Ordsprogene 16

1 Det staar til et Menneske, hvad han vil sætte sig for i Hjertet; men Tungens Svar er fra Herren.

Vahe'mota e'ina hu'za hugahune huta antahintahia retro hugahunanagi, Ra Anumzamoke ana antahintahima retro'ma hanuntera, huvagare kea huntegahie.

2 Alle en Mands Veje ere rene for hans egne Øjne, men Herren er den, som vejer Aanderne.

Tagrama mika zama hu'nazamo'a knare hune huta tagesa antahigahunanagi, nanknahu tagutagesareti ana mika'zana nehune Ra Anumzamoke refako hugahie.

3 Befal Herren dine Gerninger, saa skulle dine Anslag stadfæstes.

Mika'zama huku'ma hanana zana Ra Anumzamofo azampi antegeno, ana mika zama huku'ma antahintahima retro'ma hanana zamo'a, nena'a fore hugahie.

4 Herren har gjort al Ting efter dets Øjemed; ogsaa den ugudelige er til Ulykkens Dag.

Ra Anumzamo'a agafa'a me'negeno maka'zana trohu'ne. Hagi zamahe fananema hania kefo zamavu'zmava'ma nehaza vahe'enena, tro huzmante'ne.

5 Hver som er hovmodig i Hjertet, er Herren en Vederstyggelighed; man kan give sin Haand paa, at han ikke bliver agtet uskyldig.

Ra Anumzamo'a zamavufga ra nehaza vahekura, avesra huzmanteno agotenezmante. Hagi zamavufara hanaza vahe'mo'za, knazampi manigahaze.

6 Ved Miskundhed og Sandhed udsones Misgerning; og ved Herrens Frygt viger man fra det onde.

Tamage huta Ra Anumzamofo avesinteta mani fatgo huta manisunkeno'a, Ra Anumzamo'a kumitia eritregahie. Ra Anumzamofonku'ma kore hunteta Agri agorga manisunazamo, kefo zampintira tazeri amane hugahie.

7 Naar Herren har Velbehag i en Mands Veje, da gør han, at ogsaa hans Fjender holde Fred med ham.

Ra Anumzamo'ma musema nehia kante'ma tavutva'ma hanunkeno'a, ha' vahetimo'zanena zamarimpa fru hurantegahaze.

8 Bedre er lidet med Retfærdighed end store Indtægter med Uret.

Fatgo mani'zane mani'nenka osi'a fenoma ante'snamo'a, havi kampinti rama'a fenoma antesana zana agatere'ne.

9 Menneskets Hjerte optænker sin Vej; men Herren stadfæster hans Gang.

Ana hugahune huta antahintahia retro hugahunanagi, Ra Anumzamo Agrake maka'zama hanuna kana erinte fatgo hugahie.

10 Der er Guddoms Ord paa en Konges Læber, hans Mund maa ikke forsynde sig i Dom.

Kini vahe'mo'za Anumzamo'ma e'ina hihoma huno zamia antahi'zanteti kea nehaze. Hagi vahe'ma refakoma hanu'za, fatgo hu'za vahera refako hiho.

11 Ret Vægt og rette Vægtskaaler høre Herren til, alle Vægtlodder i Posen ere hans Værk.

Fatgoma huno maka'zama refko hu'zana, Ra Anumzamofontegati ne-e. Hagi fatgoma huno maka'zama kna'amo'ma hu'nea avamente'ma refkoma huzanku ave'nesie.

12 Ugudeligheds Idræt er en Vederstyggelighed for Konger; thi ved Retfærdighed befæstes Tronen.

Kini vahe'mofona kefo avu'ava zankura agoteno, avesra nehie. Na'ankure kini tra'ma me'neana, fatgo avu'avamofo agofetu me'ne.

13 Retfærdigheds Læber ere Konger en Velbehagelighed; og den, som taler Oprigtighed, ham elsker han.

Kini vahe'mo'za fatgo vahe'mofo kegu musena nehu'za, tamage keagama nehia vaheku zamavesinezamantaze.

14 Kongens Vrede er Dødens Bud; men en viis Mand forsoner den.

Kini ne'mofo rimpa aka'zamo'a frigahane naneke me'ne. Hianagi knare antahi'zane ne'mo'a, kini ne'mofona rimpa azeri fru hugahie.

15 I Kongens Ansigts Lys er Livet, og hans Bevaagenhed er som en Sky med sildig Regn.

Kini ne'mofo avugosamo'ma kiza avu'ava'ma haniana, kasimu erinka manigahane huno nehie. Ana avu'avamo'a, mona hampomo ko runo eramigeno, ne'zamo afureankna nehie.

16 At købe Visdom, hvor meget bedre er det end Guld? og at købe Forstand at foretrække for Sølv?

Knare antahi'zama eri'zamo'a golia agateregeno, ama' antahi'zama avesinteno eri'zamo'a, silva agatere'neankino hentofaza hu'ne.

17 De oprigtiges slagne Vej er at vige fra det onde; hvo der vil bevare sin Sjæl, maa vare paa sin Vej.

Fatgo vahe'mofo kamo'a, ranka me'nege'za, kefo avu'ava zamofona azeri agateregahaze. Iza'o kva hu'neno ana kama avaririmo'a, agra'a agu'nevazie.

18 Foran tindergang er Hovmod, og foran Fald gaar Stolthed.

Kavufga ra huzamo'a, kazeri haviza hugahie. Kagra kavufga husgama hu'zamo'a, kazeri tanafa kofa hugahie.

19 Det er bedre at være ydmyg i Aanden med de elendige end at dele Bytte med de hovmodige.

Akoheno anteramino amunte omane vahe'enema mani'zamo'a, avufga ra hu vahemo ha'pinti feno eri'neaza refko hu'zana agatere'ne.

20 Hvo som giver Agt paa Ordet, skal finde godt; og den, som forlader sig paa Herren, han er lyksalig.

Iza'o avumro antesaza kema avaririsimo'a, hakare'zama hanifina knare hugahie. Ra Anumzamofonte'ma amentintima hanimofona, asomu huntegahie.

21 Den, som er viis i Hjertet, skal kaldes forstandig, og Læbernes Sødme forøger Lærdom.

Antahi ama'ma haza vaheku, ama' antahi'zane vahere hu'za hugahaze. Knare kema hania nanekemo, vahe'mofona avare agrarega atregahie.

22 Klogskab er for den, som ejer den, Livets Kilde; men Daarers Tugt er Taabelighed.

Ama' antahintahima eri'naza vahe'mofontera ana ama' antahi'zamo'a asimu ami kampu'i tinkna hu'ne. Hianagi neginagi avu'ava zamo'a, neginagi avu'ava'ma nehaza vahetera, nona'a knaza nezamie.

23 Den vises Hjerte gør hans Mund forstandig og lægger end mere Lærdom paa hans Læber.

Ama' antahi'zane ne'mofo agu'amo azeri ante fatgo higeno, mago'ane vahe'ma agu'ama azeri rukrahe hu kea agipintira atineramie.

24 Liflige Taler ere Honningkage, sød for Sjælen og Lægedom for Benene.

So'e kema hu'zamo'a tumemofo rima'agna hu'neankino, vahe'mofo agu'amemofontera haga higeno, zaferinamofona azeri so'e nehie.

25 Der er en Vej, som synes en Mand ret; men til sidst bliver den Vej til Døden.

Mago'a vahe'mo'za knare kante nevune nahazanagi, anama nevaza kamofo atuparega fri'za me'ne.

26 Arbejderens Hunger arbejder for ham; thi hans Mund driver paa ham.

Eri'zama e'neri'za vahe'mo'za antahi'naze, eri'zama zamu'nasisi hu'za e'orisanu'za ne'zana onegahazanki'za zamagamate'zamo hige'za, eri'zana e'nerize.

27 En nedrig Mand bereder Ulykke, og paa hans Læber er der som en brændende Ild.

Kefo vahe'mo'za kefozama eri fore huzanku nehakraze. Ke'zmimo'a afe tevemo te'osa hiankna huno, vahe'mokizmia zamazeri haviza nehie.

28 En forvendt Mand kommer Trætte af Sted, og en Bagvadsker fjerner en fortrolig.

Akrehe akrehe zamageru'ene vahe'mo'za, vahe'mokizmi amu'nompina kea erintage'za ha' fra nehaze. Vahe'mofo amefi agenke'ma huzamo knare arone'a, azeri netane.

29 En Voldsmand bedaarer sin Næste og fører ham paa en Vej, som ikke er god.

Haframahu ne'mo'a, tava'oma'are'ma nemanimofona revatga huno avreno havi kante nevie.

30 Hvo der lukker sine Øjne for at optænke forvendte Ting, og hvo som bider sine Læber sammen, har alt fuldbragt det onde.

Iza'o avuma mago ne' resuki nemimo'a, akrehe akrehe avu'avaza nehie. Hagi iza'o agi'ma haninkofisigenka, hazenke avu'ava nehie hunka antahigahane.

31 Graa Haar er en dejlig Krone, naar de findes paa Retfærdigheds Vej.

Fatgo avu'ava zama hu'zama nevaza vahe'mokizmia tu zamazokamo'a, kini fetori anunte antanintea kna nehige'za, ra agi nezamize.

32 Den langmodige er bedre end den vældige, og den, som hersker over sin Aand, er bedre end den, der indtager en Stad.

Ame huno arimpa'gnama osu vahe'mo'a himamu vahera agateregeno, iza'o rimpa he'zama azerirava nehimo'a, tusi'a kuma'ma ha'ma huno eri'nemofona agatenere.

33 Lodden kastes i Skødet; men den falder, alt som Herren vil.

Mago'azama hunakura satu zokago renka antahiama hugahue hnananagi Ra Anumzamoke hu izora hutenkeno, anazamo'a eforera hugahie.