< Ordsprogene 16 >

1 Det staar til et Menneske, hvad han vil sætte sig for i Hjertet; men Tungens Svar er fra Herren.
Čovjek snuje u srcu, a od Jahve je što će jezik odgovoriti.
2 Alle en Mands Veje ere rene for hans egne Øjne, men Herren er den, som vejer Aanderne.
Čovjeku se svi njegovi putovi čine čisti, a Jahve ispituje duhove.
3 Befal Herren dine Gerninger, saa skulle dine Anslag stadfæstes.
Prepusti Jahvi svoja djela, i tvoje će se namisli ostvariti.
4 Herren har gjort al Ting efter dets Øjemed; ogsaa den ugudelige er til Ulykkens Dag.
Jahve je sve stvorio u svoju svrhu, pa i opakoga za dan zli.
5 Hver som er hovmodig i Hjertet, er Herren en Vederstyggelighed; man kan give sin Haand paa, at han ikke bliver agtet uskyldig.
Mrzak je Jahvi svatko ohola duha: takav zaista ne ostaje bez kazne.
6 Ved Miskundhed og Sandhed udsones Misgerning; og ved Herrens Frygt viger man fra det onde.
Ljubavlju se i vjernošću pomiruje krivnja, i strahom se Gospodnjim uklanja zlo.
7 Naar Herren har Velbehag i en Mands Veje, da gør han, at ogsaa hans Fjender holde Fred med ham.
Kad su Jahvi mili putovi čovječji, i neprijatelje njegove miri s njim.
8 Bedre er lidet med Retfærdighed end store Indtægter med Uret.
Bolje je malo s pravednošću nego veliki dohoci s nepravdom.
9 Menneskets Hjerte optænker sin Vej; men Herren stadfæster hans Gang.
Srce čovječje smišlja svoj put, ali Jahve upravlja korake njegove.
10 Der er Guddoms Ord paa en Konges Læber, hans Mund maa ikke forsynde sig i Dom.
Proročanstvo je na usnama kraljevim: u osudi se njegova usta neće ogriješiti.
11 Ret Vægt og rette Vægtskaaler høre Herren til, alle Vægtlodder i Posen ere hans Værk.
Mjere i tezulje pripadaju Jahvi; njegovo su djelo i svi utezi.
12 Ugudeligheds Idræt er en Vederstyggelighed for Konger; thi ved Retfærdighed befæstes Tronen.
Mrsko je kraljevima počiniti opačinu, jer se pravdom utvrđuje prijestolje.
13 Retfærdigheds Læber ere Konger en Velbehagelighed; og den, som taler Oprigtighed, ham elsker han.
Mile su kraljevima usne pravedne i oni ljube onog koji govori pravo.
14 Kongens Vrede er Dødens Bud; men en viis Mand forsoner den.
Jarost je kraljeva vjesnik smrti ali je mudar čovjek ublaži.
15 I Kongens Ansigts Lys er Livet, og hans Bevaagenhed er som en Sky med sildig Regn.
U kraljevu je vedru licu život, i njegova je milost kao oblak s kišom proljetnom.
16 At købe Visdom, hvor meget bedre er det end Guld? og at købe Forstand at foretrække for Sølv?
Probitačnije je steći mudrost nego zlato, i stjecati razbor dragocjenije je nego srebro.
17 De oprigtiges slagne Vej er at vige fra det onde; hvo der vil bevare sin Sjæl, maa vare paa sin Vej.
Životni je put pravednih: kloniti se zla, i tko pazi na svoj put, čuva život svoj.
18 Foran tindergang er Hovmod, og foran Fald gaar Stolthed.
Pred slomom ide oholost i pred padom uznositost.
19 Det er bedre at være ydmyg i Aanden med de elendige end at dele Bytte med de hovmodige.
Bolje je biti krotak s poniznima nego dijeliti plijen s oholima.
20 Hvo som giver Agt paa Ordet, skal finde godt; og den, som forlader sig paa Herren, han er lyksalig.
Tko pazi na riječ, nalazi sreću, i tko se uzda u Jahvu, blago njemu.
21 Den, som er viis i Hjertet, skal kaldes forstandig, og Læbernes Sødme forøger Lærdom.
Mudar srcem naziva se razumnim i prijazne usne uvećavaju znanje.
22 Klogskab er for den, som ejer den, Livets Kilde; men Daarers Tugt er Taabelighed.
Izvor je životni razum onima koji ga imaju, a ludima je kazna njihova ludost.
23 Den vises Hjerte gør hans Mund forstandig og lægger end mere Lærdom paa hans Læber.
Mudračev duh urazumljuje usta njegova, na usnama mu znanje umnožava.
24 Liflige Taler ere Honningkage, sød for Sjælen og Lægedom for Benene.
Saće meda riječi su ljupke, slatke duši i lijek kostima.
25 Der er en Vej, som synes en Mand ret; men til sidst bliver den Vej til Døden.
Neki se put čini čovjeku prav, a na kraju vodi k smrti.
26 Arbejderens Hunger arbejder for ham; thi hans Mund driver paa ham.
Radnikova glad radi za nj; jer ga tjeraju usta njegova.
27 En nedrig Mand bereder Ulykke, og paa hans Læber er der som en brændende Ild.
Bezočnik pripravlja samo zlo i na usnama mu je oganj plameni.
28 En forvendt Mand kommer Trætte af Sted, og en Bagvadsker fjerner en fortrolig.
Himben čovjek zameće svađu i klevetnik razdor među prijatelje.
29 En Voldsmand bedaarer sin Næste og fører ham paa en Vej, som ikke er god.
Nasilnik zavodi bližnjega svoga i navodi ga na rđav put.
30 Hvo der lukker sine Øjne for at optænke forvendte Ting, og hvo som bider sine Læber sammen, har alt fuldbragt det onde.
Tko očima namiguje, himbu smišlja, a tko usne stišće, već je smislio pakost.
31 Graa Haar er en dejlig Krone, naar de findes paa Retfærdigheds Vej.
Sijede su kose prekrasna kruna, nalaze se na putu pravednosti.
32 Den langmodige er bedre end den vældige, og den, som hersker over sin Aand, er bedre end den, der indtager en Stad.
Tko se teško srdi, bolji je od junaka, i tko nad sobom vlada, bolji je od osvojitelja grada.
33 Lodden kastes i Skødet; men den falder, alt som Herren vil.
U krilo plašta baca se kocka, ali je od Jahve svaka odluka.

< Ordsprogene 16 >