Ordsprogene 16
1 Det staar til et Menneske, hvad han vil sætte sig for i Hjertet; men Tungens Svar er fra Herren.
Chuny dhano chano gik modwaro timo, to dwoko margi aa kuom Jehova Nyasaye.
2 Alle en Mands Veje ere rene for hans egne Øjne, men Herren er den, som vejer Aanderne.
Yore duto mag dhano nenorene ni longʼo, to Jehova Nyasaye ema ongʼeyo mopondo mag chuny.
3 Befal Herren dine Gerninger, saa skulle dine Anslag stadfæstes.
Ket gimoro amora mitimo e lwet Jehova Nyasaye, to chenrogi biro dhi maber.
4 Herren har gjort al Ting efter dets Øjemed; ogsaa den ugudelige er til Ulykkens Dag.
Gik moko duto ma Jehova Nyasaye timo oseketo gikogi, kendo giko mar joricho en tho.
5 Hver som er hovmodig i Hjertet, er Herren en Vederstyggelighed; man kan give sin Haand paa, at han ikke bliver agtet uskyldig.
Jehova Nyasaye odagi ji duto man-gi sunga e chunygi. Ngʼe ma malongʼo: Ok ginitony ni kum.
6 Ved Miskundhed og Sandhed udsones Misgerning; og ved Herrens Frygt viger man fra det onde.
Nikech hera kod adiera ema omiyo richo otimne misango, kuom luoro Jehova Nyasaye miyo ngʼato kwedo richo.
7 Naar Herren har Velbehag i en Mands Veje, da gør han, at ogsaa hans Fjender holde Fred med ham.
Ka yore ngʼato moro Jehova Nyasaye, to omiyo kata wasike dak kode gi kwe.
8 Bedre er lidet med Retfærdighed end store Indtægter med Uret.
Ber bedo gi matin kod tim makare, moloyo mangʼeny kod tim ma ok kare.
9 Menneskets Hjerte optænker sin Vej; men Herren stadfæster hans Gang.
E chuny dhano ochano yore, to Jehova Nyasaye ema telone ondamo mage.
10 Der er Guddoms Ord paa en Konges Læber, hans Mund maa ikke forsynde sig i Dom.
Ruoth wuoyo kaka chik mar Nyasaye dwaro, to dhoge ok onego ndhog bura makare.
11 Ret Vægt og rette Vægtskaaler høre Herren til, alle Vægtlodder i Posen ere hans Værk.
Rapim mopogore opogore makare aa kuom Jehova Nyasaye, to gik mipimogo manie mifuke gin meke moloso.
12 Ugudeligheds Idræt er en Vederstyggelighed for Konger; thi ved Retfærdighed befæstes Tronen.
Ruodhi mon gi timbe maricho, nikech kom mar loch obedo mana kuom tim makare.
13 Retfærdigheds Læber ere Konger en Velbehagelighed; og den, som taler Oprigtighed, ham elsker han.
Ruodhi ohero joma wacho adiera kendo gigeno ngʼat mawacho adiera.
14 Kongens Vrede er Dødens Bud; men en viis Mand forsoner den.
Mirimb ruoth en jaote mar tho, to ngʼat mariek biro hoye.
15 I Kongens Ansigts Lys er Livet, og hans Bevaagenhed er som en Sky med sildig Regn.
Ka wangʼ ruoth nenore mamor to nitiere ngima, ngʼwonone chalo gi rumbi mag koth e ndalo chwiri.
16 At købe Visdom, hvor meget bedre er det end Guld? og at købe Forstand at foretrække for Sølv?
To ber maromo nade yudo rieko moloyo dhahabu, yiero ngʼeyo tiend wach moloyo fedha!
17 De oprigtiges slagne Vej er at vige fra det onde; hvo der vil bevare sin Sjæl, maa vare paa sin Vej.
Yor ngʼat moriere tir kwedore gi richo; ngʼat manono yorene orito ngimane!
18 Foran tindergang er Hovmod, og foran Fald gaar Stolthed.
Sunga kelo masira, chuny mar ngʼayi kelo chwanyruok.
19 Det er bedre at være ydmyg i Aanden med de elendige end at dele Bytte med de hovmodige.
Ber bedo gi chuny mobolore e dier jochan, moloyo pogo gik moyaki gi josunga.
20 Hvo som giver Agt paa Ordet, skal finde godt; og den, som forlader sig paa Herren, han er lyksalig.
Ngʼato angʼata mawinjo puonj dhi maber, to ojahawi ngʼatno moketo genone kuom Jehova Nyasaye.
21 Den, som er viis i Hjertet, skal kaldes forstandig, og Læbernes Sødme forøger Lærdom.
Ngʼat man-gi paro en ngʼat mariek, kendo weche mowacho gin mana puonj.
22 Klogskab er for den, som ejer den, Livets Kilde; men Daarers Tugt er Taabelighed.
Winjo wach en soko mar ngima ne jogo man kode, to fuwo kelo kum ne joma ofuwo.
23 Den vises Hjerte gør hans Mund forstandig og lægger end mere Lærdom paa hans Læber.
Ngʼat mariek rito weche mawuok e dhoge, kendo wechene mowinjore kelo puonj makare.
24 Liflige Taler ere Honningkage, sød for Sjælen og Lægedom for Benene.
Weche mag mor chalo gi mor kich gimit ne chuny kendo gikelo ngima ni choke.
25 Der er en Vej, som synes en Mand ret; men til sidst bliver den Vej til Døden.
Nitie yo manenore ne dhano ni nikare, to gikone otero mana ngʼato e tho.
26 Arbejderens Hunger arbejder for ham; thi hans Mund driver paa ham.
Miluma ma jatich nigo miyo otiyo matek, kendo kech makaye miyo omedo tiyo matek.
27 En nedrig Mand bereder Ulykke, og paa hans Læber er der som en brændende Ild.
Ngʼat marach chano timo timbe maricho, to wechene chalo mach mager.
28 En forvendt Mand kommer Trætte af Sted, og en Bagvadsker fjerner en fortrolig.
Ngʼat ma timbene richo kelo mana miero, to jakwoth pogo osiepe moherore.
29 En Voldsmand bedaarer sin Næste og fører ham paa en Vej, som ikke er god.
Ngʼat ma ja-mahundu wuondo jabute mi otere e yorno ma ok ber.
30 Hvo der lukker sine Øjne for at optænke forvendte Ting, og hvo som bider sine Læber sammen, har alt fuldbragt det onde.
Tangʼ gi ngʼat ma buonjo kodi nikech onyalo bet ni ochano timoni marach, ngʼatno maluwo dhoge ochomo timbe maricho.
31 Graa Haar er en dejlig Krone, naar de findes paa Retfærdigheds Vej.
Lwar en osimbo mar duongʼ to iyude gi ngʼat man-gi ngima makare.
32 Den langmodige er bedre end den vældige, og den, som hersker over sin Aand, er bedre end den, der indtager en Stad.
Ngʼat ma terore mos ber moloyo jalweny, ngʼat makweyo mirimbe ber moloyo ngʼat mamonjo dala maduongʼ.
33 Lodden kastes i Skødet; men den falder, alt som Herren vil.
Igoyo ombulu mondo ongʼe gima ditim, to kuom ngʼado weche duto Jehova Nyasaye ema tieko.
