< Ordsprogene 16 >
1 Det staar til et Menneske, hvad han vil sætte sig for i Hjertet; men Tungens Svar er fra Herren.
hominis est animum praeparare et Dei gubernare linguam
2 Alle en Mands Veje ere rene for hans egne Øjne, men Herren er den, som vejer Aanderne.
omnes viae hominum patent oculis eius spirituum ponderator est Dominus
3 Befal Herren dine Gerninger, saa skulle dine Anslag stadfæstes.
revela Domino opera tua et dirigentur cogitationes tuae
4 Herren har gjort al Ting efter dets Øjemed; ogsaa den ugudelige er til Ulykkens Dag.
universa propter semet ipsum operatus est Dominus impium quoque ad diem malum
5 Hver som er hovmodig i Hjertet, er Herren en Vederstyggelighed; man kan give sin Haand paa, at han ikke bliver agtet uskyldig.
abominatio Domini omnis arrogans etiam si manus ad manum fuerit non erit innocens
6 Ved Miskundhed og Sandhed udsones Misgerning; og ved Herrens Frygt viger man fra det onde.
misericordia et veritate redimitur iniquitas et in timore Domini declinatur a malo
7 Naar Herren har Velbehag i en Mands Veje, da gør han, at ogsaa hans Fjender holde Fred med ham.
cum placuerint Domino viae hominis inimicos quoque eius convertet ad pacem
8 Bedre er lidet med Retfærdighed end store Indtægter med Uret.
melius est parum cum iustitia quam multi fructus cum iniquitate
9 Menneskets Hjerte optænker sin Vej; men Herren stadfæster hans Gang.
cor hominis disponet viam suam sed Domini est dirigere gressus eius
10 Der er Guddoms Ord paa en Konges Læber, hans Mund maa ikke forsynde sig i Dom.
divinatio in labiis regis in iudicio non errabit os eius
11 Ret Vægt og rette Vægtskaaler høre Herren til, alle Vægtlodder i Posen ere hans Værk.
pondus et statera iudicia Domini sunt et opera eius omnes lapides sacculi
12 Ugudeligheds Idræt er en Vederstyggelighed for Konger; thi ved Retfærdighed befæstes Tronen.
abominabiles regi qui agunt impie quoniam iustitia firmatur solium
13 Retfærdigheds Læber ere Konger en Velbehagelighed; og den, som taler Oprigtighed, ham elsker han.
voluntas regum labia iusta qui recta loquitur diligetur
14 Kongens Vrede er Dødens Bud; men en viis Mand forsoner den.
indignatio regis nuntii mortis et vir sapiens placabit eam
15 I Kongens Ansigts Lys er Livet, og hans Bevaagenhed er som en Sky med sildig Regn.
in hilaritate vultus regis vita et clementia eius quasi imber serotinus
16 At købe Visdom, hvor meget bedre er det end Guld? og at købe Forstand at foretrække for Sølv?
posside sapientiam quia auro melior est et adquire prudentiam quia pretiosior est argento
17 De oprigtiges slagne Vej er at vige fra det onde; hvo der vil bevare sin Sjæl, maa vare paa sin Vej.
semita iustorum declinat mala custos animae suae servat viam suam
18 Foran tindergang er Hovmod, og foran Fald gaar Stolthed.
contritionem praecedit superbia et ante ruinam exaltatur spiritus
19 Det er bedre at være ydmyg i Aanden med de elendige end at dele Bytte med de hovmodige.
melius est humiliari cum mitibus quam dividere spolia cum superbis
20 Hvo som giver Agt paa Ordet, skal finde godt; og den, som forlader sig paa Herren, han er lyksalig.
eruditus in verbo repperiet bona et qui in Domino sperat beatus est
21 Den, som er viis i Hjertet, skal kaldes forstandig, og Læbernes Sødme forøger Lærdom.
qui sapiens corde est appellabitur prudens et qui dulcis eloquio maiora percipiet
22 Klogskab er for den, som ejer den, Livets Kilde; men Daarers Tugt er Taabelighed.
fons vitae eruditio possidentis doctrina stultorum fatuitas
23 Den vises Hjerte gør hans Mund forstandig og lægger end mere Lærdom paa hans Læber.
cor sapientis erudiet os eius et labiis illius addet gratiam
24 Liflige Taler ere Honningkage, sød for Sjælen og Lægedom for Benene.
favus mellis verba conposita dulcedo animae et sanitas ossuum
25 Der er en Vej, som synes en Mand ret; men til sidst bliver den Vej til Døden.
est via quae videtur homini recta et novissimum eius ducit ad mortem
26 Arbejderens Hunger arbejder for ham; thi hans Mund driver paa ham.
anima laborantis laborat sibi quia conpulit eum os suum
27 En nedrig Mand bereder Ulykke, og paa hans Læber er der som en brændende Ild.
vir impius fodit malum et in labiis eius ignis ardescit
28 En forvendt Mand kommer Trætte af Sted, og en Bagvadsker fjerner en fortrolig.
homo perversus suscitat lites et verbosus separat principes
29 En Voldsmand bedaarer sin Næste og fører ham paa en Vej, som ikke er god.
vir iniquus lactat amicum suum et ducit eum per viam non bonam
30 Hvo der lukker sine Øjne for at optænke forvendte Ting, og hvo som bider sine Læber sammen, har alt fuldbragt det onde.
qui adtonitis oculis cogitat prava mordens labia sua perficit malum
31 Graa Haar er en dejlig Krone, naar de findes paa Retfærdigheds Vej.
corona dignitatis senectus in viis iustitiae repperietur
32 Den langmodige er bedre end den vældige, og den, som hersker over sin Aand, er bedre end den, der indtager en Stad.
melior est patiens viro forte et qui dominatur animo suo expugnatore urbium
33 Lodden kastes i Skødet; men den falder, alt som Herren vil.
sortes mittuntur in sinu sed a Domino temperantur