Ordsprogene 17
1 Bedre er en tør Bid og Ro derhos end et Hus fuldt af slagtet Kvæg med Trætte.
設筵滿屋，大家相爭， 不如有塊乾餅，大家相安。
2 En klog Tjener skal herske over en Søn, som gør Skam, og han skal dele Arv midt iblandt Brødre.
僕人辦事聰明，必管轄貽羞之子， 又在眾子中同分產業。
3 Diglen er til Sølvet og Ovnen til Guldet; men den, som prøver Hjerterne, er Herren.
鼎為煉銀，爐為煉金； 惟有耶和華熬煉人心。
4 Den onde agter paa uretfærdige Læber; Løgneren laaner Øre til den Tunge, der arbejder paa Fordærvelse.
行惡的，留心聽奸詐之言； 說謊的，側耳聽邪惡之語。
5 Hvo som bespotter den fattige, forhaaner hans Skaber; hvo som glæder sig over Ulykke, skal ikke agtes uskyldig.
戲笑窮人的，是辱沒造他的主； 幸災樂禍的，必不免受罰。
6 Børnebørn ere de gamles Krone, og Børnenes Pryd er deres Fædre.
子孫為老人的冠冕； 父親是兒女的榮耀。
7 Det staar ikke en Daare vel an at tale høje Ord, meget mindre en Fyrste at tale Løgn.
愚頑人說美言本不相宜， 何況君王說謊話呢？
8 Skænk er en yndig Sten i deres Øjne, som modtage den; hvor som helst den vender sig hen, gør den Lykke.
賄賂在餽送的人眼中看為寶玉， 隨處運動都得順利。
9 Hvo som skjuler Overtrædelse, søger Kærlighed; men hvo som ripper op i en Sag, fjerner en fortrolig.
遮掩人過的，尋求人愛； 屢次挑錯的，離間密友。
10 Skænd trænger dybere ind hos en forstandig end at slaa en Daare hundrede Gange.
一句責備話深入聰明人的心， 強如責打愚昧人一百下。
11 Den onde søger kun at vise Genstridighed, men et grusomt Bud skal sendes imod ham.
惡人只尋背叛， 所以必有嚴厲的使者奉差攻擊他。
12 Lad en Mand møde en Bjørn, som Ungerne ere fratagne, kun ikke en Daare i hans Taabelighed.
寧可遇見丟崽子的母熊， 不可遇見正行愚妄的愚昧人。
13 Hvo som gengiver godt med ondt, fra hans Hus skal det onde ikke vige.
以惡報善的， 禍患必不離他的家。
14 Hvo som begynder Trætte, aabner for Vand; opgiv derfor Trætten, førend den vælter sig frem.
紛爭的起頭如水放開， 所以，在爭鬧之先必當止息爭競。
15 Den, som frikender den ugudelige, og den, som kender den retfærdige skyldig, ere begge Herren en Vederstyggelighed.
定惡人為義的，定義人為惡的， 這都為耶和華所憎惡。
16 Hvortil skal dog Penge i Daarens Haand? er det for at købe Visdom, da han dog ikke har Forstand?
愚昧人既無聰明， 為何手拿價銀買智慧呢？
17 En Ven elsker altid, men en Broder fødes til Hjælp i Nød.
朋友乃時常親愛， 弟兄為患難而生。
18 Et Menneske, som fattes Forstand, giver Haandslag og gaar i Borgen hos sin Næste.
在鄰舍面前擊掌作保 乃是無知的人。
19 Hvo der elsker Trætte, elsker Overtrædelse; hvo som søger Undergang, gør sin Dør høj.
喜愛爭競的，是喜愛過犯； 高立家門的，乃自取敗壞。
20 Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde godt; og den, som taler forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.
心存邪僻的，尋不着好處； 舌弄是非的，陷在禍患中。
21 Den, som avler en Daare, ham bliver det til Bedrøvelse, og en Daares Fader skal ikke glæde sig.
生愚昧子的，必自愁苦； 愚頑人的父毫無喜樂。
22 Et glad Hjerte er en god Lægedom; men et nedslaaet Mod udtørrer Benene.
喜樂的心乃是良藥； 憂傷的靈使骨枯乾。
23 Den ugudelige tager Gave i Smug for at bøje Rettens Stier.
惡人暗中受賄賂， 為要顛倒判斷。
24 For den forstandiges Ansigt er Visdommen; men en Daares Øjne ere ved Jordens Ende.
明哲人眼前有智慧； 愚昧人眼望地極。
25 En daarlig Søn er sin Fader en Harm og sin Moder en Bedrøvelse.
愚昧子使父親愁煩， 使母親憂苦。
26 Det er end ikke godt at lægge Bøder paa den retfærdige eller at slaa ædle Mænd tvært imod Ret.
刑罰義人為不善； 責打君子為不義。
27 Den, som sparer sine Ord, besidder Kundskab, og en koldsindig Mand er forstandig.
寡少言語的，有知識； 性情溫良的，有聰明。
28 Ogsaa en Daare, om han tav, kunde regnes for viis; den, som holder sine Læber til, er forstandig.
愚昧人若靜默不言也可算為智慧； 閉口不說也可算為聰明。
