Ordsprogene 16
1 Det staar til et Menneske, hvad han vil sætte sig for i Hjertet; men Tungens Svar er fra Herren.
Hjertets råd hører mennesket til, men fra Herren får tungen sitt svar.
2 Alle en Mands Veje ere rene for hans egne Øjne, men Herren er den, som vejer Aanderne.
Alle en manns veier er rene i hans egne øine, men Herren veier åndene.
3 Befal Herren dine Gerninger, saa skulle dine Anslag stadfæstes.
Legg dine gjerninger på Herren, så skal dine råd ha fremgang.
4 Herren har gjort al Ting efter dets Øjemed; ogsaa den ugudelige er til Ulykkens Dag.
Herren har gjort hver ting til dens øiemed, også den ugudelige til straffens dag.
5 Hver som er hovmodig i Hjertet, er Herren en Vederstyggelighed; man kan give sin Haand paa, at han ikke bliver agtet uskyldig.
Enhver overmodig er en vederstyggelighet for Herren; visselig, en slik mann blir ikke ustraffet.
6 Ved Miskundhed og Sandhed udsones Misgerning; og ved Herrens Frygt viger man fra det onde.
Ved kjærlighet og trofasthet utsones misgjerning, og den som frykter Herren, holder sig fra det onde.
7 Naar Herren har Velbehag i en Mands Veje, da gør han, at ogsaa hans Fjender holde Fred med ham.
Når Herren har behag i en manns ferd, da gjør han at endog hans fiender holder fred med ham.
8 Bedre er lidet med Retfærdighed end store Indtægter med Uret.
Bedre er lite med rettferdighet enn stor vinning med urett.
9 Menneskets Hjerte optænker sin Vej; men Herren stadfæster hans Gang.
Menneskets hjerte tenker ut sin vei, men Herren styrer hans gang.
10 Der er Guddoms Ord paa en Konges Læber, hans Mund maa ikke forsynde sig i Dom.
Guddoms-ord er på kongens leber; hans munn skal ikke forsynde sig når han dømmer.
11 Ret Vægt og rette Vægtskaaler høre Herren til, alle Vægtlodder i Posen ere hans Værk.
Rett vekt og rette vektskåler hører Herren til; alle vektstener i pungen er hans verk.
12 Ugudeligheds Idræt er en Vederstyggelighed for Konger; thi ved Retfærdighed befæstes Tronen.
Ugudelige gjerninger er en vederstyggelighet for konger; for ved rettferdighet blir tronen trygget.
13 Retfærdigheds Læber ere Konger en Velbehagelighed; og den, som taler Oprigtighed, ham elsker han.
Rettferdige leber er til velbehag for konger, og den som taler det som rett er, elsker de.
14 Kongens Vrede er Dødens Bud; men en viis Mand forsoner den.
En konges vrede er dødens bud, men en vis mann stiller vreden.
15 I Kongens Ansigts Lys er Livet, og hans Bevaagenhed er som en Sky med sildig Regn.
I lyset fra kongens åsyn er det liv, og hans nåde er som en sky med vårregn.
16 At købe Visdom, hvor meget bedre er det end Guld? og at købe Forstand at foretrække for Sølv?
Å vinne visdom - hvor meget bedre er det ikke enn gull! Og å vinne forstand er mere verdt enn sølv.
17 De oprigtiges slagne Vej er at vige fra det onde; hvo der vil bevare sin Sjæl, maa vare paa sin Vej.
De opriktiges vei er å holde sig fra det onde; den som akter på sin vei, bevarer sitt liv.
18 Foran tindergang er Hovmod, og foran Fald gaar Stolthed.
Forut for undergang går overmot, og forut for fall stolt mot.
19 Det er bedre at være ydmyg i Aanden med de elendige end at dele Bytte med de hovmodige.
Det er bedre å være ydmyk sammen med dem som er i nød, enn å dele bytte med de overmodige.
20 Hvo som giver Agt paa Ordet, skal finde godt; og den, som forlader sig paa Herren, han er lyksalig.
Den som akter på ordet, skal finne lykke, og den som setter sin lit til Herren, er salig.
21 Den, som er viis i Hjertet, skal kaldes forstandig, og Læbernes Sødme forøger Lærdom.
Den som er vis i hjertet, blir kalt forstandig, og lebers sødme fremmer lærdom.
22 Klogskab er for den, som ejer den, Livets Kilde; men Daarers Tugt er Taabelighed.
Klokskap er en livsens kilde for dem som eier den, men dårers straff er deres egen dårskap.
23 Den vises Hjerte gør hans Mund forstandig og lægger end mere Lærdom paa hans Læber.
Den vises hjerte gjør hans munn forstandig og legger mere og mere lærdom på hans leber.
24 Liflige Taler ere Honningkage, sød for Sjælen og Lægedom for Benene.
Milde ord er kostelig honning, søt for sjelen og en lægedom for kroppen.
25 Der er en Vej, som synes en Mand ret; men til sidst bliver den Vej til Døden.
Mangen vei tykkes en mann rett, men enden på det er dødens veier.
26 Arbejderens Hunger arbejder for ham; thi hans Mund driver paa ham.
Arbeiderens sult arbeider for ham; for hans munn driver ham frem.
27 En nedrig Mand bereder Ulykke, og paa hans Læber er der som en brændende Ild.
En niding graver en ulykkesgrav, og på hans leber er det likesom en fortærende ild.
28 En forvendt Mand kommer Trætte af Sted, og en Bagvadsker fjerner en fortrolig.
En falsk mann volder trette, og en øretuter skiller venn fra venn.
29 En Voldsmand bedaarer sin Næste og fører ham paa en Vej, som ikke er god.
En voldsmann forlokker sin næste og fører ham inn på en vei som ikke er god.
30 Hvo der lukker sine Øjne for at optænke forvendte Ting, og hvo som bider sine Læber sammen, har alt fuldbragt det onde.
Den som lukker sine øine for å tenke på svik, og den som kniper sine leber sammen, han har allerede fullført det onde.
31 Graa Haar er en dejlig Krone, naar de findes paa Retfærdigheds Vej.
Grå hår er en fager krone; den finnes på rettferdighets vei.
32 Den langmodige er bedre end den vældige, og den, som hersker over sin Aand, er bedre end den, der indtager en Stad.
Den langmodige er bedre enn en veldig helt, og den som styrer sitt sinn, er bedre enn den som inntar en by.
33 Lodden kastes i Skødet; men den falder, alt som Herren vil.
I kappens fold rystes loddet, men avgjørelsen kommer alltid fra Herren.
