Ordsprogene 17

1 Bedre er en tør Bid og Ro derhos end et Hus fuldt af slagtet Kvæg med Trætte.

Hàmake ty pilipito’e maike am-pianjiñañe, ta ty anjomba lifo-takataka mitraoke falaiñañe.

2 En klog Tjener skal herske over en Søn, som gør Skam, og han skal dele Arv midt iblandt Brødre.

Ty ondevo mitoloñ’ an-kahiti’e ty hifehe ty anake mahasalatse, ie hifanjara lova aman-droahalahy.

3 Diglen er til Sølvet og Ovnen til Guldet; men den, som prøver Hjerterne, er Herren.

Tranaheñe an-tsinihara ty volafoty naho an-daforo ty volamena, vaho Iehovà ro mpitsòk’ arofo.

4 Den onde agter paa uretfærdige Læber; Løgneren laaner Øre til den Tunge, der arbejder paa Fordærvelse.

Mañaon-tsoñin-tsereheñe ty lo-tsereke, tsatsihe’ i remborake ty lela manivetive.

5 Hvo som bespotter den fattige, forhaaner hans Skaber; hvo som glæder sig over Ulykke, skal ikke agtes uskyldig.

Mañìnje i Andrianamboatse aze t’ie mañinje o rarakeo; tsy ho po-lafa ty mitohàke ami’ty hankàñe.

6 Børnebørn ere de gamles Krone, og Børnenes Pryd er deres Fædre.

Sabakan-engen-droanjia o afe’eo, vaho enge’ o anakeo o rae’eo.

7 Det staar ikke en Daare vel an at tale høje Ord, meget mindre en Fyrste at tale Løgn.

Tsy mañeva i dagola ty enta-soa-fehe; lombolombo izay ty soñy vìlañe an-droandriañe.

8 Skænk er en yndig Sten i deres Øjne, som modtage den; hvor som helst den vender sig hen, gør den Lykke.

Vatosoa am-pihainom-pahazo aze ty falalàñe, mampitombo mb’atia mb’aroa.

9 Hvo som skjuler Overtrædelse, søger Kærlighed; men hvo som ripper op i en Sag, fjerner en fortrolig.

Mpipay hatea ty mpanaroñe fiolàñe, fe mampiria rañetse te mamereñ’ indroe.

10 Skænd trænger dybere ind hos en forstandig end at slaa en Daare hundrede Gange.

Laleke ty itrofaha’ ty endake ami’ty mahihitse, ta ty lafa zato ami’ty dagola.

11 Den onde søger kun at vise Genstridighed, men et grusomt Bud skal sendes imod ham.

Mipay fiodiañe avao ty mpiola, aa le hañitrifañe irake masiake.

12 Lad en Mand møde en Bjørn, som Ungerne ere fratagne, kun ikke en Daare i hans Taabelighed.

Hàmake hifanampe ami’ty lambon’ala nalàeñ-anake, te ami’ty dagola aman-kagegea’e.

13 Hvo som gengiver godt med ondt, fra hans Hus skal det onde ikke vige.

Tsy ho po-hekoheko ty akiba’ ty mamereñe raty ami’ty soa.

14 Hvo som begynder Trætte, aabner for Vand; opgiv derfor Trætten, førend den vælter sig frem.

Hoe mampipororoake rano ty fifotoram-pifandierañe, aa le apoho i lietsey tsy hiforehetse ho aly.

15 Den, som frikender den ugudelige, og den, som kender den retfærdige skyldig, ere begge Herren en Vederstyggelighed.

Songa tiva am’ Iehovà ty mañatò ty lo-tsereke naho ty mamàtse ty vantañe.

16 Hvortil skal dog Penge i Daarens Haand? er det for at købe Visdom, da han dog ikke har Forstand?

Aia ty dagola te hinday drala an-taña’e hikaloa’e hihitse kanao tsy an-tro’e ao ty hilala.

17 En Ven elsker altid, men en Broder fødes til Hjælp i Nød.

Mikoko nainai’e ty rañetse, fe nasamake ho an-tsam-poheke ty rahalahy.

18 Et Menneske, som fattes Forstand, giver Haandslag og gaar i Borgen hos sin Næste.

Miroe-rano ty manò-taña hiantofa’e ty songon-drañetse.

19 Hvo der elsker Trætte, elsker Overtrædelse; hvo som søger Undergang, gør sin Dør høj.

Mpitea fiolàñe ty mpikoko lietse, vaho mikai-rotsake ty mandranjy lalambey abo.

20 Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde godt; og den, som taler forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.

Tsy mahatrea hasoa ty mengok’ an-troke; vaho mihotrak’ an-kaloviloviañe ao ty aman-dela mamañahy.

21 Den, som avler en Daare, ham bliver det til Bedrøvelse, og en Daares Fader skal ikke glæde sig.

Ho aman’anahelo ty misamake ty minè; vaho tsy aman-kaehake ty rae’ i gegey.

22 Et glad Hjerte er en god Lægedom; men et nedslaaet Mod udtørrer Benene.

Aoly soa ty arofo mifale, fe mahamain-taolañe ty hafola-po.

23 Den ugudelige tager Gave i Smug for at bøje Rettens Stier.

Mandrambe vokañe boak’am-pisafoa ty lahiaga, hampikelokeloke ty lalam-bantañe.

24 For den forstandiges Ansigt er Visdommen; men en Daares Øjne ere ved Jordens Ende.

Añatrefa’ ty mahatsikarake ty hihitse, fe mihilohilo mb’añ’olo-tane añe ty maso’ i dagola.

25 En daarlig Søn er sin Fader en Harm og sin Moder en Bedrøvelse.

Mañembetse an-drae ty hagegean’ana-dahy, vaho hafairañe amy nitoly azey.

26 Det er end ikke godt at lægge Bøder paa den retfærdige eller at slaa ædle Mænd tvært imod Ret.

Tsy mahasoa te liloveñe ty malio-tahiñe, naho ty andafañe roandriañe ty amy havañona’ey.

27 Den, som sparer sine Ord, besidder Kundskab, og en koldsindig Mand er forstandig.

Malea fisaontsy ty mahilala, mahalie-troke t’indaty maharendreke.

28 Ogsaa en Daare, om han tav, kunde regnes for viis; den, som holder sine Læber til, er forstandig.

Ndra i seretsey ro atao mahihitse naho mahafianjiñe, mbore atao hendre t’ie mahatan-tsoñy.