Ordsprogene 16

1 Det staar til et Menneske, hvad han vil sætte sig for i Hjertet; men Tungens Svar er fra Herren.

Hominis est animam præparare: et Domini gubernare linguam.

2 Alle en Mands Veje ere rene for hans egne Øjne, men Herren er den, som vejer Aanderne.

Omnes viæ hominis patent oculis eius: spirituum ponderator est Dominus.

3 Befal Herren dine Gerninger, saa skulle dine Anslag stadfæstes.

Revela Domino opera tua, et dirigentur cogitationes tuæ.

4 Herren har gjort al Ting efter dets Øjemed; ogsaa den ugudelige er til Ulykkens Dag.

Universa propter semetipsum operatus est Dominus: impium quoque ad diem malum.

5 Hver som er hovmodig i Hjertet, er Herren en Vederstyggelighed; man kan give sin Haand paa, at han ikke bliver agtet uskyldig.

Abominatio Domini est omnis arrogans: etiam si manus ad manum fuerit, non est innocens. Initium viæ bonæ, facere iustitiam: accepta est autem apud Deum magis, quam immolare hostias.

6 Ved Miskundhed og Sandhed udsones Misgerning; og ved Herrens Frygt viger man fra det onde.

Misericordia et veritate redimitur iniquitas: et in timore Domini declinatur a malo.

7 Naar Herren har Velbehag i en Mands Veje, da gør han, at ogsaa hans Fjender holde Fred med ham.

Cum placuerint Domino viæ hominis, inimicos quoque eius convertet ad pacem.

8 Bedre er lidet med Retfærdighed end store Indtægter med Uret.

Melius est parum cum iustitia, quam multi fructus cum iniquitate.

9 Menneskets Hjerte optænker sin Vej; men Herren stadfæster hans Gang.

Cor hominis disponit viam suam: sed Domini est dirigere gressus eius.

10 Der er Guddoms Ord paa en Konges Læber, hans Mund maa ikke forsynde sig i Dom.

Divinatio in labiis regis, in iudicio non errabit os eius.

11 Ret Vægt og rette Vægtskaaler høre Herren til, alle Vægtlodder i Posen ere hans Værk.

Pondus et statera iudicia Domini sunt: et opera eius omnes lapides sacculi.

12 Ugudeligheds Idræt er en Vederstyggelighed for Konger; thi ved Retfærdighed befæstes Tronen.

Abominabiles regi qui agunt impie: quoniam iustitia firmatur solium.

13 Retfærdigheds Læber ere Konger en Velbehagelighed; og den, som taler Oprigtighed, ham elsker han.

Voluntas regum labia iusta: qui recta loquitur, diligetur:

14 Kongens Vrede er Dødens Bud; men en viis Mand forsoner den.

Indignatio regis, nuncii mortis: et vir sapiens placabit eam.

15 I Kongens Ansigts Lys er Livet, og hans Bevaagenhed er som en Sky med sildig Regn.

In hilaritate vultus regis, vita: et clementia eius quasi imber serotinus.

16 At købe Visdom, hvor meget bedre er det end Guld? og at købe Forstand at foretrække for Sølv?

Posside sapientiam, quia auro melior est: et acquire prudentiam, quia pretiosior est argento.

17 De oprigtiges slagne Vej er at vige fra det onde; hvo der vil bevare sin Sjæl, maa vare paa sin Vej.

Semita iustorum declinat mala: custos animæ suæ servat viam suam.

18 Foran tindergang er Hovmod, og foran Fald gaar Stolthed.

Contritionem præcedit superbia: et ante ruinam exaltatur spiritus.

19 Det er bedre at være ydmyg i Aanden med de elendige end at dele Bytte med de hovmodige.

Melius est humiliari cum mitibus, quam dividere spolia cum superbis.

20 Hvo som giver Agt paa Ordet, skal finde godt; og den, som forlader sig paa Herren, han er lyksalig.

Eruditus in verbo reperiet bona: et qui sperat in Domino, beatus est.

21 Den, som er viis i Hjertet, skal kaldes forstandig, og Læbernes Sødme forøger Lærdom.

Qui sapiens est corde, appellabitur prudens: et qui dulcis eloquio, maiora percipiet.

22 Klogskab er for den, som ejer den, Livets Kilde; men Daarers Tugt er Taabelighed.

Fons vitæ eruditio possidentis: doctrina stultorum fatuitas.

23 Den vises Hjerte gør hans Mund forstandig og lægger end mere Lærdom paa hans Læber.

Cor sapientis erudiet os eius: et labiis eius addet gratiam.

24 Liflige Taler ere Honningkage, sød for Sjælen og Lægedom for Benene.

Favus mellis, composita verba: dulcedo animæ, sanitas ossium.

25 Der er en Vej, som synes en Mand ret; men til sidst bliver den Vej til Døden.

Est via quæ videtur homini recta: et novissima eius ducunt ad mortem.

26 Arbejderens Hunger arbejder for ham; thi hans Mund driver paa ham.

Anima laborantis laborat sibi, quia compulit eum os suum:

27 En nedrig Mand bereder Ulykke, og paa hans Læber er der som en brændende Ild.

Vir impius fodit malum, et in labiis eius ignis ardescit.

28 En forvendt Mand kommer Trætte af Sted, og en Bagvadsker fjerner en fortrolig.

Homo perversus suscitat lites: et verbosus separat principes.

29 En Voldsmand bedaarer sin Næste og fører ham paa en Vej, som ikke er god.

Vir iniquus lactat amicum suum: et ducit eum per viam non bonam.

30 Hvo der lukker sine Øjne for at optænke forvendte Ting, og hvo som bider sine Læber sammen, har alt fuldbragt det onde.

Qui attonitis oculis cogitat prava, mordens labia sua, perficit malum.

31 Graa Haar er en dejlig Krone, naar de findes paa Retfærdigheds Vej.

Corona dignitatis senectus, quæ in viis iustitiæ reperietur.

32 Den langmodige er bedre end den vældige, og den, som hersker over sin Aand, er bedre end den, der indtager en Stad.

Melior est patiens viro forti: et qui dominatur animo suo, expugnatore urbium.

33 Lodden kastes i Skødet; men den falder, alt som Herren vil.

Sortes mittuntur in sinum, sed a Domino temperantur.