af Læbernes Grøde.
21 Død og Liv ere i Tungens Vold, og hvo den elsker, skal æde dens Frugt.
Død og Liv er i Tungens Vold, hvo der tøjler den, nyder dens Frugt.
22 Hvo der har fundet en Hustru, har fundet en god Ting og bekommer en Velbehagelighed af Herren.
Fandt man en Hustru, fandt man Lykken og modtog Nåde fra HERREN.
23 Den fattige taler med ydmyg Bøn; men en rig svarer med haarde Ord.
Fattigmand beder og trygler, Rigmand svarer med hårde Ord.
24 En Mand med mange Venner vil finde sig ilde stedt; men der er den Ven, som hænger fastere ved end en Broder.
Med mange Fæller kan Mand gå til Grunde, men Ven kan overgå Broder i Troskab.
