< Ordsprogene 16 >
1 Det staar til et Menneske, hvad han vil sætte sig for i Hjertet; men Tungens Svar er fra Herren.
L’Homme est maître des résolutions de son cœur; mais c’est l’Eternel qui prononce sur elles.
2 Alle en Mands Veje ere rene for hans egne Øjne, men Herren er den, som vejer Aanderne.
Toutes les voies de l’homme sont pures à ses yeux, mais l’Eternel sonde les esprits.
3 Befal Herren dine Gerninger, saa skulle dine Anslag stadfæstes.
Remets le succès de tes œuvres à l’Eternel, et tes projets s’en trouveront affermis.
4 Herren har gjort al Ting efter dets Øjemed; ogsaa den ugudelige er til Ulykkens Dag.
L’Eternel a tout fait pour un but prédestiné, même le méchant pour le jour du malheur.
5 Hver som er hovmodig i Hjertet, er Herren en Vederstyggelighed; man kan give sin Haand paa, at han ikke bliver agtet uskyldig.
Tout cœur hautain est en horreur à l’Eternel: haut la main! il ne restera pas indemne.
6 Ved Miskundhed og Sandhed udsones Misgerning; og ved Herrens Frygt viger man fra det onde.
La bonté et la bienveillance effacent la faute; la crainte de l’Eternel fait éviter le mal.
7 Naar Herren har Velbehag i en Mands Veje, da gør han, at ogsaa hans Fjender holde Fred med ham.
Dieu agrée-t-il les voies d’un homme, il lui concilie même la faveur de ses ennemis.
8 Bedre er lidet med Retfærdighed end store Indtægter med Uret.
Mieux vaut une honnête médiocrité qu’un grand revenu, acquis par l’improbité.
9 Menneskets Hjerte optænker sin Vej; men Herren stadfæster hans Gang.
Le cœur de l’homme choisit sa voie; mais l’Eternel dirige ses pas.
10 Der er Guddoms Ord paa en Konges Læber, hans Mund maa ikke forsynde sig i Dom.
Ce sont des oracles qui émanent des lèvres du roi: quand il rend la justice, sa bouche ne faillit pas.
11 Ret Vægt og rette Vægtskaaler høre Herren til, alle Vægtlodder i Posen ere hans Værk.
Les plateaux, les balances exactes sont choses de Dieu, il est l’auteur de tous les justes poids.
12 Ugudeligheds Idræt er en Vederstyggelighed for Konger; thi ved Retfærdighed befæstes Tronen.
Faire le mal est chose odieuse aux rois; car les trônes s’affermissent par la justice.
13 Retfærdigheds Læber ere Konger en Velbehagelighed; og den, som taler Oprigtighed, ham elsker han.
Des lèvres loyales font plaisir aux rois; ils aiment qui parle avec droiture.
14 Kongens Vrede er Dødens Bud; men en viis Mand forsoner den.
Le courroux du roi est un messager de mort, un homme sage sait l’apaiser.
15 I Kongens Ansigts Lys er Livet, og hans Bevaagenhed er som en Sky med sildig Regn.
Que le visage du roi s’éclaire, c’est un gage de vie; sa faveur est comme une nuée chargée de pluie printanière.
16 At købe Visdom, hvor meget bedre er det end Guld? og at købe Forstand at foretrække for Sølv?
Acquérir la sagesse, combien cela est plus précieux que l’or fin! S’Enrichir en sagacité vaut mieux que l’argent.
17 De oprigtiges slagne Vej er at vige fra det onde; hvo der vil bevare sin Sjæl, maa vare paa sin Vej.
La route des justes les éloigne du mal; qui suit droit son chemin préserve sa vie.
18 Foran tindergang er Hovmod, og foran Fald gaar Stolthed.
L’Orgueil précède la ruine, l’arrogance est le signe avant-coureur de la chute.
19 Det er bedre at være ydmyg i Aanden med de elendige end at dele Bytte med de hovmodige.
Prendre une attitude modeste avec les humbles vaut mieux que partager du butin avec les orgueilleux.
20 Hvo som giver Agt paa Ordet, skal finde godt; og den, som forlader sig paa Herren, han er lyksalig.
Qui réfléchit mûrement à une affaire s’assure des avantages; mais heureux qui met sa confiance en l’Eternel!
21 Den, som er viis i Hjertet, skal kaldes forstandig, og Læbernes Sødme forøger Lærdom.
Qui a le cœur sage mérite d’être appelé intelligent; la douceur des lèvres augmente la force de persuasion.
22 Klogskab er for den, som ejer den, Livets Kilde; men Daarers Tugt er Taabelighed.
L’Intelligence est une source de vie pour celui qui en est doué; le châtiment des sots, c’est leur sottise.
23 Den vises Hjerte gør hans Mund forstandig og lægger end mere Lærdom paa hans Læber.
Le cœur du sage inspire sa bouche, et augmente la force de persuasion de ses lèvres.
24 Liflige Taler ere Honningkage, sød for Sjælen og Lægedom for Benene.
Des paroles amènes sont un rayon de miel, doux à l’âme, bienfaisant au corps.
25 Der er en Vej, som synes en Mand ret; men til sidst bliver den Vej til Døden.
Tel chemin paraît tout uni à l’homme, et il aboutit aux avenues de la mort.
26 Arbejderens Hunger arbejder for ham; thi hans Mund driver paa ham.
C’Est pour lui-même que travaille le laborieux, car pressantes sont les exigences de sa bouche.
27 En nedrig Mand bereder Ulykke, og paa hans Læber er der som en brændende Ild.
L’Homme sans valeur morale est un artisan de malheur; sur ses lèvres il y a comme un feu dévorant.
28 En forvendt Mand kommer Trætte af Sted, og en Bagvadsker fjerner en fortrolig.
L’Homme artificieux déchaîne la discorde; le boutefeu sème la division entre amis.
29 En Voldsmand bedaarer sin Næste og fører ham paa en Vej, som ikke er god.
L’Homme violent circonvient son prochain et le mène dans une mauvaise voie.
30 Hvo der lukker sine Øjne for at optænke forvendte Ting, og hvo som bider sine Læber sammen, har alt fuldbragt det onde.
Il ferme les yeux pour méditer de mauvais coups; il se pince les lèvres: il a consommé le mal!
31 Graa Haar er en dejlig Krone, naar de findes paa Retfærdigheds Vej.
La haute vieillesse est une couronne d’honneur; c’est sur le chemin de la vertu qu’elle se rencontre.
32 Den langmodige er bedre end den vældige, og den, som hersker over sin Aand, er bedre end den, der indtager en Stad.
Qui résiste à la colère l’emporte sur le héros; qui domine ses passionssur un preneur de villes.
33 Lodden kastes i Skødet; men den falder, alt som Herren vil.
On agite le sort dans l’urne mais l’arrêt qu’il prononce vient de l’Eternel.