Ordsprogene 17
1 Bedre er en tør Bid og Ro derhos end et Hus fuldt af slagtet Kvæg med Trætte.
Sauss kumoss ar mieru ir labāks, nekā pilns nams ar kaujamiem, kur ķildas.
2 En klog Tjener skal herske over en Søn, som gør Skam, og han skal dele Arv midt iblandt Brødre.
Gudrs kalps valdīs pār netiklu dēlu un dalīs mantojumu starp brāļiem.
3 Diglen er til Sølvet og Ovnen til Guldet; men den, som prøver Hjerterne, er Herren.
Kausējamais katls sudrabu, un ceplis zeltu, bet Tas Kungs pārbauda sirdis.
4 Den onde agter paa uretfærdige Læber; Løgneren laaner Øre til den Tunge, der arbejder paa Fordærvelse.
Netiklis klausās uz blēņu valodām, melkulis griež ausi uz neliešu mēlēm.
5 Hvo som bespotter den fattige, forhaaner hans Skaber; hvo som glæder sig over Ulykke, skal ikke agtes uskyldig.
Kas nabagu apsmej, tas nievā viņa Radītāju, un kas par viņa bēdām priecājās, nepaliks nesodīts.
6 Børnebørn ere de gamles Krone, og Børnenes Pryd er deres Fædre.
Sirmgalvju kronis ir bērnu bērni, un bērnu goda rota ir viņu tēvi.
7 Det staar ikke en Daare vel an at tale høje Ord, meget mindre en Fyrste at tale Løgn.
Ģeķiem nepieder augsti vārdi, nedz lielam kungam melot.
8 Skænk er en yndig Sten i deres Øjne, som modtage den; hvor som helst den vender sig hen, gør den Lykke.
Kam ir ko dot, tam tas ir kā dārgs akmens; kur tik tas griežas, tur labi izdodas.
9 Hvo som skjuler Overtrædelse, søger Kærlighed; men hvo som ripper op i en Sag, fjerner en fortrolig.
Kas grēku apklāj, tas iekopj draudzību; bet kas vainu no jauna aizņem, sarīdina radus.
10 Skænd trænger dybere ind hos en forstandig end at slaa en Daare hundrede Gange.
Aprāšana vairāk satriec prātīgo, nekā simts sitienu ģeķi.
11 Den onde søger kun at vise Genstridighed, men et grusomt Bud skal sendes imod ham.
Dumpinieks meklē tik ļaunu vien, bet bargs vēstnesis pret viņu taps sūtīts.
12 Lad en Mand møde en Bjørn, som Ungerne ere fratagne, kun ikke en Daare i hans Taabelighed.
Labāki lāču māti sastapt, kurai bērni paņemti, nekā ģeķi viņa ģeķībā.
13 Hvo som gengiver godt med ondt, fra hans Hus skal det onde ikke vige.
Kas labu ar ļaunu atmaksā, no tā nama ļaunums neatstāsies.
14 Hvo som begynder Trætte, aabner for Vand; opgiv derfor Trætten, førend den vælter sig frem.
Ķildu sākt ir kā ūdens dambi izplēst; pirms sāk jaukties, atstājies.
15 Den, som frikender den ugudelige, og den, som kender den retfærdige skyldig, ere begge Herren en Vederstyggelighed.
Kas bezdievīgu taisno un taisnu pazudina, tie abi Tam Kungam ir negantība.
16 Hvortil skal dog Penge i Daarens Haand? er det for at købe Visdom, da han dog ikke har Forstand?
Ko palīdz ģeķim maksa rokā, gudrību pirkt, kad jēgas nav.
17 En Ven elsker altid, men en Broder fødes til Hjælp i Nød.
Draugs mīļo ikkatrā laikā, bet brālis piedzen bēdu dienā.
18 Et Menneske, som fattes Forstand, giver Haandslag og gaar i Borgen hos sin Næste.
Tas ir negudrs, kas roku dod galvodams priekš sava tuvākā.
19 Hvo der elsker Trætte, elsker Overtrædelse; hvo som søger Undergang, gør sin Dør høj.
Kas ķildu mīļo, tas mīļo grēku; un kas savas durvis taisa augstas, tas meklē nelaimi.
20 Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde godt; og den, som taler forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.
Kam nelieša sirds, tas laba neatradīs; un kam netikla mēle, tas iekritīs nelaimē.
21 Den, som avler en Daare, ham bliver det til Bedrøvelse, og en Daares Fader skal ikke glæde sig.
Kas ģeķi dzemdina, tam tas būs par skumjām, un ģeķa tēvs nevar priecāties.
22 Et glad Hjerte er en god Lægedom; men et nedslaaet Mod udtørrer Benene.
Priecīga sirds dziedina vainas, bet sagrauzts gars izkaltē kaulus.
23 Den ugudelige tager Gave i Smug for at bøje Rettens Stier.
Bezdievīgais ņem slepeni dāvanas, locīt taisnības ceļu.
24 For den forstandiges Ansigt er Visdommen; men en Daares Øjne ere ved Jordens Ende.
Prātīga cilvēka vaigā ir gudrība, bet ģeķa acis laistās līdz pasaules galiem.
25 En daarlig Søn er sin Fader en Harm og sin Moder en Bedrøvelse.
Ģeķīgs dēls savam tēvam par sirdēstiem, un rūgtums tai, kas viņu dzemdējusi.
26 Det er end ikke godt at lægge Bøder paa den retfærdige eller at slaa ædle Mænd tvært imod Ret.
Jau nav labi, taisno sodīt, ne vēl goda vīru sist taisnības dēļ.
27 Den, som sparer sine Ord, besidder Kundskab, og en koldsindig Mand er forstandig.
Kas savu muti valda, tam ir samaņa, un kam lēns gars, tas ir prāta vīrs.
28 Ogsaa en Daare, om han tav, kunde regnes for viis; den, som holder sine Læber til, er forstandig.
Pat ģeķi, kad tik klusu cieš, notur par gudru, un par prāta vīru, kamēr savu muti tur.
