Ordsprogene 16
1 Det staar til et Menneske, hvad han vil sætte sig for i Hjertet; men Tungens Svar er fra Herren.
O KA makaukau o ko ke kanaka naau, A me ka pane ana o ke elelo, no Iehova mai ia.
2 Alle en Mands Veje ere rene for hans egne Øjne, men Herren er den, som vejer Aanderne.
O na aoao a pau o ke kanaka ua maemae i kona maka iho; Aka, kaupaona o Iehova i na uhane.
3 Befal Herren dine Gerninger, saa skulle dine Anslag stadfæstes.
E hooili aku i kau mau hana maluna o Iehova, A e hookupaaia kou mau manao.
4 Herren har gjort al Ting efter dets Øjemed; ogsaa den ugudelige er til Ulykkens Dag.
Hana iho la o Iehova i na mea a pau nona iho; I ka mea hewa hoi kekahi no ka la e poiuo ai.
5 Hver som er hovmodig i Hjertet, er Herren en Vederstyggelighed; man kan give sin Haand paa, at han ikke bliver agtet uskyldig.
He hoopailua ia Iehova na naau kiekie a pau; Ina e kui kahi lima i kahi lima, aole nae e ole kona hoopaiia.
6 Ved Miskundhed og Sandhed udsones Misgerning; og ved Herrens Frygt viger man fra det onde.
Ma ka lokomaikai a me ka oiaio ua kalaia ka hewa; Ma ka makau ia Iehova ka haalele ana i ka hewa.
7 Naar Herren har Velbehag i en Mands Veje, da gør han, at ogsaa hans Fjender holde Fred med ham.
I ka manao oluolu ana o Iehova i ka aoao o ke kanaka, Noho launa no kona poe enemi ia ia.
8 Bedre er lidet med Retfærdighed end store Indtægter med Uret.
Maikai kahi mea iki me ka pono hoi kekahi, Mamua o ka waiwai nui ke pono ole.
9 Menneskets Hjerte optænker sin Vej; men Herren stadfæster hans Gang.
Noonoo iho la ko ke kanaka naau i kona aoao iho; Aka, na Iehova e alakai i kona mau kapuwai.
10 Der er Guddoms Ord paa en Konges Læber, hans Mund maa ikke forsynde sig i Dom.
Aia ka olelo kupono ma na lehelehe o ke alii; Ma ka hooponopono ana aole i hewa kona waha.
11 Ret Vægt og rette Vægtskaaler høre Herren til, alle Vægtlodder i Posen ere hans Værk.
O ke kaupaona a me na mea anapaona pololei, na Iehova no ia; O kana hana no na mea anapaona a pau iloko o ka eke.
12 Ugudeligheds Idræt er en Vederstyggelighed for Konger; thi ved Retfærdighed befæstes Tronen.
He mea hoopailua no na alii ke hana hewa; No ka mea, ma ka pono i paa'i ka nohoalii.
13 Retfærdigheds Læber ere Konger en Velbehagelighed; og den, som taler Oprigtighed, ham elsker han.
O ka makemake o na'lii. oia na lehelehe pono, A o ka mea olelo pololei, oia ka i alohaia.
14 Kongens Vrede er Dødens Bud; men en viis Mand forsoner den.
O ka huhu o ke alii, o na elele ia no ka make; O ke kanaka akamai, oia ke hoomaalili aku.
15 I Kongens Ansigts Lys er Livet, og hans Bevaagenhed er som en Sky med sildig Regn.
Ma ka maka oluolu o ke alii ke ola, O kona lokomaikai hoi ua like me ke ao i ke kuaua hope.
16 At købe Visdom, hvor meget bedre er det end Guld? og at købe Forstand at foretrække for Sølv?
O ka loaa ana o ke akamai, ua maikai ia mamua o ke gula; O ka loaa ana o ka naauao, e pono ke kohoia mamua o ke kala.
17 De oprigtiges slagne Vej er at vige fra det onde; hvo der vil bevare sin Sjæl, maa vare paa sin Vej.
O ke alanui o ka poe pololei, hele ae la ia mai ka hewa aku; O ka mea malama i kona uhane, oia ke kiai i kona aoao.
18 Foran tindergang er Hovmod, og foran Fald gaar Stolthed.
Mamua o ka hina ana, ka haaheo, A mamua o ka haule ana ka naau kiekie.
19 Det er bedre at være ydmyg i Aanden med de elendige end at dele Bytte med de hovmodige.
E aho ka naau haahaa iwaena o ka poe akahai, Mamua o ka hoopuunaue ana i ka waiwai pio me ka poe haaheo.
20 Hvo som giver Agt paa Ordet, skal finde godt; og den, som forlader sig paa Herren, han er lyksalig.
O ka mea huli pono i kekahi mea e loaa ia ia ka maikai: O ka mea paulele ia Iehova e pomaikai ana oia.
21 Den, som er viis i Hjertet, skal kaldes forstandig, og Læbernes Sødme forøger Lærdom.
O ka mea naau akamai, e kapaia he naauao; Ma ka oluolu o na lehelehe e mahuahua ai ka ike.
22 Klogskab er for den, som ejer den, Livets Kilde; men Daarers Tugt er Taabelighed.
He punawai ola ka naauao i ka mea nona ia; O ke aoia mai o ka poe lapuwale, he lapuwale no ia.
23 Den vises Hjerte gør hans Mund forstandig og lægger end mere Lærdom paa hans Læber.
O ka mea naauao, ao no oia i kona waha iho; Hooponopono hoi oia i kona mau lehelehe.
24 Liflige Taler ere Honningkage, sød for Sjælen og Lægedom for Benene.
He mea ono na olelo oluolu. He ono i ka uhane, a he ola i ka iwi.
25 Der er en Vej, som synes en Mand ret; men til sidst bliver den Vej til Døden.
Pololei kekahi aoao i ko ke kanaka manao; Aka, o kona hope, oia na aoao o ka make.
26 Arbejderens Hunger arbejder for ham; thi hans Mund driver paa ham.
O ka mea hana, hana oia nana iho: O kona waha ka i koi mai ia ia.
27 En nedrig Mand bereder Ulykke, og paa hans Læber er der som en brændende Ild.
O ke kanaka aia, huai oia i ka ino; A ma kona mau lehelehe he ahi e aa ana.
28 En forvendt Mand kommer Trætte af Sted, og en Bagvadsker fjerner en fortrolig.
O ke kanaka hoopaapaa, hoeueu oia i ka hakaka; A o ka mea holoholo olelo, hookaawale no ia i na makamaka.
29 En Voldsmand bedaarer sin Næste og fører ham paa en Vej, som ikke er god.
O ke kanaka huhu, hoowalewale oia i kona hoalauna, Alakai hoi ia ia ma ka aoao maikai ole.
30 Hvo der lukker sine Øjne for at optænke forvendte Ting, og hvo som bider sine Læber sammen, har alt fuldbragt det onde.
Hoopili oia i kona mau maka e noonoo ino ana: Naunau oia i kona lehelehe a hoomaopopo i ka hewa.
31 Graa Haar er en dejlig Krone, naar de findes paa Retfærdigheds Vej.
He lei naui ke poohina, Ke loaa ia ma ka aoao o ka pono.
32 Den langmodige er bedre end den vældige, og den, som hersker over sin Aand, er bedre end den, der indtager en Stad.
Maikai ke ahonui mamua o ka ikaika; A o ka mea hoomalu i kona uhane mamua o ka mea hoopio I ke kulanakanhale.
33 Lodden kastes i Skødet; men den falder, alt som Herren vil.
Ma ka puolo i hooleiia ai ka hailona, Na Iehova nae ka hooponopono ana.
