< Ordsprogene 17 >
1 Bedre er en tør Bid og Ro derhos end et Hus fuldt af slagtet Kvæg med Trætte.
Better is a morsel with pleasure in peace, than a house [full] of many good things and unjust sacrifices, with strife.
2 En klog Tjener skal herske over en Søn, som gør Skam, og han skal dele Arv midt iblandt Brødre.
A wise servant shall have rule over foolish masters, and shall divide portions among brethren.
3 Diglen er til Sølvet og Ovnen til Guldet; men den, som prøver Hjerterne, er Herren.
As silver and gold are tried in a furnace, so are choice hearts with the Lord.
4 Den onde agter paa uretfærdige Læber; Løgneren laaner Øre til den Tunge, der arbejder paa Fordærvelse.
A bad man hearkens to the tongue of transgressors: but a righteous man attends not to false lips.
5 Hvo som bespotter den fattige, forhaaner hans Skaber; hvo som glæder sig over Ulykke, skal ikke agtes uskyldig.
He that laughs at the poor provokes him that made him; and he that rejoices at the destruction of another shall not be held guiltless: but he that has compassion shall find mercy.
6 Børnebørn ere de gamles Krone, og Børnenes Pryd er deres Fædre.
Children's children are the crown of old men; and their fathers are the glory of children. The faithful has the whole world full of wealth; but the faithless not even a farthing.
7 Det staar ikke en Daare vel an at tale høje Ord, meget mindre en Fyrste at tale Løgn.
Faithful lips will not suit a fool; nor lying lips a just man.
8 Skænk er en yndig Sten i deres Øjne, som modtage den; hvor som helst den vender sig hen, gør den Lykke.
Instruction is to them that use it a gracious reward; and whithersoever it may turn, it shall prosper.
9 Hvo som skjuler Overtrædelse, søger Kærlighed; men hvo som ripper op i en Sag, fjerner en fortrolig.
He that conceals injuries seeks love; but he that hates to hide [them] separates friends and kindred.
10 Skænd trænger dybere ind hos en forstandig end at slaa en Daare hundrede Gange.
A threat breaks down the heart of a wise man; but a fool, though scourged, understands not.
11 Den onde søger kun at vise Genstridighed, men et grusomt Bud skal sendes imod ham.
Every bad man stirs up strifes: but the Lord will send out against him an unmerciful messenger.
12 Lad en Mand møde en Bjørn, som Ungerne ere fratagne, kun ikke en Daare i hans Taabelighed.
Care may befall a man of understanding; but fools will meditate evils.
13 Hvo som gengiver godt med ondt, fra hans Hus skal det onde ikke vige.
Whoso rewards evil for good, evil shall not be removed from his house.
14 Hvo som begynder Trætte, aabner for Vand; opgiv derfor Trætten, førend den vælter sig frem.
Rightful rule gives power to words; but sedition and strife precede poverty.
15 Den, som frikender den ugudelige, og den, som kender den retfærdige skyldig, ere begge Herren en Vederstyggelighed.
He that pronounces the unjust just, and the just unjust, is unclean and abominable with God.
16 Hvortil skal dog Penge i Daarens Haand? er det for at købe Visdom, da han dog ikke har Forstand?
Why has the fool wealth? for a senseless man will not be able to purchase wisdom. He that exalts his own house seeks ruin; and he that turns aside from instruction shall fall into mischief.
17 En Ven elsker altid, men en Broder fødes til Hjælp i Nød.
Have thou a friend for every time, and let brethren be useful in distress; for on this account are they born.
18 Et Menneske, som fattes Forstand, giver Haandslag og gaar i Borgen hos sin Næste.
A foolish man applauds and rejoices over himself, [as he] also that becomes surety would make himself responsible for his own friends.
19 Hvo der elsker Trætte, elsker Overtrædelse; hvo som søger Undergang, gør sin Dør høj.
A lover of sin rejoices in strifes;
20 Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde godt; og den, som taler forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.
and the hard-hearted man comes not in for good. A man of a changeful tongue will fall into mischiefs;
21 Den, som avler en Daare, ham bliver det til Bedrøvelse, og en Daares Fader skal ikke glæde sig.
and the heart of a fool is grief to its possessor. A father rejoices not over an uninstructed son; but a wise son gladdens his mother.
22 Et glad Hjerte er en god Lægedom; men et nedslaaet Mod udtørrer Benene.
A glad heart promotes health; but the bones of a sorrowful man dry up.
23 Den ugudelige tager Gave i Smug for at bøje Rettens Stier.
The ways of a man who unjustly receives gifts in [his] bosom do not prosper; and an ungodly man perverts the ways of righteousness.
24 For den forstandiges Ansigt er Visdommen; men en Daares Øjne ere ved Jordens Ende.
The countenance of a wise man is sensible; but the eyes of a fool [go] to the ends of the earth.
25 En daarlig Søn er sin Fader en Harm og sin Moder en Bedrøvelse.
A foolish son [is a cause of] anger to his father, and grief to her that bore him.
26 Det er end ikke godt at lægge Bøder paa den retfærdige eller at slaa ædle Mænd tvært imod Ret.
[It is] not right to punish a righteous man, nor [is it] holy to plot against righteous princes.
27 Den, som sparer sine Ord, besidder Kundskab, og en koldsindig Mand er forstandig.
He that forbears to utter a hard word is discreet, and a patient man is wise.
28 Ogsaa en Daare, om han tav, kunde regnes for viis; den, som holder sine Læber til, er forstandig.
Wisdom shall be imputed to a fool who asks after wisdom: and he who holds his peace shall seem to be sensible.