< Ordsprogene 17 >
1 Bedre er en tør Bid og Ro derhos end et Hus fuldt af slagtet Kvæg med Trætte.
Vahe'mo'ma rimpa frune akoheno mani'neno naga'anema osia kave'ma ne'zamo'a, tusi'a ne'zama hafra nehuno kreno ne'zana agatere'ne.
2 En klog Tjener skal herske over en Søn, som gør Skam, og han skal dele Arv midt iblandt Brødre.
Knare antahi'zane eri'za ne'mo'a, kva'amofo mofavre'mo'ma agaze hu avu'ava'ma hania mofavremofona ugota huno kegava hunte'neno, mofavre'amo'za erisanti haregahaze huzmante'nesafintira erigahie.
3 Diglen er til Sølvet og Ovnen til Guldet; men den, som prøver Hjerterne, er Herren.
Koline silvanena tevefi kre'za eri agru nehaze. Hianagi Ra Anumzamoke tagu'amofona reheno nege.
4 Den onde agter paa uretfærdige Læber; Løgneren laaner Øre til den Tunge, der arbejder paa Fordærvelse.
Kefo avu'ava'ene vahe'mo'a, havigema nehazankea nentahie. Hagi tavre vahe'mo'a, vahe'ma azeri haviza hukema hazanke nentahie.
5 Hvo som bespotter den fattige, forhaaner hans Skaber; hvo som glæder sig over Ulykke, skal ikke agtes uskyldig.
Amunte omane vahe'ma huhaviza huntesia vahe'mo'a, tro'ma huzmante'nea Ra Anumzamofo huhaviza hunente. Hagi hazenkema erisaza zanku'ma muse hanimo'a, agra'a havi mizana erigahie.
6 Børnebørn ere de gamles Krone, og Børnenes Pryd er deres Fædre.
Nenama hu'za ra avuma omesaza vahe'mokizmia, zamagehe'mo'za kini fetorikna zamanuntera hu'nage'za, ra zamagi vahe'mo'za nezamize. Hagi mofavremo'za zamarera zamafana muse huzmantegahaze.
7 Det staar ikke en Daare vel an at tale høje Ord, meget mindre en Fyrste at tale Løgn.
Neginagi vahe'mofontera knare ke'ma hu'zamo'a, haviza hu'neanagi, kva ne'mo'ma havigema hu'zamo'a, havizantfa hu'ne.
8 Skænk er en yndig Sten i deres Øjne, som modtage den; hvor som helst den vender sig hen, gør den Lykke.
Mago'mo'ma mago zama erinaku zagoreti'ma maseve'ma amino erisia zamo'a agraragisa kaguvaza huno efore hiankna nehie. Iza'o anazama himo'a maka zampina knare nehie.
9 Hvo som skjuler Overtrædelse, søger Kærlighed; men hvo som ripper op i en Sag, fjerner en fortrolig.
Iza'o havizama huntesimofoma kefo zama'a atrentesimo'a, amu'nozanifina avesinte avu'avazamo'a, meno vugahie. Hianagi arone'amofo havi avu'avazama'agu hugantigama hanimo'a, knare knampa'a azeri atanegahie.
10 Skænd trænger dybere ind hos en forstandig end at slaa en Daare hundrede Gange.
Kemofoma refko huno antahi ankemare vahe'mofona, magoke zupama azeri fatgo hu kema asamisankeno'a antahigahianagi, neginagi vahe'mofoma azeri fatgo hunaku'ma 100'a zupa knona ami'sanana, avu'avara ruzahera osugahie.
11 Den onde søger kun at vise Genstridighed, men et grusomt Bud skal sendes imod ham.
Kefo avu'avazane vahe'mo'za, ha'ma erifore hu zankuke zamave'nesiankino, hazenkema zami vahera huntenkeno zamavaririgahie.
12 Lad en Mand møde en Bjørn, som Ungerne ere fratagne, kun ikke en Daare i hans Taabelighed.
Anenta'ama kumzafama ase'nesaza beama, mago ne'mo'ma kantegama tutagihama hunte'zamo'a knare hu'neanagi, neginagi vahe'mo'za neginagi zamavu'zamava'ma nehaza vahe'enema tragoteno manizana agatere'ne.
13 Hvo som gengiver godt med ondt, fra hans Hus skal det onde ikke vige.
Hagi mago vahe'mo'a knare'zama magamofoma huntesia zanku'ma, nona huno kefozama huntesia vahe'mofona, kefo zamo'a naga'afintira atreno ovutfa hugahie.
14 Hvo som begynder Trætte, aabner for Vand; opgiv derfor Trætten, førend den vælter sig frem.
Haframa hu'zamo'ma agafama nehanigeta, koma eri amne osanunkeno'a, ti anagi atregeno ti hageno eankna huno rama'aza eri haviza hugahie.
15 Den, som frikender den ugudelige, og den, som kender den retfærdige skyldig, ere begge Herren en Vederstyggelighed.
Kefo avu'ava'ma nehia vaheku'ma fatgo vahere nehu'za, fatgo zmavu'avazama nehaza vaheku'ma, kefo vahere hu'zama nehaza tare zamavu'zmavakura, Ra Anumzamo'a agoteno avesra hunezmante.
16 Hvortil skal dog Penge i Daarens Haand? er det for at købe Visdom, da han dog ikke har Forstand?
Neginagi vahe'mo'za knare antahi'zama rempima hu'za eri zamave'sizama omane'nege'za, na'a hige'za avono huzama mizasesaza zagoa zamazampina eri'naze?
17 En Ven elsker altid, men en Broder fødes til Hjælp i Nød.
Mika zupa knampati'mo'za zamavesirantegahaze. Hagi knazampima taza hanagu tafuhe'mokizmia kasezmante'naze.
18 Et Menneske, som fattes Forstand, giver Haandslag og gaar i Borgen hos sin Næste.
Knare antahi'zazmima omane vahe'mo'za zamagrazmi huvempa hu'za, tava'ozmire nemani'za vahe'mo'za nofi'ma hu'naza zama ovakanesageta, tagrati vakanezmantegahune hu'za nehaze.
19 Hvo der elsker Trætte, elsker Overtrædelse; hvo som søger Undergang, gør sin Dør høj.
Iza'o ha'frama hu'zankuma avesintemo'a, kumiku ave'nesie. Iza'o agra'a agima erintesgama nehimo'a, hazenke erigahie.
20 Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde godt; og den, som taler forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.
Akrehe akrehe agu'ane ne'mo'a, knare zana hakeno erifore osugahie. Hagi iza'o tavre kema nehanimo'a, hazenkefi ufregahie.
21 Den, som avler en Daare, ham bliver det til Bedrøvelse, og en Daares Fader skal ikke glæde sig.
Neginagi vahe'mofo nerera nefa'a, tusi'a ataza e'nerie. Higeno nefa rimpamo'a, ana neginagi ne'mofonkura musena osugahie.
22 Et glad Hjerte er en god Lægedom; men et nedslaaet Mod udtørrer Benene.
Musema huno mani'zamo'a, tusazamo vahe'ma azeri so'e higeno maniankna nehie. Hianagi vahe'mofo antahi'zamo'ma havizama haniana, havi krimo zaferinafi me'neno azeri haviza hiankna hu'ne.
23 Den ugudelige tager Gave i Smug for at bøje Rettens Stier.
Kema refkohu tratema kefo ne'mo'ma mani'nesuno'a, keagama eri haviza hinogu oku'a masevema huno amisia zagoa e'nerino, keaga eri rukrahe huno fatgo kantera ontahigosie.
24 For den forstandiges Ansigt er Visdommen; men en Daares Øjne ere ved Jordens Ende.
Antahi'zane vahe'mo'a knare antahi'zante avua anteno nevie. Hianagi havi vahe'mofo avumo'a, mopa ataginare ame huno omegege, emegege huno nevie
25 En daarlig Søn er sin Fader en Harm og sin Moder en Bedrøvelse.
Neginagi mofavremo'za nezmafana zamasuzana eri nezamie. Hagi kasema ante'nea zamarerahe'ina, zamarimpa zamata erinezamize.
26 Det er end ikke godt at lægge Bøder paa den retfærdige eller at slaa ædle Mænd tvært imod Ret.
Fatgo hu'nesia vahe'ma knazama zamige, knare huno hazenke'a omane kva vahe'ma kanoma ami'zamo'a, haviza hu'ne.
27 Den, som sparer sine Ord, besidder Kundskab, og en koldsindig Mand er forstandig.
Knare antahintahima me'nea vahe'mo'a, rama'a keaga osugahie. Hagi ama' antahi'zama me'nenia ne'mo'a, ame huno rimpagna osugahie.
28 Ogsaa en Daare, om han tav, kunde regnes for viis; den, som holder sine Læber til, er forstandig.
E'ina hu'negu neginagi vahe'mo'ma kema osuno manisia zankura, vahe'mo'za knare antahi'za eri'ne hugahaze.