Ordsprogene 17
1 Bedre er en tør Bid og Ro derhos end et Hus fuldt af slagtet Kvæg med Trætte.
设筵满屋，大家相争， 不如有块干饼，大家相安。
2 En klog Tjener skal herske over en Søn, som gør Skam, og han skal dele Arv midt iblandt Brødre.
仆人办事聪明，必管辖贻羞之子， 又在众子中同分产业。
3 Diglen er til Sølvet og Ovnen til Guldet; men den, som prøver Hjerterne, er Herren.
鼎为炼银，炉为炼金； 惟有耶和华熬炼人心。
4 Den onde agter paa uretfærdige Læber; Løgneren laaner Øre til den Tunge, der arbejder paa Fordærvelse.
行恶的，留心听奸诈之言； 说谎的，侧耳听邪恶之语。
5 Hvo som bespotter den fattige, forhaaner hans Skaber; hvo som glæder sig over Ulykke, skal ikke agtes uskyldig.
戏笑穷人的，是辱没造他的主； 幸灾乐祸的，必不免受罚。
6 Børnebørn ere de gamles Krone, og Børnenes Pryd er deres Fædre.
子孙为老人的冠冕； 父亲是儿女的荣耀。
7 Det staar ikke en Daare vel an at tale høje Ord, meget mindre en Fyrste at tale Løgn.
愚顽人说美言本不相宜， 何况君王说谎话呢？
8 Skænk er en yndig Sten i deres Øjne, som modtage den; hvor som helst den vender sig hen, gør den Lykke.
贿赂在馈送的人眼中看为宝玉， 随处运动都得顺利。
9 Hvo som skjuler Overtrædelse, søger Kærlighed; men hvo som ripper op i en Sag, fjerner en fortrolig.
遮掩人过的，寻求人爱； 屡次挑错的，离间密友。
10 Skænd trænger dybere ind hos en forstandig end at slaa en Daare hundrede Gange.
一句责备话深入聪明人的心， 强如责打愚昧人一百下。
11 Den onde søger kun at vise Genstridighed, men et grusomt Bud skal sendes imod ham.
恶人只寻背叛， 所以必有严厉的使者奉差攻击他。
12 Lad en Mand møde en Bjørn, som Ungerne ere fratagne, kun ikke en Daare i hans Taabelighed.
宁可遇见丢崽子的母熊， 不可遇见正行愚妄的愚昧人。
13 Hvo som gengiver godt med ondt, fra hans Hus skal det onde ikke vige.
以恶报善的， 祸患必不离他的家。
14 Hvo som begynder Trætte, aabner for Vand; opgiv derfor Trætten, førend den vælter sig frem.
纷争的起头如水放开， 所以，在争闹之先必当止息争竞。
15 Den, som frikender den ugudelige, og den, som kender den retfærdige skyldig, ere begge Herren en Vederstyggelighed.
定恶人为义的，定义人为恶的， 这都为耶和华所憎恶。
16 Hvortil skal dog Penge i Daarens Haand? er det for at købe Visdom, da han dog ikke har Forstand?
愚昧人既无聪明， 为何手拿价银买智慧呢？
17 En Ven elsker altid, men en Broder fødes til Hjælp i Nød.
朋友乃时常亲爱， 弟兄为患难而生。
18 Et Menneske, som fattes Forstand, giver Haandslag og gaar i Borgen hos sin Næste.
在邻舍面前击掌作保 乃是无知的人。
19 Hvo der elsker Trætte, elsker Overtrædelse; hvo som søger Undergang, gør sin Dør høj.
喜爱争竞的，是喜爱过犯； 高立家门的，乃自取败坏。
20 Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde godt; og den, som taler forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.
心存邪僻的，寻不着好处； 舌弄是非的，陷在祸患中。
21 Den, som avler en Daare, ham bliver det til Bedrøvelse, og en Daares Fader skal ikke glæde sig.
生愚昧子的，必自愁苦； 愚顽人的父毫无喜乐。
22 Et glad Hjerte er en god Lægedom; men et nedslaaet Mod udtørrer Benene.
喜乐的心乃是良药； 忧伤的灵使骨枯干。
23 Den ugudelige tager Gave i Smug for at bøje Rettens Stier.
恶人暗中受贿赂， 为要颠倒判断。
24 For den forstandiges Ansigt er Visdommen; men en Daares Øjne ere ved Jordens Ende.
明哲人眼前有智慧； 愚昧人眼望地极。
25 En daarlig Søn er sin Fader en Harm og sin Moder en Bedrøvelse.
愚昧子使父亲愁烦， 使母亲忧苦。
26 Det er end ikke godt at lægge Bøder paa den retfærdige eller at slaa ædle Mænd tvært imod Ret.
刑罚义人为不善； 责打君子为不义。
27 Den, som sparer sine Ord, besidder Kundskab, og en koldsindig Mand er forstandig.
寡少言语的，有知识； 性情温良的，有聪明。
28 Ogsaa en Daare, om han tav, kunde regnes for viis; den, som holder sine Læber til, er forstandig.
愚昧人若静默不言也可算为智慧； 闭口不说也可算为聪明。
