Ordsprogene 15
1 Et mildt Svar dæmper Vrede; men et bittert Ord vækker Fortørnelse.
Odgovor blag utišava gnjev, a rijeè prijeka podiže srdnju.
2 De vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Taabelighed.
Jezik mudrijeh ljudi ukrašava znanje, a usta bezumnijeh prosipaju bezumlje.
3 Herrens Øjne ere alle Vegne, og de beskue onde og gode.
Oèi su Gospodnje na svakom mjestu gledajuæi zle i dobre.
4 Tungens Blidhed er et Livsens Træ; men Forvendthed ved den er Sønderknuselse i Aanden.
Zdrav je jezik drvo životno, a opaèina s njega kršenje od vjetra.
5 Daaren foragter sin Faders Tugtelse; men den, som agter paa Revselse, handler klogt.
Lud se ruga nastavom oca svojega; a ko prima ukor, biva pametan.
6 I den retfærdiges Hus er meget Gods; men der er Forstyrrelse i den ugudeliges Indtægt.
U kuæi pravednikovoj ima mnogo blaga; a u dohotku je bezbožnikovu rasap.
7 De vises Læber udstrø Kundskab; men Daarernes Hjerte er ikke saa.
Usne mudrijeh ljudi siju znanje, a srce bezumnièko ne èini tako.
8 De ugudeliges Offer er Herren en Vederstyggelighed; men de oprigtiges Bøn er ham en Velbehagelighed.
Žrtva je bezbožnièka gad Gospodu, a molitva pravednijeh ugodna mu je.
9 De ugudeliges Vej er Herren en Vederstyggelighed; men den, som stræber efter Retfærdighed, elsker han:
Gad je Gospodu put bezbožnikov; a ko ide za pravdom, njega ljubi.
10 Streng Tugt venter den, som forlader Stien; den, som hader Irettesættelse, skal dø.
Karanje je zlo onome ko ostavlja put; koji mrzi na ukor, umrijeæe.
11 Dødsriget og Afgrunden ligge aabenbare for Herren, meget mere Menneskens Børns Hjerter. (Sheol h7585)
Pakao je i pogibao pred Gospodom, akamoli srca sinova èovjeèijih. (Sheol h7585)
12 En Spotter elsker ikke den, som sætter ham i Rette, han gaar ikke til de vise.
Potsmjevaè ne ljubi onoga ko ga kori, niti ide k mudrima.
13 Et glad Hjerte gør Ansigtet livligt; men ved Hjertets Bekymring nedslaas Modet.
Veselo srce veseli lice, a žalost u srcu obara duh.
14 Den forstandiges Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund finder Behag i Taabelighed.
Srce razumno traži znanje, a usta bezumnijeh ljudi naslaðuju se bezumljem.
15 Alle den elendiges Dage ere onde; men et glad Hjerte er et bestandigt Gæstebud.
Svi su dani nevoljnikovi zli; a ko je vesela srca, na gozbi je jednako.
16 Bedre er lidet med Herrens Frygt end stort Liggendefæ med Uro.
Bolje je malo sa strahom Gospodnjim nego veliko blago s nemirom.
17 Bedre er en Ret grønne Urter, naar der er Kærlighed hos, end en fed Okse, naar der er Had hos.
Bolje je jelo od zelja gdje je ljubav nego od vola ugojena gdje je mržnja.
18 En hidsig Mand opvækker Trætte, men en langmodig dæmper Kiv.
Èovjek gnjevljiv zameæe raspru; a ko je spor na gnjev, utišava svaðu.
19 Den lades Vej er som et Tjørnegærde; men de oprigtiges Sti er banet.
Put je lijenoga kao ograda od trnja, a staza je pravednijeh nasuta.
20 En viis Søn glæder sin Fader; men et daarligt Menneske foragter sin Moder.
Mudar je sin radost ocu, a èovjek bezuman prezire mater svoju.
21 Daarskab er en Glæde for den, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.
Bezumlje je radost bezumniku, a razuman èovjek hodi pravo.
22 Anslag blive til intet, naar der ikke er holdt Raad; men hvor der er mange Raadgivere, der bestaa de.
Namjere se rasipaju kad nema savjeta, a tvrdo stoje gdje je mnogo savjetnika.
23 Glæde har en Mand af sin Munds Svar; og et Ord i rette Tid — hvor godt!
Raduje se èovjek odgovorom usta svojih, i rijeè u vrijeme kako je dobra!
Put k životu ide gore razumnome da se saèuva od pakla ozdo. (Sheol h7585)
25 Herren nedriver de hovmodiges Hus; men han stadfæster Enkens Landemærke.
Gospod raskopava kuæu ponositima, a meðu udovici utvrðuje.
26 Den ondes Anslag ere Herren en Vederstyggelighed; men Lifligheds Ord ere rene.
Mrske su Gospodu misli zle, a besjede èistijeh mile su.
27 Den, som jager efter Vinding, forstyrrer sit Hus; men den, som hader Gaver, skal leve.
Lakomac zatire svoju kuæu, a ko mrzi na poklone živ æe biti.
28 Den retfærdiges Hjerte betænker sig paa at svare; men de ugudeliges Mund udgyder onde Ting.
Srce pravednikovo premišlja šta æe govoriti, a usta bezbožnièka rigaju zlo.
29 Herren er langt borte fra de ugudelige, men hører de retfærdiges Bøn.
Daleko je Gospod od bezbožnijeh, a molitvu pravednijeh èuje.
30 Lys for Øjnene glæder Hjertet; et godt Budskab giver Marv i Benene.
Vid oèinji veseli srce, dobar glas goji kosti.
31 Det Øre, som hører efter Irettesættelse til Livet, han tager Bo midt iblandt de vise.
Uho koje sluša karanje životno nastavaæe meðu mudrima.
32 Den, som lader Tugt fare, foragter sin Sjæl; men den, som hører efter Irettesættelse, forhverver sig Forstand.
Ko odbacuje nastavu, ne mari za dušu svoju; a ko sluša karanje, biva razuman.
33 Herrens Frygt er Tugt til Visdom, og Ydmyghed gaar foran Ære.
Strah je Gospodnji nastava k mudrosti, i prije slave ide smjernost.
