Ordsprogene 16
1 Det staar til et Menneske, hvad han vil sætte sig for i Hjertet; men Tungens Svar er fra Herren.
It perteyneth to man to make redi the soule; and it perteyneth to the Lord to gouerne the tunge.
2 Alle en Mands Veje ere rene for hans egne Øjne, men Herren er den, som vejer Aanderne.
Alle the weies of men ben opyn to the iyen of God; the Lord is a weiere of spiritis.
3 Befal Herren dine Gerninger, saa skulle dine Anslag stadfæstes.
Schewe thi werkys to the Lord; and thi thouytis schulen be dressid.
4 Herren har gjort al Ting efter dets Øjemed; ogsaa den ugudelige er til Ulykkens Dag.
The Lord wrouyte alle thingis for hym silf; and he made redi a wickid man to the yuel dai.
5 Hver som er hovmodig i Hjertet, er Herren en Vederstyggelighed; man kan give sin Haand paa, at han ikke bliver agtet uskyldig.
Abhomynacioun of the Lord is ech proude man; yhe, thouy the hond is to the hond, he schal not be innocent. The bigynnyng of good weie is to do riytwisnesse; forsothe it is more acceptable at God, than to offre sacrifices.
6 Ved Miskundhed og Sandhed udsones Misgerning; og ved Herrens Frygt viger man fra det onde.
Wickidnesse is ayen bouyt bi merci and treuthe; and me bowith awei fro yuel bi the drede of the Lord.
7 Naar Herren har Velbehag i en Mands Veje, da gør han, at ogsaa hans Fjender holde Fred med ham.
Whanne the weyes of man plesen the Lord, he schal conuerte, yhe, hise enemyes to pees.
8 Bedre er lidet med Retfærdighed end store Indtægter med Uret.
Betere is a litil with riytfulnesse, than many fruytis with wickidnesse.
9 Menneskets Hjerte optænker sin Vej; men Herren stadfæster hans Gang.
The herte of a man schal dispose his weie; but it perteyneth to the Lord to dresse hise steppis.
10 Der er Guddoms Ord paa en Konges Læber, hans Mund maa ikke forsynde sig i Dom.
Dyuynyng is in the lippis of a king; his mouth schal not erre in doom.
11 Ret Vægt og rette Vægtskaaler høre Herren til, alle Vægtlodder i Posen ere hans Værk.
The domes of the Lord ben weiyte and a balaunce; and hise werkis ben alle the stoonys of the world.
12 Ugudeligheds Idræt er en Vederstyggelighed for Konger; thi ved Retfærdighed befæstes Tronen.
Thei that don wickidli ben abhomynable to the king; for the trone of the rewme is maad stidfast bi riytfulnesse.
13 Retfærdigheds Læber ere Konger en Velbehagelighed; og den, som taler Oprigtighed, ham elsker han.
The wille of kyngis is iust lippis; he that spekith riytful thingis, schal be dressid.
14 Kongens Vrede er Dødens Bud; men en viis Mand forsoner den.
Indignacioun of the kyng is messangeris of deth; and a wijs man schal plese him.
15 I Kongens Ansigts Lys er Livet, og hans Bevaagenhed er som en Sky med sildig Regn.
Lijf is in the gladnesse of the `cheer of the king; and his merci is as a reyn comynge late.
16 At købe Visdom, hvor meget bedre er det end Guld? og at købe Forstand at foretrække for Sølv?
Welde thou wisdom, for it is betere than gold; and gete thou prudence, for it is precyousere than siluer.
17 De oprigtiges slagne Vej er at vige fra det onde; hvo der vil bevare sin Sjæl, maa vare paa sin Vej.
The path of iust men bowith awei yuelis; the kepere of his soule kepith his weie.
18 Foran tindergang er Hovmod, og foran Fald gaar Stolthed.
Pride goith bifore sorewe; and the spirit schal be enhaunsid byfor fallyng.
19 Det er bedre at være ydmyg i Aanden med de elendige end at dele Bytte med de hovmodige.
It is betere to be maad meke with mylde men, than to departe spuylis with proude men.
20 Hvo som giver Agt paa Ordet, skal finde godt; og den, som forlader sig paa Herren, han er lyksalig.
A lerned man in word schal fynde goodis; and he that hopith in the Lord is blessid.
21 Den, som er viis i Hjertet, skal kaldes forstandig, og Læbernes Sødme forøger Lærdom.
He that is wijs in herte, schal be clepid prudent; and he that is swete in speche, schal fynde grettere thingis.
22 Klogskab er for den, som ejer den, Livets Kilde; men Daarers Tugt er Taabelighed.
The welle of lijf is the lernyng of him that weldith; the techyng of foolis is foli.
23 Den vises Hjerte gør hans Mund forstandig og lægger end mere Lærdom paa hans Læber.
The herte of a wijs man schal teche his mouth; and schal encreesse grace to hise lippis.
24 Liflige Taler ere Honningkage, sød for Sjælen og Lægedom for Benene.
Wordis wel set togidere is a coomb of hony; helthe of boonys is the swetnesse of soule.
25 Der er en Vej, som synes en Mand ret; men til sidst bliver den Vej til Døden.
A weye is that semeth riytful to a man; and the laste thingis therof leden to deth.
26 Arbejderens Hunger arbejder for ham; thi hans Mund driver paa ham.
The soule of a man trauelinge trauelith to hym silf; for his mouth compellide hym.
27 En nedrig Mand bereder Ulykke, og paa hans Læber er der som en brændende Ild.
An vnwijs man diggith yuel; and fier brenneth in hise lippis.
28 En forvendt Mand kommer Trætte af Sted, og en Bagvadsker fjerner en fortrolig.
A weiward man reisith stryues; and a man ful of wordis departith princis.
29 En Voldsmand bedaarer sin Næste og fører ham paa en Vej, som ikke er god.
A wickid man flaterith his frend; and ledith hym bi a weie not good.
30 Hvo der lukker sine Øjne for at optænke forvendte Ting, og hvo som bider sine Læber sammen, har alt fuldbragt det onde.
He that thenkith schrewid thingis with iyen astonyed, bitith hise lippis, and parformeth yuel.
31 Graa Haar er en dejlig Krone, naar de findes paa Retfærdigheds Vej.
A coroun of dignyte is eelde, that schal be foundun in the weies of riytfulnesse.
32 Den langmodige er bedre end den vældige, og den, som hersker over sin Aand, er bedre end den, der indtager en Stad.
A pacient man is betere than a stronge man; and he that `is lord of his soule, is betere than an ouercomere of citees.
33 Lodden kastes i Skødet; men den falder, alt som Herren vil.
Lottis ben sent into the bosum; but tho ben temperid of the Lord.
