< Ordsprogene 17 >

1 Bedre er en tør Bid og Ro derhos end et Hus fuldt af slagtet Kvæg med Trætte.
Better is a dry morsel and quietness therewith, than an house full of feasting with strife.
2 En klog Tjener skal herske over en Søn, som gør Skam, og han skal dele Arv midt iblandt Brødre.
A servant that dealeth wisely shall have rule over a son that causeth shame, and shall have part in the inheritance among the brethren.
3 Diglen er til Sølvet og Ovnen til Guldet; men den, som prøver Hjerterne, er Herren.
The fining pot is for silver, and the furnace for gold: but the LORD trieth the hearts.
4 Den onde agter paa uretfærdige Læber; Løgneren laaner Øre til den Tunge, der arbejder paa Fordærvelse.
An evil-doer giveth heed to wicked lips; [and] a liar giveth ear to a mischievous tongue.
5 Hvo som bespotter den fattige, forhaaner hans Skaber; hvo som glæder sig over Ulykke, skal ikke agtes uskyldig.
Whoso mocketh the poor reproacheth his Maker: [and] he that is glad at calamity shall not be unpunished.
6 Børnebørn ere de gamles Krone, og Børnenes Pryd er deres Fædre.
Children’s children are the crown of old men; and the glory of children are their fathers.
7 Det staar ikke en Daare vel an at tale høje Ord, meget mindre en Fyrste at tale Løgn.
Excellent speech becometh not a fool: much less do lying lips a prince.
8 Skænk er en yndig Sten i deres Øjne, som modtage den; hvor som helst den vender sig hen, gør den Lykke.
A gift is [as] a precious stone in the eyes of him that hath it: whithersoever it turneth, it prospereth.
9 Hvo som skjuler Overtrædelse, søger Kærlighed; men hvo som ripper op i en Sag, fjerner en fortrolig.
He that covereth a transgression seeketh love: but he that harpeth on a matter separateth chief friends.
10 Skænd trænger dybere ind hos en forstandig end at slaa en Daare hundrede Gange.
A rebuke entereth deeper into one that hath understanding than an hundred stripes into a fool.
11 Den onde søger kun at vise Genstridighed, men et grusomt Bud skal sendes imod ham.
An evil man seeketh only rebellion; therefore a cruel messenger shall be sent against him.
12 Lad en Mand møde en Bjørn, som Ungerne ere fratagne, kun ikke en Daare i hans Taabelighed.
Let a bear robbed of her whelps meet a man, rather than a fool in his folly.
13 Hvo som gengiver godt med ondt, fra hans Hus skal det onde ikke vige.
Whoso rewardeth evil for good, evil shall not depart from his house.
14 Hvo som begynder Trætte, aabner for Vand; opgiv derfor Trætten, førend den vælter sig frem.
The beginning of strife is [as] when one letteth out water: therefore leave off contention, before there be quarrelling.
15 Den, som frikender den ugudelige, og den, som kender den retfærdige skyldig, ere begge Herren en Vederstyggelighed.
He that justifieth the wicked, and he that condemneth the righteous, both of them alike are an abomination to the LORD.
16 Hvortil skal dog Penge i Daarens Haand? er det for at købe Visdom, da han dog ikke har Forstand?
Wherefore is there a price in the hand of a fool to buy wisdom, seeing he hath no understanding?
17 En Ven elsker altid, men en Broder fødes til Hjælp i Nød.
A friend loveth at all times, and a brother is born for adversity.
18 Et Menneske, som fattes Forstand, giver Haandslag og gaar i Borgen hos sin Næste.
A man void of understanding striketh hands, and becometh surety in the presence of his neighbour.
19 Hvo der elsker Trætte, elsker Overtrædelse; hvo som søger Undergang, gør sin Dør høj.
He loveth transgression that loveth strife: he that raiseth high his gate seeketh destruction.
20 Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde godt; og den, som taler forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.
He that hath a froward heart findeth no good: and he that hath a perverse tongue falleth into mischief.
21 Den, som avler en Daare, ham bliver det til Bedrøvelse, og en Daares Fader skal ikke glæde sig.
He that begetteth a fool [doeth it] to his sorrow: and the father of a fool hath no joy.
22 Et glad Hjerte er en god Lægedom; men et nedslaaet Mod udtørrer Benene.
A merry heart is a good medicine: but a broken spirit drieth up the bones.
23 Den ugudelige tager Gave i Smug for at bøje Rettens Stier.
A wicked man taketh a gift out of the bosom, to pervert the ways of judgment.
24 For den forstandiges Ansigt er Visdommen; men en Daares Øjne ere ved Jordens Ende.
Wisdom is before the face of him that hath understanding: but the eyes of a fool are in the ends of the earth.
25 En daarlig Søn er sin Fader en Harm og sin Moder en Bedrøvelse.
A foolish son is a grief to his father, and bitterness to her that bare him.
26 Det er end ikke godt at lægge Bøder paa den retfærdige eller at slaa ædle Mænd tvært imod Ret.
Also to punish the righteous is not good, [nor] to smite the noble for [their] uprightness.
27 Den, som sparer sine Ord, besidder Kundskab, og en koldsindig Mand er forstandig.
He that spareth his words hath knowledge: and he that is of a cool spirit is a man of understanding.
28 Ogsaa en Daare, om han tav, kunde regnes for viis; den, som holder sine Læber til, er forstandig.
Even a fool, when he holdeth his peace, is counted wise: when he shutteth his lips, he is [esteemed as] prudent.

< Ordsprogene 17 >