< Ordsprogene 16 >
1 Det staar til et Menneske, hvad han vil sætte sig for i Hjertet; men Tungens Svar er fra Herren.
Of man [are] arrangements of the heart, And from Jehovah an answer of the tongue.
2 Alle en Mands Veje ere rene for hans egne Øjne, men Herren er den, som vejer Aanderne.
All the ways of a man are pure in his own eyes, And Jehovah is pondering the spirits.
3 Befal Herren dine Gerninger, saa skulle dine Anslag stadfæstes.
Roll unto Jehovah thy works, And established are thy purposes,
4 Herren har gjort al Ting efter dets Øjemed; ogsaa den ugudelige er til Ulykkens Dag.
All things hath Jehovah wrought for Himself, And also the wicked [worketh] for a day of evil.
5 Hver som er hovmodig i Hjertet, er Herren en Vederstyggelighed; man kan give sin Haand paa, at han ikke bliver agtet uskyldig.
An abomination to Jehovah [is] every proud one of heart, Hand to hand he is not acquitted.
6 Ved Miskundhed og Sandhed udsones Misgerning; og ved Herrens Frygt viger man fra det onde.
In kindness and truth pardoned is iniquity, And in the fear of Jehovah Turn thou aside from evil.
7 Naar Herren har Velbehag i en Mands Veje, da gør han, at ogsaa hans Fjender holde Fred med ham.
When a man's ways please Jehovah, even his enemies, He causeth to be at peace with him.
8 Bedre er lidet med Retfærdighed end store Indtægter med Uret.
Better [is] a little with righteousness, Than abundance of increase without justice.
9 Menneskets Hjerte optænker sin Vej; men Herren stadfæster hans Gang.
The heart of man deviseth his way, And Jehovah establisheth his step.
10 Der er Guddoms Ord paa en Konges Læber, hans Mund maa ikke forsynde sig i Dom.
An oath [is] on the lips of a king, In judgment his mouth trespasseth not.
11 Ret Vægt og rette Vægtskaaler høre Herren til, alle Vægtlodder i Posen ere hans Værk.
A just beam and balances [are] Jehovah's, His work [are] all the stones of the bag.
12 Ugudeligheds Idræt er en Vederstyggelighed for Konger; thi ved Retfærdighed befæstes Tronen.
An abomination to kings [is] doing wickedness, For by righteousness is a throne established.
13 Retfærdigheds Læber ere Konger en Velbehagelighed; og den, som taler Oprigtighed, ham elsker han.
The delight of kings [are] righteous lips, And whoso is speaking uprightly he loveth,
14 Kongens Vrede er Dødens Bud; men en viis Mand forsoner den.
The fury of a king [is] messengers of death, And a wise man pacifieth it.
15 I Kongens Ansigts Lys er Livet, og hans Bevaagenhed er som en Sky med sildig Regn.
In the light of a king's face [is] life, And his good-will [is] as a cloud of the latter rain.
16 At købe Visdom, hvor meget bedre er det end Guld? og at købe Forstand at foretrække for Sølv?
To get wisdom — how much better than gold, And to get understanding to be chosen than silver!
17 De oprigtiges slagne Vej er at vige fra det onde; hvo der vil bevare sin Sjæl, maa vare paa sin Vej.
A highway of the upright [is], 'Turn from evil,' Whoso is preserving his soul is watching his way.
18 Foran tindergang er Hovmod, og foran Fald gaar Stolthed.
Before destruction [is] pride, And before stumbling — a haughty spirit.'
19 Det er bedre at være ydmyg i Aanden med de elendige end at dele Bytte med de hovmodige.
Better is humility of spirit with the poor, Than to apportion spoil with the proud.
20 Hvo som giver Agt paa Ordet, skal finde godt; og den, som forlader sig paa Herren, han er lyksalig.
The wise in any matter findeth good, And whoso is trusting in Jehovah, O his happiness.
21 Den, som er viis i Hjertet, skal kaldes forstandig, og Læbernes Sødme forøger Lærdom.
To the wise in heart is called, 'Intelligent,' And sweetness of lips increaseth learning.
22 Klogskab er for den, som ejer den, Livets Kilde; men Daarers Tugt er Taabelighed.
A fountain of life [is] understanding to its possessors, The instruction of fools is folly.
23 Den vises Hjerte gør hans Mund forstandig og lægger end mere Lærdom paa hans Læber.
The heart of the wise causeth his mouth to act wisely, And by his lips he increaseth learning,
24 Liflige Taler ere Honningkage, sød for Sjælen og Lægedom for Benene.
Sayings of pleasantness [are] a honeycomb, Sweet to the soul, and healing to the bone.
25 Der er en Vej, som synes en Mand ret; men til sidst bliver den Vej til Døden.
There is a way right before a man, And its latter end — ways of death.
26 Arbejderens Hunger arbejder for ham; thi hans Mund driver paa ham.
A labouring man hath laboured for himself, For his mouth hath caused [him] to bend over it.
27 En nedrig Mand bereder Ulykke, og paa hans Læber er der som en brændende Ild.
A worthless man is preparing evil, And on his lips — as a burning fire.
28 En forvendt Mand kommer Trætte af Sted, og en Bagvadsker fjerner en fortrolig.
A froward man sendeth forth contention, A tale-bearer is separating a familiar friend.
29 En Voldsmand bedaarer sin Næste og fører ham paa en Vej, som ikke er god.
A violent man enticeth his neighbour, And hath causeth him to go in a way not good.
30 Hvo der lukker sine Øjne for at optænke forvendte Ting, og hvo som bider sine Læber sammen, har alt fuldbragt det onde.
Consulting his eyes to devise froward things, Moving his lips he hath accomplished evil.
31 Graa Haar er en dejlig Krone, naar de findes paa Retfærdigheds Vej.
A crown of beauty [are] grey hairs, In the way of righteousness it is found.
32 Den langmodige er bedre end den vældige, og den, som hersker over sin Aand, er bedre end den, der indtager en Stad.
Better [is] the slow to anger than the mighty, And the ruler over his spirit than he who is taking a city.
33 Lodden kastes i Skødet; men den falder, alt som Herren vil.
Into the centre is the lot cast, And from Jehovah [is] all its judgment!