Ordsprogene 17
1 Bedre er en tør Bid og Ro derhos end et Hus fuldt af slagtet Kvæg med Trætte.
Insunga kiboina pum'a golvah bolsang in, an-keoseh kineh a lungmonga um aphajoi.
2 En klog Tjener skal herske over en Søn, som gør Skam, og han skal dele Arv midt iblandt Brødre.
Soh chingtah chu apupa chapa ahin, chule adihlouva chonpa chunga jong vaihom in apang jin, hiche sohpa chu apupa nei le gou aboncha achapate toh sopi khat banga kihom ding ahi.
3 Diglen er til Sølvet og Ovnen til Guldet; men den, som prøver Hjerterne, er Herren.
Thil solna bel chu dangka solna kimang ahin, mei-khuh sung hi sana solna ahi. Hinlah Yahweh Pakai hi lungput aboncha patepna ahi.
4 Den onde agter paa uretfærdige Læber; Løgneren laaner Øre til den Tunge, der arbejder paa Fordærvelse.
Miphalou in akamsunga thilphalou seipa thusei bou angai nom in, chule mijou in jong jou le nal thoa leigui kilehpel chu angai nom in ahi.
5 Hvo som bespotter den fattige, forhaaner hans Skaber; hvo som glæder sig over Ulykke, skal ikke agtes uskyldig.
Vaicha noisea tot chaveipa chun asempa Elohim Pathen ataitom ahin, mi vangset pat'a kipah chun gimbolna ato tei ding ahi.
6 Børnebørn ere de gamles Krone, og Børnenes Pryd er deres Fædre.
Tehse ho ding in atute hi alallukhuh-u ahin, chapate loupina hi apateu ahi.
7 Det staar ikke en Daare vel an at tale høje Ord, meget mindre en Fyrste at tale Løgn.
Mingol ho din thu ngaitah'a kisei hi pannabei ahin, milen milal te ang sunga jou le nal'a thu kisei jong pannabei ahibouve.
8 Skænk er en yndig Sten i deres Øjne, som modtage den; hvor som helst den vender sig hen, gør den Lykke.
Aguh'a thilpeh kiti hi apepa din vangbohna tobang ahin, hijeh chun achena jousea khang ding ahi.
9 Hvo som skjuler Overtrædelse, søger Kærlighed; men hvo som ripper op i en Sag, fjerner en fortrolig.
Koi hileh suhkhelna ngaidam thei chun, ngailutna angaichat jing ahin, hinlah miphul phul pan vang gol le pai akikhenpi jin ahi.
10 Skænd trænger dybere ind hos en forstandig end at slaa en Daare hundrede Gange.
Mingol jakhat vei akichup sang in, thil hetthemna neipa ding in akihilna jeng jong asanji ahei.
11 Den onde søger kun at vise Genstridighed, men et grusomt Bud skal sendes imod ham.
Engsetna nei mi chun doumah jeng ahol le jin, amatoh kitoh ding in sottol engse ahung lo jitai.
12 Lad en Mand møde en Bjørn, som Ungerne ere fratagne, kun ikke en Daare i hans Taabelighed.
Mikhat in mingol khat angol pet'a akimaitopi sang in, vompi nou akilo-doh nungsanga api kimaitopi aphajoi.
13 Hvo som gengiver godt med ondt, fra hans Hus skal det onde ikke vige.
Mihem in thilpha khat thilsea alethuh teng, a-insunga thilse cheng jing ding ahi.
14 Hvo som begynder Trætte, aabner for Vand; opgiv derfor Trætten, førend den vælter sig frem.
Kitoma ahung um teng twiput tobang in ahung pot jin, ajeh chu kitomona aso masanga kikhen tel aphajoi.
15 Den, som frikender den ugudelige, og den, som kender den retfærdige skyldig, ere begge Herren en Vederstyggelighed.
Athemmo lha kanga athem-jo mo chansahna hileh, Yahweh Pakai dinga anitah lhonna dei um lou ahi.
16 Hvortil skal dog Penge i Daarens Haand? er det for at købe Visdom, da han dog ikke har Forstand?
Lungthimbei mingol in chihna kichohna ding sum akhol ngei poi.
17 En Ven elsker altid, men en Broder fødes til Hjælp i Nød.
Golngai chun phat tin in mi alungset in, sopi kiti hi hahsat petna kithokhom dinga hung peng ahibouve.
18 Et Menneske, som fattes Forstand, giver Haandslag og gaar i Borgen hos sin Næste.
Lungthim neilou mihem chu bat-san apang jin, hitichun aheng akom hoa batsah nan apang bep e.
19 Hvo der elsker Trætte, elsker Overtrædelse; hvo som søger Undergang, gør sin Dør høj.
Suhkhel ding ging lou mihem chun kinah baotam adei ahin, ain kotpi paopia kiletsah pan manthahna jeng agon ahibouve.
20 Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde godt; og den, som taler forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.
Mihem lungput dihlou kiti chu akhang thei pon, jou le nal seija pang kamsung jong vangsetna'a lhalut teiji ahi.
21 Den, som avler en Daare, ham bliver det til Bedrøvelse, og en Daares Fader skal ikke glæde sig.
Chapa ngol hi ahingpa dinga gimna bep ahin, hiche mingolpa hing chu akipah thei poi.
22 Et glad Hjerte er en god Lægedom; men et nedslaaet Mod udtørrer Benene.
Lung kipana hi damna pipen ahin, lamvaija um chu gu le chang dinga doulal um ahi.
23 Den ugudelige tager Gave i Smug for at bøje Rettens Stier.
Thu adih a tan sang in, miphalou hon sum-guh ane jiuvin, thudih chu achekhel sah jitauve.
24 For den forstandiges Ansigt er Visdommen; men en Daares Øjne ere ved Jordens Ende.
Thil jouse hetthemna nei mi chun chihna lam jeng aven, ajon in, hinlah mingol chun leiset kol mang avelen ahi.
25 En daarlig Søn er sin Fader en Harm og sin Moder en Bedrøvelse.
Chapa in apa lunggimna asodoh peh in, anu dinga gimna tah ahi.
26 Det er end ikke godt at lægge Bøder paa den retfærdige eller at slaa ædle Mænd tvært imod Ret.
Mikitah ahilou lam'a leosah kiti apha pon, vaihom milen milal jep ding jong thildih ahipoi.
27 Den, som sparer sine Ord, besidder Kundskab, og en koldsindig Mand er forstandig.
Thu kisei ngaija chu hetna anei jin, chule lungneng tah'a thusei mi chun hetkhenna anei ahi.
28 Ogsaa en Daare, om han tav, kunde regnes for viis; den, som holder sine Læber til, er forstandig.
Mingol jeng jong thipbeh cha aum teng, miching bang in akigel jin, hitobang michun akam akeh lou teng, miching tah bang in akigel-ji bouve.
