Ordsprogene 17
1 Bedre er en tør Bid og Ro derhos end et Hus fuldt af slagtet Kvæg med Trætte.
Bolji je zalogaj suha kruha s mirom nego sa svađom kuća puna žrtvene pečenke.
2 En klog Tjener skal herske over en Søn, som gør Skam, og han skal dele Arv midt iblandt Brødre.
Razuman sluga vlada nad sinom sramotnim i s braćom će dijeliti baštinu.
3 Diglen er til Sølvet og Ovnen til Guldet; men den, som prøver Hjerterne, er Herren.
Taljika je za srebro i peć za zlato, a srca iskušava Jahve sam.
4 Den onde agter paa uretfærdige Læber; Løgneren laaner Øre til den Tunge, der arbejder paa Fordærvelse.
Zločinac rado sluša usne prijevarne, i lažac spremno prisluškuje pogubnu jeziku.
5 Hvo som bespotter den fattige, forhaaner hans Skaber; hvo som glæder sig over Ulykke, skal ikke agtes uskyldig.
Tko se ruga siromahu, podruguje se Stvoritelju njegovu, i tko se veseli nesreći, ne ostaje bez kazne.
6 Børnebørn ere de gamles Krone, og Børnenes Pryd er deres Fædre.
Unuci su vijenac starcima, a sinovima ures oci njihovi.
7 Det staar ikke en Daare vel an at tale høje Ord, meget mindre en Fyrste at tale Løgn.
Ne dolikuje budali uzvišena besjeda, a još manje odličniku usne lažljive.
8 Skænk er en yndig Sten i deres Øjne, som modtage den; hvor som helst den vender sig hen, gør den Lykke.
Dar je čarobni kamen u očima onoga koji ga daje: kamo se god okrene, uspijeva.
9 Hvo som skjuler Overtrædelse, søger Kærlighed; men hvo som ripper op i en Sag, fjerner en fortrolig.
Tko prikriva prijestup, traži ljubav, a tko glasinu širi, razgoni prijatelje.
10 Skænd trænger dybere ind hos en forstandig end at slaa en Daare hundrede Gange.
Razumna se ukor jače doima nego bezumna stotina udaraca.
11 Den onde søger kun at vise Genstridighed, men et grusomt Bud skal sendes imod ham.
Opak čovjek ide samo za zlom, ali se okrutan glasnik šalje na nj.
12 Lad en Mand møde en Bjørn, som Ungerne ere fratagne, kun ikke en Daare i hans Taabelighed.
Bolje je nabasati na medvjedicu kojoj ugrabiše mlade nego na bezumnika u njegovoj ludosti.
13 Hvo som gengiver godt med ondt, fra hans Hus skal det onde ikke vige.
Tko dobro zlom uzvraća neće ukloniti nesreću od doma svojeg.
14 Hvo som begynder Trætte, aabner for Vand; opgiv derfor Trætten, førend den vælter sig frem.
Zametnuti svađu isto je kao pustiti poplavu: stoga prije nego svađa izbije, udalji se!
15 Den, som frikender den ugudelige, og den, som kender den retfærdige skyldig, ere begge Herren en Vederstyggelighed.
Tko opravdava krivoga i tko osuđuje pravoga, obojica su mrski Jahvi.
16 Hvortil skal dog Penge i Daarens Haand? er det for at købe Visdom, da han dog ikke har Forstand?
Čemu novac u ruci bezumnomu? Da njime mudrost kupi, kad nema razbora!
17 En Ven elsker altid, men en Broder fødes til Hjælp i Nød.
Prijatelj ljubi u svako vrijeme, a u nevolji i bratom postaje.
18 Et Menneske, som fattes Forstand, giver Haandslag og gaar i Borgen hos sin Næste.
Nerazuman čovjek daje ruku i jamči pred svojim bližnjim.
19 Hvo der elsker Trætte, elsker Overtrædelse; hvo som søger Undergang, gør sin Dør høj.
Grijeh ljubi tko ljubi svađu, i tko visoko diže svoja vrata, traži propast.
20 Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde godt; og den, som taler forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.
Opak srcem ne nalazi sreće, i komu je jezik zao, zapada u nesreću.
21 Den, som avler en Daare, ham bliver det til Bedrøvelse, og en Daares Fader skal ikke glæde sig.
Tko rodi bezumna, na tugu mu je; a nije veseo ni otac budale.
22 Et glad Hjerte er en god Lægedom; men et nedslaaet Mod udtørrer Benene.
Veselo je srce izvrstan lijek, a neveseo duh suši kosti.
23 Den ugudelige tager Gave i Smug for at bøje Rettens Stier.
Opaki prima dar iz njedara da bi iskrivio putove pravici.
24 For den forstandiges Ansigt er Visdommen; men en Daares Øjne ere ved Jordens Ende.
Razuman ima mudrost pred sobom, a bezumniku su oči na kraj zemlje.
25 En daarlig Søn er sin Fader en Harm og sin Moder en Bedrøvelse.
Briga je ocu bezuman sin i žalost roditeljki svojoj.
26 Det er end ikke godt at lægge Bøder paa den retfærdige eller at slaa ædle Mænd tvært imod Ret.
Ne valja kažnjavati pravednika, a nije pravo ni tući odličnike.
27 Den, som sparer sine Ord, besidder Kundskab, og en koldsindig Mand er forstandig.
Tko usteže svoje riječi, razumije mudrost, i razuman je čovjek mirna duha.
28 Ogsaa en Daare, om han tav, kunde regnes for viis; den, som holder sine Læber til, er forstandig.
I luđak se smatra mudrim kada šuti i razumnim kad susteže svoje usne.
