< Ordsprogene 16 >

1 Det staar til et Menneske, hvad han vil sætte sig for i Hjertet; men Tungens Svar er fra Herren.
Priprave srca v človeku in odgovor z jezika sta od Gospoda.
2 Alle en Mands Veje ere rene for hans egne Øjne, men Herren er den, som vejer Aanderne.
Vse človekove poti so čiste v njegovih lastnih očeh, toda Gospod tehta duhove.
3 Befal Herren dine Gerninger, saa skulle dine Anslag stadfæstes.
Svoja dela izroči Gospodu in tvoje misli bodo uspele.
4 Herren har gjort al Ting efter dets Øjemed; ogsaa den ugudelige er til Ulykkens Dag.
Gospod je vse stvari naredil zase, da, celo zlobne za dan zla.
5 Hver som er hovmodig i Hjertet, er Herren en Vederstyggelighed; man kan give sin Haand paa, at han ikke bliver agtet uskyldig.
Kdorkoli, ki je v srcu ponosen, je ogabnost Gospodu. Čeprav se roka rokuje z roko, on ne bo nekaznovan.
6 Ved Miskundhed og Sandhed udsones Misgerning; og ved Herrens Frygt viger man fra det onde.
Z usmiljenjem in resnico je krivičnost očiščena in s strahom pred Gospodom ljudje odidejo od zla.
7 Naar Herren har Velbehag i en Mands Veje, da gør han, at ogsaa hans Fjender holde Fred med ham.
Kadar človekove poti ugajajo Gospodu, on celo njegove sovražnike pripravi, da so v miru z njim.
8 Bedre er lidet med Retfærdighed end store Indtægter med Uret.
Boljše je malo s pravičnostjo, kakor velika poplačila brez pravice.
9 Menneskets Hjerte optænker sin Vej; men Herren stadfæster hans Gang.
Človekovo srce snuje svojo pot, toda Gospod usmerja njegove korake.
10 Der er Guddoms Ord paa en Konges Læber, hans Mund maa ikke forsynde sig i Dom.
Božanska razsodba je na kraljevih ustnicah, njegova usta ne grešijo na sodbi.
11 Ret Vægt og rette Vægtskaaler høre Herren til, alle Vægtlodder i Posen ere hans Værk.
Pravična utež in tehtnica sta Gospodovi, vse uteži iz torbe so njegovo delo.
12 Ugudeligheds Idræt er en Vederstyggelighed for Konger; thi ved Retfærdighed befæstes Tronen.
Zagrešiti zlobnost je kraljem ogabnost, kajti prestol je utrjen s pravičnostjo.
13 Retfærdigheds Læber ere Konger en Velbehagelighed; og den, som taler Oprigtighed, ham elsker han.
Pravične ustnice so kraljem veselje in ljubijo tistega, ki govori resnico.
14 Kongens Vrede er Dødens Bud; men en viis Mand forsoner den.
Kraljev bes je kakor poslanci smrti, toda moder človek ga bo pomiril.
15 I Kongens Ansigts Lys er Livet, og hans Bevaagenhed er som en Sky med sildig Regn.
V svetlobi kraljevega obličja je življenje in njegova naklonjenost je kakor oblak poznega dežja.
16 At købe Visdom, hvor meget bedre er det end Guld? og at købe Forstand at foretrække for Sølv?
Kako mnogo bolje je pridobiti modrost kakor zlato! In toliko bolje izbrati pridobivanje razumevanja kakor srebro!
17 De oprigtiges slagne Vej er at vige fra det onde; hvo der vil bevare sin Sjæl, maa vare paa sin Vej.
Glavna cesta iskrenega je, da odide od zla, kdor varuje svojo pot, ohranja svojo dušo.
18 Foran tindergang er Hovmod, og foran Fald gaar Stolthed.
Ponos gre pred uničenjem in ošaben duh pred padcem.
19 Det er bedre at være ydmyg i Aanden med de elendige end at dele Bytte med de hovmodige.
Bolje je biti ponižnega duha s ponižnimi, kakor deliti plen s ponosnimi.
20 Hvo som giver Agt paa Ordet, skal finde godt; og den, som forlader sig paa Herren, han er lyksalig.
Kdor modro ravna z zadevo, bo našel dobro in kdorkoli zaupa v Gospoda, je srečen.
21 Den, som er viis i Hjertet, skal kaldes forstandig, og Læbernes Sødme forøger Lærdom.
Moder v srcu bo imenovan razsoden in ljubkost ustnic povečuje znanje.
22 Klogskab er for den, som ejer den, Livets Kilde; men Daarers Tugt er Taabelighed.
Razumevanje je vrelec življenja tistemu, ki ga ima, toda poučevanje bedakov je neumnost.
23 Den vises Hjerte gør hans Mund forstandig og lægger end mere Lærdom paa hans Læber.
Srce modrega poučuje njegova usta in dodaja učenje njegovim ustnicam.
24 Liflige Taler ere Honningkage, sød for Sjælen og Lægedom for Benene.
Prijetne besede so kakor satovje, sladke duši in zdravje kostem.
25 Der er en Vej, som synes en Mand ret; men til sidst bliver den Vej til Døden.
Je pot, ki se zdi človeku pravilna, toda njen konec so poti smrti.
26 Arbejderens Hunger arbejder for ham; thi hans Mund driver paa ham.
Kdor se trudi, se trudi zase, kajti njegova usta to od njega nujno potrebujejo.
27 En nedrig Mand bereder Ulykke, og paa hans Læber er der som en brændende Ild.
Brezbožen človek koplje zlo in na njegovih ustnicah je kakor goreč ogenj.
28 En forvendt Mand kommer Trætte af Sted, og en Bagvadsker fjerner en fortrolig.
Kljubovalen človek seje prepir in opravljivec razdvaja glavne prijatelje.
29 En Voldsmand bedaarer sin Næste og fører ham paa en Vej, som ikke er god.
Nasilnež privablja svojega soseda in ga vodi na pot, ki ni dobra.
30 Hvo der lukker sine Øjne for at optænke forvendte Ting, og hvo som bider sine Læber sammen, har alt fuldbragt det onde.
Zapira svoje oči, da si izmišlja kljubovalne reči, premikanje njegovih ustnic prinaša zlo.
31 Graa Haar er en dejlig Krone, naar de findes paa Retfærdigheds Vej.
Osivela glava je krona slave, če je ta najdena na poti pravičnosti.
32 Den langmodige er bedre end den vældige, og den, som hersker over sin Aand, er bedre end den, der indtager en Stad.
Kdor je počasen za jezo, je boljši kakor mogočen in kdor vlada svojemu duhu kakor tisti, ki zavzema mesto.
33 Lodden kastes i Skødet; men den falder, alt som Herren vil.
Žreb je vržen v naročje, toda njegova celotna razporeditev je od Gospoda.

< Ordsprogene 16 >