Ordsprogene 16

1 Det staar til et Menneske, hvad han vil sætte sig for i Hjertet; men Tungens Svar er fra Herren.

Hjertets Råd er Menneskets sag. Tungens Svar er fra HERREN.

2 Alle en Mands Veje ere rene for hans egne Øjne, men Herren er den, som vejer Aanderne.

En Mand holder al sin Færd for ren, men HERREN vejer Ånder.

3 Befal Herren dine Gerninger, saa skulle dine Anslag stadfæstes.

Vælt dine Gerninger på HERREN, så skal dine Planer lykkes.

4 Herren har gjort al Ting efter dets Øjemed; ogsaa den ugudelige er til Ulykkens Dag.

Alt skabte HERREN, hvert til sit, den gudløse også for Ulykkens Dag.

5 Hver som er hovmodig i Hjertet, er Herren en Vederstyggelighed; man kan give sin Haand paa, at han ikke bliver agtet uskyldig.

Hver hovmodig er HERREN en Gru, visselig slipper han ikke for Straf.

6 Ved Miskundhed og Sandhed udsones Misgerning; og ved Herrens Frygt viger man fra det onde.

Ved Mildhed og Troskab sones Brøde, ved HERRENs Frygt undviger man ondt.

7 Naar Herren har Velbehag i en Mands Veje, da gør han, at ogsaa hans Fjender holde Fred med ham.

Når HERREN har Behag i et Menneskes Veje, gør han endog hans Fjender til Venner.

8 Bedre er lidet med Retfærdighed end store Indtægter med Uret.

Bedre er lidet med Retfærd end megen Vinding med Uret.

9 Menneskets Hjerte optænker sin Vej; men Herren stadfæster hans Gang.

Menneskets Hjerte udtænker hans Vej, men HERREN styrer hans Fjed.

10 Der er Guddoms Ord paa en Konges Læber, hans Mund maa ikke forsynde sig i Dom.

Der er Gudsdom på Kongens Læber, ej fejler hans Mund, når han dømmer.

11 Ret Vægt og rette Vægtskaaler høre Herren til, alle Vægtlodder i Posen ere hans Værk.

Ret Bismer og Vægtskål er HERRENs, hans Værk er alle Posens Lodder.

12 Ugudeligheds Idræt er en Vederstyggelighed for Konger; thi ved Retfærdighed befæstes Tronen.

Gudløs Færd er Konger en Gru, thi ved Retfærd grundfæstes Tronen.

13 Retfærdigheds Læber ere Konger en Velbehagelighed; og den, som taler Oprigtighed, ham elsker han.

Retfærdige Læber har Kongens Yndest, han elsker den, der taler oprigtigt.

14 Kongens Vrede er Dødens Bud; men en viis Mand forsoner den.

Kongens Vrede er Dødens Bud, Vismand evner at mildne den.

15 I Kongens Ansigts Lys er Livet, og hans Bevaagenhed er som en Sky med sildig Regn.

I Kongens Åsyns Lys er der Liv, som Vårregnens Sky er hans Yndest.

16 At købe Visdom, hvor meget bedre er det end Guld? og at købe Forstand at foretrække for Sølv?

At vinde Visdom er bedre end Guld, at vinde Indsigt mere end Sølv.

17 De oprigtiges slagne Vej er at vige fra det onde; hvo der vil bevare sin Sjæl, maa vare paa sin Vej.

De retsindiges Vej er at vige fra ondt; den vogter sit Liv, som agter på sin Vej.

18 Foran tindergang er Hovmod, og foran Fald gaar Stolthed.

Hovmod går forud for Fald, Overmod forud for Snublen.

19 Det er bedre at være ydmyg i Aanden med de elendige end at dele Bytte med de hovmodige.

Hellere sagtmodig med ydmyge end dele Bytte med stolte.

20 Hvo som giver Agt paa Ordet, skal finde godt; og den, som forlader sig paa Herren, han er lyksalig.

Vel går det den, der mærker sig Ordet; lykkelig den, der stoler på HERREN.

21 Den, som er viis i Hjertet, skal kaldes forstandig, og Læbernes Sødme forøger Lærdom.

Den vise kaldes forstandig, Læbernes Sødme øger Viden.

22 Klogskab er for den, som ejer den, Livets Kilde; men Daarers Tugt er Taabelighed.

Kløgt er sin Mand en Livsens Kilde, Dårskab er Dårers Tugt.

23 Den vises Hjerte gør hans Mund forstandig og lægger end mere Lærdom paa hans Læber.

Den vises Hjerte giver Munden Kløgt, på Læberne lægger det øget Viden.

24 Liflige Taler ere Honningkage, sød for Sjælen og Lægedom for Benene.

Hulde Ord er som flydende Honning, søde for Sjælen og sunde for Legemet.

25 Der er en Vej, som synes en Mand ret; men til sidst bliver den Vej til Døden.

Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje.

26 Arbejderens Hunger arbejder for ham; thi hans Mund driver paa ham.

En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver på ham.

27 En nedrig Mand bereder Ulykke, og paa hans Læber er der som en brændende Ild.

En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild på hans Læber.

28 En forvendt Mand kommer Trætte af Sted, og en Bagvadsker fjerner en fortrolig.

Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner.

29 En Voldsmand bedaarer sin Næste og fører ham paa en Vej, som ikke er god.

Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god.

30 Hvo der lukker sine Øjne for at optænke forvendte Ting, og hvo som bider sine Læber sammen, har alt fuldbragt det onde.

Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt.

31 Graa Haar er en dejlig Krone, naar de findes paa Retfærdigheds Vej.

Grå Hår er en dejlig Krone, den vindes på Retfærds Vej.

32 Den langmodige er bedre end den vældige, og den, som hersker over sin Aand, er bedre end den, der indtager en Stad.

Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad.

33 Lodden kastes i Skødet; men den falder, alt som Herren vil.

I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.