Ordsprogene 17
1 Bedre er en tør Bid og Ro derhos end et Hus fuldt af slagtet Kvæg med Trætte.
Pi bon se yon mòso pen sèch ak lapè pase yon kay ak gwo manje nan konfli.
2 En klog Tjener skal herske over en Søn, som gør Skam, og han skal dele Arv midt iblandt Brødre.
Yon sèvitè ki aji avèk sajès va renye sou yon fis ki aji ak wont; li va pataje eritaj la pami frè yo.
3 Diglen er til Sølvet og Ovnen til Guldet; men den, som prøver Hjerterne, er Herren.
Po rafine se pou ajan, e founo se pou lò; men SENYÈ a ap sonde tout kè.
4 Den onde agter paa uretfærdige Læber; Løgneren laaner Øre til den Tunge, der arbejder paa Fordærvelse.
Yon malfektè koute lèv mechan yo; yon mantè prete atansyon a yon lang kap detwi.
5 Hvo som bespotter den fattige, forhaaner hans Skaber; hvo som glæder sig over Ulykke, skal ikke agtes uskyldig.
Sila ki moke malere a moke Kreyatè li; sila ki rejwi nan malè a, p ap soti san pinisyon.
6 Børnebørn ere de gamles Krone, og Børnenes Pryd er deres Fædre.
Pitit a pitit se kouwòn a granmoun, e glwa a fis yo se papa yo.
7 Det staar ikke en Daare vel an at tale høje Ord, meget mindre en Fyrste at tale Løgn.
Bèl diskou pa byen koresponn ak yon moun ki ensanse, bokou mwens lèv kap manti sou yon prens.
8 Skænk er en yndig Sten i deres Øjne, som modtage den; hvor som helst den vender sig hen, gør den Lykke.
Vèse kòb anba tab se tankou wanga pou mèt li; nenpòt kote li vire, li byen reyisi.
9 Hvo som skjuler Overtrædelse, søger Kærlighed; men hvo som ripper op i en Sag, fjerner en fortrolig.
Sila ki kouvri yon transgresyon, chache lanmou; men sila ki repete yon koze, separe bon zanmi yo.
10 Skænd trænger dybere ind hos en forstandig end at slaa en Daare hundrede Gange.
Yon repwòch antre pi fon nan moun bon konprann nan pase anpil kou sou yon moun ensanse.
11 Den onde søger kun at vise Genstridighed, men et grusomt Bud skal sendes imod ham.
Yon nonm rebèl se mal l ap chache; konsa, yon mesaje byen sovaj va voye kont li.
12 Lad en Mand møde en Bjørn, som Ungerne ere fratagne, kun ikke en Daare i hans Taabelighed.
Pito yon nonm rankontre yon lous fewòs ki separe de pitit li, pase yon moun ensanse nan mitan foli li.
13 Hvo som gengiver godt med ondt, fra hans Hus skal det onde ikke vige.
Pou sila ki remèt mal pou byen an, mal la p ap janm kite lakay li.
14 Hvo som begynder Trætte, aabner for Vand; opgiv derfor Trætten, førend den vælter sig frem.
Kòmansman a konfli se tankou pete gwo baryè dlo; konsa, kite kont la avan l kòmanse.
15 Den, som frikender den ugudelige, og den, som kender den retfærdige skyldig, ere begge Herren en Vederstyggelighed.
Sila ki bay rezon a mechan an, ni sila ki kondane moun dwat la; tou de abominab a SENYÈ a.
16 Hvortil skal dog Penge i Daarens Haand? er det for at købe Visdom, da han dog ikke har Forstand?
Poukisa gen kòb nan men moun ensanse a pou l achte sajès, konsi, li pa konprann anyen?
17 En Ven elsker altid, men en Broder fødes til Hjælp i Nød.
Yon zanmi renmen tout tan; yon frè fèt pou move tan.
18 Et Menneske, som fattes Forstand, giver Haandslag og gaar i Borgen hos sin Næste.
Yon nonm ki manke konprann sèvi garanti, e devni responsab nan prezans a vwazen li.
19 Hvo der elsker Trætte, elsker Overtrædelse; hvo som søger Undergang, gør sin Dør høj.
Sila ki renmen vyole lalwa a renmen konfli; sila ki awogan an, chache gwo dega.
20 Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde godt; og den, som taler forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.
Sila ki gen panse kwochi a, pa jwenn anyen ki bon, e sila ki pèvès nan pawòl li yo tonbe nan mal.
21 Den, som avler en Daare, ham bliver det til Bedrøvelse, og en Daares Fader skal ikke glæde sig.
Sila ki fè pitit ki san konprann nan, fè l nan tristès; e papa a yon moun ensanse pa gen kè kontan.
22 Et glad Hjerte er en god Lægedom; men et nedslaaet Mod udtørrer Benene.
Yon kè kontan se bon remèd; men yon lespri brize seche tout zo.
23 Den ugudelige tager Gave i Smug for at bøje Rettens Stier.
Yon nonm mechan an resevwa kòb anba tab an sekrè; pou l tòde chemen lajistis.
24 For den forstandiges Ansigt er Visdommen; men en Daares Øjne ere ved Jordens Ende.
Sajès se devan fas a sila ki gen bon konprann nan; men zye a moun ensanse yo chache jis rive nan tout pwent latè.
25 En daarlig Søn er sin Fader en Harm og sin Moder en Bedrøvelse.
Yon fis ki san konprann se yon tèt chaje a papa l, ak gwo chagren a sila ki te pòte li a.
26 Det er end ikke godt at lægge Bøder paa den retfærdige eller at slaa ædle Mænd tvært imod Ret.
Anplis, li pa bon pou pini moun dwat la, ni pou frape prens yo akoz entegrite yo.
27 Den, som sparer sine Ord, besidder Kundskab, og en koldsindig Mand er forstandig.
Sila ki kenbe pawòl li, gen konesans; e sila ki gen lespri kalm nan se yon nonm ak bon konprann.
28 Ogsaa en Daare, om han tav, kunde regnes for viis; den, som holder sine Læber til, er forstandig.
Menm yon moun ensanse, lè l rete an silans, konsidere kon saj; lè l fèmen lèv li, li parèt rezonab.
