Ordsprogene 16
1 Det staar til et Menneske, hvad han vil sætte sig for i Hjertet; men Tungens Svar er fra Herren.
Kawpoek ing khawkhaannaak taw thlanghqing a hutna awm nawh, awi hlatnaak taw Bawipa venna kaw ni.
2 Alle en Mands Veje ere rene for hans egne Øjne, men Herren er den, som vejer Aanderne.
Thlang ing amah poeknaak awh a lam boeih boeih thyym sak hy, cehlai Khawsa ingtaw kawlung ni a toek.
3 Befal Herren dine Gerninger, saa skulle dine Anslag stadfæstes.
Na bibi boeih Bawipa kutawh hal lah. Cawhtaw na ngaihnaak boeih ni soep pe kaw.
4 Herren har gjort al Ting efter dets Øjemed; ogsaa den ugudelige er til Ulykkens Dag.
Khawsa ing a hoei soepkep boeih ce Amah kawngaih amyihna a sai boeih ni, khawsak amak leekkhqi a zoseetnaak khawnghii awm sai pe hy.
5 Hver som er hovmodig i Hjertet, er Herren en Vederstyggelighed; man kan give sin Haand paa, at han ikke bliver agtet uskyldig.
Ak oek qu kawlungkhqi boeih Bawipa ing tuih nawh, kawlung kutoet mai seiawm, a toel kaana am hlah ti kawm uh.
6 Ved Miskundhed og Sandhed udsones Misgerning; og ved Herrens Frygt viger man fra det onde.
Qeennaak ingkaw awitak ing thawlhnaak dip sak thai nawh, Khawsa kqihchahnaak ing thlang ngawh thawlh ceh taak thai hy.
7 Naar Herren har Velbehag i en Mands Veje, da gør han, at ogsaa hans Fjender holde Fred med ham.
Khawsa ym kawina thlang ing khaw a sak awhtaw, a qaalkhqi mi qoepqui cana awm haih thai hy.
8 Bedre er lidet med Retfærdighed end store Indtægter med Uret.
Amak thyymna theem khawzah huh anglakawh ak thyymna theem a khoeh huh leek hy.
9 Menneskets Hjerte optænker sin Vej; men Herren stadfæster hans Gang.
Thlang, ak kawlung ing a sai ham kawi khawkhan moe, a khawngkham khqi boeih cetaw Khawsa ing a sawi ni.
10 Der er Guddoms Ord paa en Konges Læber, hans Mund maa ikke forsynde sig i Dom.
Sangpahrang am hui lai awh ak thyym awitlyknaak awm nawh, am khakhui awhkawng amak thyym awi ap cawn ti kaw.
11 Ret Vægt og rette Vægtskaaler høre Herren til, alle Vægtlodder i Posen ere hans Værk.
Ak thyym tahnaak ingkaw tehnaak taw Bawipa a koena awm nawh, tahnaak sawngsa khui awhkaw ak qih boeih awm Amah a sai ni.
12 Ugudeligheds Idræt er en Vederstyggelighed for Konger; thi ved Retfærdighed befæstes Tronen.
Sangpahrangkhqi ing amak thyymna bibi tuih uhy, ngawlhdoelh ce dyngnaak ingawh cak sak ham ami ngaih awh.
13 Retfærdigheds Læber ere Konger en Velbehagelighed; og den, som taler Oprigtighed, ham elsker han.
Ak thyym hui am lai ce Sangpahrangkhqi ing ym unawh, awithyym kqawn ce lungna uhy.
14 Kongens Vrede er Dødens Bud; men en viis Mand forsoner den.
Sangpahrang kawsonaak taw thihnaak a dyihthingna awm nawh, cehlai thlakcyi ingtaw ak kawsonaak dip sak hy.
15 I Kongens Ansigts Lys er Livet, og hans Bevaagenhed er som en Sky med sildig Regn.
Sangpahrang a mikhai a hlampannaak awh hqingnaak awm nawh, ak kawzeelnaak taw khawtlan coeng a hu awhkaw cingmai amyih na ni.
16 At købe Visdom, hvor meget bedre er det end Guld? og at købe Forstand at foretrække for Sølv?
Sui anglakawh cyihnaak taak ve leek soeih mah hy! Oeih, ngun lakawh zaaksimnaak tyk ve leek soeih mah hy!
17 De oprigtiges slagne Vej er at vige fra det onde; hvo der vil bevare sin Sjæl, maa vare paa sin Vej.
Thlakdyng a cehnaak lam ing thawlh qei hy; a lam ak ngaihtaak thlang taw a hqingnaak ak ngaihtaak thlangna awm hy.
18 Foran tindergang er Hovmod, og foran Fald gaar Stolthed.
Oek qunaak taw plamthamnaak a hai benna cet nawh, soekloeknaak awm tluuknaak a hai benna ak cet ni.
19 Det er bedre at være ydmyg i Aanden med de elendige end at dele Bytte med de hovmodige.
Thlak oek qu ingqawi thlang a khawh quk tei ak lakawh thlak khawdeng ingqawi thlak kaina phaih qu nawh awm leek ngai hy.
20 Hvo som giver Agt paa Ordet, skal finde godt; og den, som forlader sig paa Herren, han er lyksalig.
Toelnaak awi ak ngai thlang taw a khawsak vaan kawm saw, Khawsa ak ypnaak thlang taw a zoseen thlang ni.
21 Den, som er viis i Hjertet, skal kaldes forstandig, og Læbernes Sødme forøger Lærdom.
Kawlung ak cyi taw khawksiim thlangna awm kawm saw, awih tui ing simnaak pung sak hy.
22 Klogskab er for den, som ejer den, Livets Kilde; men Daarers Tugt er Taabelighed.
Zaaksimnaak ve ak takkhqi ham taw hqingnak tui a phytnaak na awm nawh, thlakqawkhqi ham toelnaak ve qawnaak na coeng hy.
23 Den vises Hjerte gør hans Mund forstandig og lægger end mere Lærdom paa hans Læber.
Thlakcyi ak kawlung ing a huui cawngpyi nawh, am lai simnaak ing tawmsap pe hy.
24 Liflige Taler ere Honningkage, sød for Sjælen og Lægedom for Benene.
Awih leek taw khaawi amyihna, hqingnaak hamna aawi dikdik nawh, quh ham sadingnaak ni.
25 Der er en Vej, som synes en Mand ret; men til sidst bliver den Vej til Døden.
Thlang kawpoek awh lam ak thyymna ak dang a boetnaak awh thihnaak lamna ak awm lam awm hy.
26 Arbejderens Hunger arbejder for ham; thi hans Mund driver paa ham.
Bi ak bi ing awk ai ngaihnaak camawh bi sai nawh, phoen phyinaak hamna bibi hy.
27 En nedrig Mand bereder Ulykke, og paa hans Læber er der som en brændende Ild.
Thlak so soek ing theem amak leek sai ham poek nawh, am khaawh maih ling awm hy.
28 En forvendt Mand kommer Trætte af Sted, og en Bagvadsker fjerner en fortrolig.
Kawpoek amak leek ing hqehnaak syn nawh, thlang theetnaak ing beqoepkhqi kqeng sak hy.
29 En Voldsmand bedaarer sin Næste og fører ham paa en Vej, som ikke er god.
Khawsak amak leek ing a imcengkhqi sykzoek nawh seetnaak lam panpyih khqi hy.
30 Hvo der lukker sine Øjne for at optænke forvendte Ting, og hvo som bider sine Læber sammen, har alt fuldbragt det onde.
A mik ak hiim ing theem amak leek poeknaak ham hiim nawh, a huui ak cymbyp ing seetnaak pha sak hy.
31 Graa Haar er en dejlig Krone, naar de findes paa Retfærdigheds Vej.
Lukqawk sampai taw boeimangnaak lumyk ni; dyngnaak ing ni huh thaina a awm hy.
32 Den langmodige er bedre end den vældige, og den, som hersker over sin Aand, er bedre end den, der indtager en Stad.
Kawkdung thlang taw thlang thakawm lakawh leek ngaih nawh, kawso ak yhthai thlang taw khaw ak tlyk lakawh leek ngai hy.
33 Lodden kastes i Skødet; men den falder, alt som Herren vil.
Taicung taw phai khanawh hlamna awm seiawm ak thyym laitlyknaak taw Bawipa koe ni.
