Ordsprogene 17
1 Bedre er en tør Bid og Ro derhos end et Hus fuldt af slagtet Kvæg med Trætte.
Better [is] a dry morsel, and rest with it, Than a house full of the sacrifices of strife.
2 En klog Tjener skal herske over en Søn, som gør Skam, og han skal dele Arv midt iblandt Brødre.
A wise servant ruleth over a son causing shame, And in the midst of brethren He apportioneth an inheritance.
3 Diglen er til Sølvet og Ovnen til Guldet; men den, som prøver Hjerterne, er Herren.
A refining pot [is] for silver, and a furnace for gold, And the trier of hearts [is] Jehovah.
4 Den onde agter paa uretfærdige Læber; Løgneren laaner Øre til den Tunge, der arbejder paa Fordærvelse.
An evil doer is attentive to lips of vanity, Falsehood is giving ear to a mischievous tongue.
5 Hvo som bespotter den fattige, forhaaner hans Skaber; hvo som glæder sig over Ulykke, skal ikke agtes uskyldig.
Whoso is mocking at the poor Hath reproached his Maker, Whoso is rejoicing at calamity is not acquitted.
6 Børnebørn ere de gamles Krone, og Børnenes Pryd er deres Fædre.
Sons' sons [are] the crown of old men, And the glory of sons [are] their fathers.
7 Det staar ikke en Daare vel an at tale høje Ord, meget mindre en Fyrste at tale Løgn.
Not comely for a fool is a lip of excellency, Much less for a noble a lip of falsehood.
8 Skænk er en yndig Sten i deres Øjne, som modtage den; hvor som helst den vender sig hen, gør den Lykke.
A stone of grace [is] the bribe in the eyes of its possessors, Whithersoever it turneth, it prospereth.
9 Hvo som skjuler Overtrædelse, søger Kærlighed; men hvo som ripper op i en Sag, fjerner en fortrolig.
Whoso is covering transgression is seeking love, And whoso is repeating a matter Is separating a familiar friend.
10 Skænd trænger dybere ind hos en forstandig end at slaa en Daare hundrede Gange.
Rebuke cometh down on the intelligent More than a hundred stripes on a fool.
11 Den onde søger kun at vise Genstridighed, men et grusomt Bud skal sendes imod ham.
An evil man seeketh only rebellion, And a fierce messenger is sent against him.
12 Lad en Mand møde en Bjørn, som Ungerne ere fratagne, kun ikke en Daare i hans Taabelighed.
The meeting of a bereaved bear by a man, And — not a fool in his folly.
13 Hvo som gengiver godt med ondt, fra hans Hus skal det onde ikke vige.
Whoso is returning evil for good, Evil moveth not from his house.
14 Hvo som begynder Trætte, aabner for Vand; opgiv derfor Trætten, førend den vælter sig frem.
The beginning of contention [is] a letting out of waters, And before it is meddled with leave the strife.
15 Den, som frikender den ugudelige, og den, som kender den retfærdige skyldig, ere begge Herren en Vederstyggelighed.
Whoso is justifying the wicked, And condemning the righteous, Even both of these [are] an abomination to Jehovah.
16 Hvortil skal dog Penge i Daarens Haand? er det for at købe Visdom, da han dog ikke har Forstand?
Why [is] this — a price in the hand of a fool to buy wisdom, And a heart there is none?
17 En Ven elsker altid, men en Broder fødes til Hjælp i Nød.
At all times is the friend loving, And a brother for adversity is born.
18 Et Menneske, som fattes Forstand, giver Haandslag og gaar i Borgen hos sin Næste.
A man lacking heart is striking hands, A surety he becometh before his friend.
19 Hvo der elsker Trætte, elsker Overtrædelse; hvo som søger Undergang, gør sin Dør høj.
Whoso is loving transgression is loving debate, Whoso is making high his entrance is seeking destruction.
20 Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde godt; og den, som taler forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.
The perverse of heart findeth not good, And the turned in his tongue falleth into evil.
21 Den, som avler en Daare, ham bliver det til Bedrøvelse, og en Daares Fader skal ikke glæde sig.
Whoso is begetting a fool hath affliction for it, Yea, the father of a fool rejoiceth not.
22 Et glad Hjerte er en god Lægedom; men et nedslaaet Mod udtørrer Benene.
A rejoicing heart doth good to the body, And a smitten spirit drieth the bone.
23 Den ugudelige tager Gave i Smug for at bøje Rettens Stier.
A bribe from the bosom the wicked taketh, To turn aside the paths of judgment.
24 For den forstandiges Ansigt er Visdommen; men en Daares Øjne ere ved Jordens Ende.
The face of the intelligent [is] to wisdom, And the eyes of a fool — at the end of the earth.
25 En daarlig Søn er sin Fader en Harm og sin Moder en Bedrøvelse.
A provocation to his father [is] a foolish son, And bitterness to her that bare him.
26 Det er end ikke godt at lægge Bøder paa den retfærdige eller at slaa ædle Mænd tvært imod Ret.
Also, to fine the righteous is not good, To smite nobles for uprightness.
27 Den, som sparer sine Ord, besidder Kundskab, og en koldsindig Mand er forstandig.
One acquainted with knowledge is sparing his words, And the cool of temper [is] a man of understanding.
28 Ogsaa en Daare, om han tav, kunde regnes for viis; den, som holder sine Læber til, er forstandig.
Even a fool keeping silence is reckoned wise, He who is shutting his lips intelligent!
