Ordsprogene 17
1 Bedre er en tør Bid og Ro derhos end et Hus fuldt af slagtet Kvæg med Trætte.
Betere is a drie mussel with ioye, than an hous ful of sacrifices with chidyng.
2 En klog Tjener skal herske over en Søn, som gør Skam, og han skal dele Arv midt iblandt Brødre.
A wijs seruaunt schal be lord of fonned sones; and he schal departe eritage among britheren.
3 Diglen er til Sølvet og Ovnen til Guldet; men den, som prøver Hjerterne, er Herren.
As siluer is preued bi fier, and gold is preued bi a chymnei, so the Lord preueth hertis.
4 Den onde agter paa uretfærdige Læber; Løgneren laaner Øre til den Tunge, der arbejder paa Fordærvelse.
An yuel man obeieth to a wickid tunge; and a fals man obeieth to false lippis.
5 Hvo som bespotter den fattige, forhaaner hans Skaber; hvo som glæder sig over Ulykke, skal ikke agtes uskyldig.
He that dispisith a pore man, repreueth his maker; and he that is glad in the fallyng of another man, schal not be vnpunyschid.
6 Børnebørn ere de gamles Krone, og Børnenes Pryd er deres Fædre.
The coroun of elde men is the sones of sones; and the glorie of sones is the fadris of hem.
7 Det staar ikke en Daare vel an at tale høje Ord, meget mindre en Fyrste at tale Løgn.
Wordis wel set togidere bisemen not a fool; and a liynge lippe bicometh not a prince.
8 Skænk er en yndig Sten i deres Øjne, som modtage den; hvor som helst den vender sig hen, gør den Lykke.
A preciouse stoon moost acceptable is the abiding of hym that sekith; whidur euere he turneth hym silf, he vndurstondith prudentli.
9 Hvo som skjuler Overtrædelse, søger Kærlighed; men hvo som ripper op i en Sag, fjerner en fortrolig.
He that helith trespas, sekith frenschipis; he that rehersith bi an hiy word, departith hem, that ben knyt togidere in pees.
10 Skænd trænger dybere ind hos en forstandig end at slaa en Daare hundrede Gange.
A blamyng profitith more at a prudent man, than an hundryd woundis at a fool.
11 Den onde søger kun at vise Genstridighed, men et grusomt Bud skal sendes imod ham.
Euere an yuel man sekith stryues; forsothe a cruel aungel schal be sent ayens hym.
12 Lad en Mand møde en Bjørn, som Ungerne ere fratagne, kun ikke en Daare i hans Taabelighed.
It spedith more to meete a femal bere, whanne the whelpis ben rauyschid, than a fool tristynge to hym silf in his foli.
13 Hvo som gengiver godt med ondt, fra hans Hus skal det onde ikke vige.
Yuel schal not go a wei fro the hous of hym, that yeldith yuels for goodis.
14 Hvo som begynder Trætte, aabner for Vand; opgiv derfor Trætten, førend den vælter sig frem.
He that leeueth watir, is heed of stryues; and bifor that he suffrith wrong, he forsakith dom.
15 Den, som frikender den ugudelige, og den, som kender den retfærdige skyldig, ere begge Herren en Vederstyggelighed.
Bothe he that iustifieth a wickid man, and he that condempneth a iust man, euer ethir is abhomynable at God.
16 Hvortil skal dog Penge i Daarens Haand? er det for at købe Visdom, da han dog ikke har Forstand?
What profitith it to a fool to haue richessis, sithen he mai not bie wisdom? He that makith his hous hiy, sekith falling; and he that eschewith to lerne, schal falle in to yuels.
17 En Ven elsker altid, men en Broder fødes til Hjælp i Nød.
He that is a frend, loueth in al tyme; and a brother is preuyd in angwischis.
18 Et Menneske, som fattes Forstand, giver Haandslag og gaar i Borgen hos sin Næste.
A fonned man schal make ioie with hondis, whanne he hath bihiyt for his frend.
19 Hvo der elsker Trætte, elsker Overtrædelse; hvo som søger Undergang, gør sin Dør høj.
He that bithenkith discordis, loueth chidingis; and he that enhaunsith his mouth, sekith fallyng.
20 Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde godt; og den, som taler forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.
He that is of weiward herte, schal not fynde good; and he that turneth the tunge, schal falle in to yuel.
21 Den, som avler en Daare, ham bliver det til Bedrøvelse, og en Daares Fader skal ikke glæde sig.
A fool is borun in his schenschipe; but nether the fadir schal be glad in a fool.
22 Et glad Hjerte er en god Lægedom; men et nedslaaet Mod udtørrer Benene.
A ioiful soule makith likinge age; a sorewful spirit makith drie boonys.
23 Den ugudelige tager Gave i Smug for at bøje Rettens Stier.
A wickid man takith yiftis fro the bosum, to mys turne the pathis of doom.
24 For den forstandiges Ansigt er Visdommen; men en Daares Øjne ere ved Jordens Ende.
Wisdom schyneth in the face of a prudent man; the iyen of foolis ben in the endis of erthe.
25 En daarlig Søn er sin Fader en Harm og sin Moder en Bedrøvelse.
A fonned sone is the ire of the fadir, and the sorewe of the modir that gendride hym.
26 Det er end ikke godt at lægge Bøder paa den retfærdige eller at slaa ædle Mænd tvært imod Ret.
It is not good to brynge in harm to a iust man; nether to smyte the prince that demeth riytfuli.
27 Den, som sparer sine Ord, besidder Kundskab, og en koldsindig Mand er forstandig.
He that mesurith his wordis, is wijs and prudent; and a lerud man is of preciouse spirit.
28 Ogsaa en Daare, om han tav, kunde regnes for viis; den, som holder sine Læber til, er forstandig.
Also a foole, if he is stille, schal be gessid a wijs man; and, if he pressith togidre hise lippis, he `schal be gessid an vndurstondynge man.
